Juridiske spidser anbefaler, at Havfrue-sag går om: »I andre lande må man lave satire og karikaturer. I Danmark får man mundkurv på«

En række fremtrædende juraprofessorer anbefaler, at Højesteret tager stilling til sag mod Berlingske, der er blevet dømt for en karikaturlignende tegning af »Den Lille Havfrue«. Berlingske tager snart stilling til, om man vil forsøge at få sagen for den højeste retsinstans.

Berlingske og brancheorganisationen Danske Medier afgør snart, om man vil forsøge at få den dom, som Berlingske for nylig tabte i Østre Landsret, behandlet i Højesteret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Otte fremtrædende jurister anbefaler i en helt ny ekspertudtalelse, at den dom, som Berlingske tidligere på måneden modtog i Østre Landsret for at bringe en karikaturlignende tegning og et fotografi af Den Lille Havfrue med mundbind på, afprøves ved Højesteret.

De otte jurister, syv professorer og en lektor fra henholdsvis Københavns Universitet, CBS og Syddansk Universitet, skriver, at dommen aktualiserer en række spørgsmål »af yderst principiel art« og angår »problemer af meget stor samfundsmæssig og demokratisk betydning«.

Berlingske blev dømt for at krænke ophavsrets- og markedsføringsloven og dømt til at betale 300.000 kroner i vederlag og godtgørelse til efterkommere af billedhuggeren Edvard Eriksen, som har ophavsretten til skulpturen.

Professor på Københavns Universitet Morten Rosenmeier, som har stået i spidsen for de juridiske eksperters udtalelse, siger, at dommen handler om principielle spørgsmål som ytringsfriheden og pressens ret til at lave satire.

»Dommen betyder, at influencere og teenagere nu må mere på de sociale medier, end den journalistiske presse må i aviser og på nyhedssites, når det gælder satire, parodi og karikatur,« siger juraprofessoren med henvisning til et EU-direktiv, som Danmark har implementeret, og som sikrer, at brugere af YouTube og andre sociale medier må uploade brugergenereret indhold med parodier og satire.

»Man kan spørge, hvilket samfund vi får ud af det. Vi har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols ord for, at vi skal have en fri presse, hvor der kan være en fri og åben debat, og domstolen har også understreget, at humoristiske ytringer, herunder satire, skal have en særlig beskyttelse. Med dommen over Berlingske lever vi i et land, hvor pressen har en mindre humoristisk ytringsfrihed end almindelige privatpersoner. Er det virkelig sådan, at menneskerettighedskonventionen skal fortolkes? Det tvivler jeg på,« siger Morten Rosenmeier.

Den med penis går ikke længere

Han siger, at det hidtil har været et princip i fortolkningen af ophavsretten, at man gerne må parodiere. For eksempel har Politikens tegner Roald Als brugt Disneys Bjørne-banden i en satiretegning om en finansskandale.

»Lige nu bor vi i et land, hvor man ikke uden tilladelse fra ophavsrettighedshaverne må bringe karikaturtegninger i aviser, og rigtigt meget af det, man troede var lovligt, viser sig nu at være ulovligt,« siger Morten Rosenmeier.

Som eksempel nævner han satiregruppen Rytteriets sketch på DR, »Vi kører den ind med penis«, hvor der bliver lavet satire over kendte sange. Denne sketch, vurderer Rosenmeier, vil ikke kunne produceres efter dommen over Berlingske.

»DR fik flere henvendelser fra rettighedshavere, som ville have erstatning, men det kunne man afvise, fordi der var tale om en lovlig parodi. Lige nu har DR og Rytteriet et problem, fordi man risikerer at få bagudrettede erstatningskrav,« siger Morten Rosenmeier.

Han mener, at Danmark med dommen nu står alene i forhold til lande, vi normalt sammenligner os med.

»I andre lande må man lave karikaturer og satire om beskyttede værker. I Danmark får man nu mundkurv på,« siger Morten Rosenmeier.

I udtalelsen hedder det, »at dommen indeholder udtalelser, der efter vores opfattelse afspejler en problematisk forståelse af rettens tidligere praksis«.

Er dommen dårligt juridisk håndværk?

»Det har jeg ingen kommentarer til, men den er i hvert fald problematisk i forhold til ytringsfriheden,« siger Morten Rosenmeier.

Ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen siger, at dommen i sagen om Berlingskes brug af »Den lille havfrue« handler om afbalanceringen af på den ene side ophavsretten og på den anden side mediernes ytringsfrihed og ret til at lave satire. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen (Arkiv).

Chefredaktør: »Uholdbar situation«

Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, siger, at man snart vil tage stilling til, om man vil søge om at få dommen for Højesteret.

»Juristerne peger på, at dommen betyder, at publicistiske medier har en mere begrænset ytringsfrihed, end brugere af sociale medier har, når det gælder satire og parodi. Det er en helt uholdbar situation,« siger Tom Jensen.

Han siger, at de otte jurister med udtalelsen rejser bekymring om, at dommen vil medføre en indskrænkning af den vidtstrakte ytringsfrihed, som medierne hidtil har nydt.

»Hvis vi vælger at forsøge at få dommen for Højesteret, er det klart, at udtalelsen fra de otte jurister er et stærkt argument. De mener, at dommen rejser en række meget principielle spørgsmål,« siger Tom Jensen.

Berlingske tabte sagen til Edvard Eriksens efterkommere. Er det ikke rimeligt, at folk, som har ophavsret til et værk, selv vil bestemme, hvordan det skal bruges?

»Jo, og derfor har vi på intet tidspunkt argumenteret imod, at familien har en ophavsret til »Den lille havfrue«. Professorerne peger på, at der skal foretages en afvejning mellem ophavsretten og ytringsfriheden. Problemet er, at ytringsfriheden med dommen har måtte vige på et meget vigtigt område, nemlig mediernes ret til at lave satire og parodi,« siger Tom Jensen.