Kendte danskere misbrugt i falske reklamer: »Jeg er ked af, at mit ansigt bliver brugt til at snyde andre mennesker med«

Anders Matthesen, Tommy Ahlers, Kåre Quist, Lise Rønne ... DR-værter og andre kendte danskere optræder i falske nyhedsartikler, der skal lokke læserne i fedtefadet. »Vi tager det superalvorligt, det er jo vores troværdighed, der står på spil,« siger DR-redaktør.

»Jeg tror, det er femte gange, jeg bliver associeret med et eller andet produkt i en falsk reklame,« siger Lise Rønne. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

»Efter at have præsenteret showet i over 10 år, besluttede Lise sig for at sige farvel til »Aftenshowet« og TV.«

Sådan lød et helt og aldeles falsk budskab, skrevet som en nyhedsartikel, der for nylig tikkede ind på danske mobiltelefoner og andre digitale platforme.

»Lise Rønne, Dansk elskede tv-vært, mange ved at annoncere hendes afsked fra DR1s kendte program »Aftenshowet.«,« hedder det videre i artiklen, hvor man også kan læse, at »den elskede TV-personlighed, med sin æresdoktorgrad og erfaring som stilguru« har besluttet sig for »at præsentere verden for sin nye anti-aging hudpleje produktserie, kaldet SCA Cream«, og at »ifølge flere kilder tog dette projekt mere end 5 år at realisere, men Lise gik til pressen for at sige, at det her er hendes barn - en livslang drøm.«

»Jeg tror, det er femte gange, jeg bliver associeret med et eller andet produkt i en falsk reklame,« siger Lise Rønne, der er en af efterhånden mange kendte danskere, der optræder i falske reklamer på de digitale medier. Ingen har overblik over, præcis hvor mange det er gået ud over, og ingen aner, hvem bagmændene er. Til gengæld står det fast, at der rent faktisk er nogle, der hopper på limpinden - selv når artiklen er så ubehjælpsomt skrevet som den om Lise Rønne og hudplejeproduktet.

»Der har ligget mails i min indbakke, hvor folk har været kede af, at de ikke har modtaget den hudcreme, jeg har »reklameret« for, eller som vil have deres penge tilbage. Jeg tror, at jeg har fået i alt 10-15 henvendelser. Så har jeg skrevet tilbage og fortalt, at jeg ikke har noget med reklamen at gøre, og så har folk fortalt, at den lå på Ekstra Bladets hjemmeside eller på et andet kendt medies hjemmeside.«

Synes du ikke, at det er underligt, at folk lader sig narre af sådan en falsk reklame?

»Jo, det er faktisk kommet bag på mig. Men vi er jo ikke vokset op med falske reklamer, så der er et filter, vi ikke nødvendigvis har. Der var en kollegas svigermor, der via min kollega spurgte mig, hvad det var for en hudcreme, jeg reklamerede for? Der var også nogle pædagoger ovre i børnehaven, der så reklamen og var sikre på, at jeg var holdt op på DR.«

»»Der har ligget mails i min indbakke, hvor folk har været kede af, at de ikke har modtaget den hudcreme, jeg har »reklameret« for, eller som vil have deres penge tilbage." «


Hvordan berører det dig?

»Det er klart, at jeg er ked af, at mit ansigt bliver brugt til at snyde andre mennesker med. Der er også det der med, at jeg ikke har kontrol med, hvad jeg repræsenterer. Jeg blev på et tidspunkt sat i forbindelse med et slankeprodukt, og slankeprodukter er ikke noget, jeg kan stå inde for. Og hvis man ikke har dén kontrol, hvem siger så, at jeg eller andre ikke også kan blive spændt for en helt anden vogn som for eksempel politisk propaganda af en art?«

»Jeg er en offentlig person, og jeg kan klare meget, men hvis man begynder at bruge familiebilleder, træder man et skridt længere, og det er ikke  særlig rart,« siger Kåre Quist. Fold sammen
Læs mere
Foto: Agnete Schlichtkrull.

Kåre Quist: Grænseoverskridende

TV-vært på DR Kåre Quist er en anden kendt dansker og DR-profil, hvis navn og ansigt er dukket op i falske reklamer. I et opslag på Facebook for et par dage siden skrev han blandt andet:

»Jeg har brug for din hjælp:) De seneste måneder har falske nyhedsartikler på Facebook og andre steder på nettet beskrevet, at jeg er suspenderet fra DR, fordi jeg har stået i TV Avisen og gjort reklame for piller, som den kendte amerikanske læge Dr. Phil sælger. I et hemmeligt firma, som vi skulle have oprettet. Meget fantasifuldt, må man sige. Og naturligvis pure opspind. På den måde får firmaet folk lokket ind på deres site, hvor de sælger mirakelprodukter, der fjerner dine rynker, får dig til at tabe dig nemt og i øvrigt sørger for, at du altid er viril som en buk i august. Familiemedlemmer, seere og kolleger har set annoncen, der popper op og så hurtigt forsvinder igen, for så at poppe op et andet sted på nettet. Har du set annoncen, vil jeg meget gerne vide hvor. Og være meget taknemlig for at få et screendump, inden den forsvinder igen. Jeg er langt fra den første, der har været udsat for det her. En lang række af mine værtskolleger har oplevet præcis det samme. Og jeg bliver næppe heller den sidste.«

Til Berlingske siger Kåre Quist, at hovedpointen for ham med at skrive på Facebook er at sige, at det her er »pure opsind« og »lad for Guds skyld være med at gå ind på siderne og blive snydt.« Han siger også, at godt nok er der tit seere, der skriver til ham, men på et tidspunkt begyndte der at komme beskeder om, at folk var glade for, at han alligevel ikke var suspenderet, sådan som der havde stået i en falsk artikel.

