Kresten Schultz Jørgensen: Der er en særlig grund til, at Danmark og de andre skandinaviske lande fungerer så godt

Det skandinaviske DNA er et særligt syn på uddannelse med to elementer, som næsten ingen andre lande har samtidigt, skriver Kresten Schultz Jørgensen som forklaring på, at landene fungerer godt selv i krisetider som disse.

Kresten Schultz Jørgensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Pandemien har med sin globale hærgen i hvert fald én lokal konklusion: At landet Danmark hænger sammen, selv i en krise.

Det samme gør Norge og Sverige, selv om de skandinaviske lande har valgt vidt forskellige strategier. I Danmark en såkaldt afbødningsstrategi, hvor landet er lukket ned, og testning begrænses til alvorligt syge. I Norge har man testet. Og i Sverige har man gjort meget lidt.

Men de skandinaviske lande fungerer, også i en krisetid, med stor tillid til myndighederne og med kolossal justits i det offentlige rum. Hvis nogen glemmer at hoste i deres ærme, bliver det påtalt i metroen. Meget skandinavisk.

Fænomenet hedder social kapital og karakteriserer de samfund, der er præget af fælles normer og høje forventninger til gensidighed. Jeg tror på det, myndighederne siger, og rejser andres cykler op, hvis de er væltet.

Lande med høj social kapital klarer sig igennem pandemier, uanset strategien. De fungerer godt økonomisk (fordi tingene ikke går op i konflikter og korruption), og de scorer tårnhøjt på borgernes tilfredshed og lykkefølelse.

Og hvor kommer den så fra, den nordiske sammenhængskraft? Venstrefløjen vil sige, at den skyldes velfærdstaterne og den høje lighed. Liberalisterne, at vi er åbne markedsøkonomier, der er vant til at tilpasse os konjunkturer og forandringer. Nationalisterne, at vi er homogene folk med fælles historie.

Men vi var jo også homogene i 1800-tallet, da vi var blandt Europas fattigste. Og vi blev velhavende før velfærdsstaten i midten af 1900-tallet. Forklaringen ligger derfor et andet sted.

Det skandinaviske DNA er et særligt syn på uddannelse med to elementer, som næsten ingen andre lande har samtidigt. For det første at alle skal uddannes godt i folkeskoler, frie skoler, efterskoler, højskoler. For det andet at uddannelse handler om dannelse, ikke bare erhvervsrettede kompetencer.

Dannelse handler ikke om fag og moduler. Dannelse handler ligesom det tyske ord bildung (der slet ikke findes på engelsk) om vekselvirkningen mellem menneske og samfund. Kan man indgå i en større sammenhæng? Er man en ressource for en gruppe eller et helt land? Så er man dannet.

Kresten Schultz Jørgensen

»De skandinaviske lande er ret alene om at bygge et helt samfund på et fælles skolesystem centreret om dannelse.«


Det siger sig selv, at andre lande også har haft ambitiøse pædagogiske overvejelser med afsæt i tænkere som for eksempel Montaigne og Rousseau, Kant og Humboldt. Men de skandinaviske lande er ret alene om at bygge et helt samfund på et fælles skolesystem centreret om dannelse.

Det er tilmed sket i politisk enighed og med afsæt i for eksempel Reventlow, Grundtvig og Kold. Der er  vi også i dag, selv om lysten til kun at diskutere »kompetencer« nok er stigende.

Den sociale kapital er stadig høj og ikke præget af mistilid og helt gakkede konspirationsteorier, som man kontant møder i for eksempel Storbritannien og USA. Vi er uenige med hinanden, og vi kritiserer med stor lyst myndighederne, når for eksempel coronastrategien ikke er på plads. Men vi deler et samfund.

Vi omstiller os, overholder loven, tager ansvar for helheden. Og derfor klarer vi også pandemier bedre end andre, uanset strategien.