»Jeg studsede over, hvor det kom fra, det kunne jo være en satirisk hjemmeside, men så begyndte fjerne familiemedlemmer og svigerfamiliers venner pludselig at skrive det samme til mig, og så var der en kollega, hvis mor ringede til hende og sagde, at hvor er det kedeligt, at Kåre Quist stopper. Når så mange reagerer, får man jo en fornemmelse af, at de falske nyheder når ud i bredere kredse.«

»"Jeg er en offentlig person, og jeg kan klare meget, men hvis man begynder at bruge familiebilleder, træder man et skridt længere, og det er ikke særlig rart.««


Der er i øvrigt også en falsk reklame derude med Kåre Quist og hans kone, og det er særligt grænseoverskridende, synes han:

»Man simulerer, at hun og jeg sidder hyggeligt og taler med en journalist på det her fantastisk site om de her fantastiske piller - men så begynder det altså at komme lidt for lang ind. Jeg er en offentlig person, og jeg kan klare meget, men hvis man begynder at bruge familiebilleder, træder man et skridt længere, og det er ikke  særlig rart.«

Det »virkelig ubehagelige«

Berlingske har været i kontakt med politiets centrale presseafdeling. Herfra lyder meldingen, at sagerne om falske reklamer, der dels misbruger kendte danskeres navne, dels forsøger at snyde forbrugerne, ikke kommer forbi politiet.

Hos Forbrugerrådet Tænk er det til gengæld et fænomen, man er særdeles opmærksom på. Anette Høryp er seniorjurist i rådet, og set fra hendes bord ser det ud, som om kampagnerne kører med nogle måneders intervaller.

»I en periode er det Anders Matthesen, det handler om, så er det Tommy Ahlers, så er det en tredje, det går ud over,« siger Anette Høyrup. Hun siger også, at det »virkelig ubehagelige« ved det hele er, at de kriminelle synes at blive mere og mere professionelle:

»Man kan nogle gange se på sproget, at teksten ikke er blevet til ved hjælp af Google Translate. Nogle gange optræder de falske reklamer desuden i sammenhænge, der efterligner kendte, seriøse medier som DR. Herfra bliver man så sendt videre til et eller andet absurd farverigt undersite, typisk med link til bitcoin-betaling, som burde være let at gennemskue, men som åbenbart ikke altid er det.«

Hos Forbrugerådet Tænk har man også lagt nogle gode råd til danskerne ud på taenk.dk. Her står der blandt andet:

»Klikker du på en artikel, der lokker med gode tilbud, skal du altid starte med at tjekke websidens internetadresse. Internetadressen skal stemme overens med websidens navn og logo.«

Og videre:

»Fupartiklerne har i sidste ende til formål at få dig til at købe de falske produkter eller at oprette en brugerprofil og indsætte penge på en konto. Links i artiklerne leder dig hen til nye websider, hvor du bliver mødt af masser farver, tilbudspriser, løfter om guld og grønne skove og endnu flere positive tilkendegivelser fra almindelige brugere. Synes siden for god til at være sand, er den det nok også. Brug igen din kritiske sans, og vær ekstremt varsom med at indtaste personlige oplysninger og kortoplysninger på denne slags websider.«

DR: »Vi tager det superalvorligt«

Christian Loiborg, der redaktør for  DRs brug af sociale medier mm. siger, at  DR har nogle helt faste procedurer, når man opdager eller bliver gjort opmærksom på falske reklamer, der har med DR at gøre:

»Vi kan ikke henvende os på Lise Rønnes eller andre enkeltpersoners vegne, men hvis der er tale om en krænkelse af vores varemærke eller om  en krænkelse ophavsretten, og hvis vi ellers er blevet gjort opmærksom på det, så henvender os til den relevante platform, for eksempel Facebook, og så bliver den pågældende falske reklame fjernet. »

Så I tager det alvorligt?

«Ja, vi tager det superalvorligt, for det er jo vores troværdighed, der står på spil. Men vi kan kun gisne om omfanget. Vi har ingen værktøjer, der gør, at vi kan søge specifikt efter falske reklamer.«

Hvor tror du, de falske reklamer stammer fra?

»Det er et godt spørgsmål. Når man laver falske reklamer med medvirkende fra »Løvens hule«, kan det jo teoretisk set være, fordi »Løvens hule« er et internationalt format, og at man altså ad den vej er blevet opmærksom på den danske udgave. Men når de falske reklamer også rammer Kåre Quist, Lise Rønne, Aftenshowet og TV-avisen, må de kriminelle jo have et eller andet forhold til Danmark.«