Med tilføjelsen af 92 nye navne til plakaten er der for alvor lagt i ovnen til et brag af et comeback for Danmarks største og vigtigste kulturbegivenhed, skriver Berlingskes musikredaktør.
Post Malone, Megan Thee Stallion, The Strokes, Robert Plant & Alison Krauss er blandt de 92 nye navne, som Roskilde Festival her til morgen har annonceret til sommerens festival. Sammenlagt med efterårets offentliggørelse af internationale topnavne som Dua Lipa, St. Vincent, HAIM og Tyler, The Creator samt en større bunke danske tidligere på ugen er festivalen nu oppe på i alt 134 kunstnere og tæt på fuldt program.
Lidt længere nede af plakaten finder vi blandt andet The Smile, som er et helt nyt sideprojekt fra Radioheads Thom Yorke og Jonny Greenwood, de kvindelige r&b-pionerer TLC samt det hjemlige popkoryfæ Thomas Helmig. Og så ellers et overflødighedshorn af store og små navne fra ind- og udland som Jada, Drew Sycamore, Tobias Rahim, Tessa, Artigeardit, Coco O., Kacey Musgraves, Big Thief, The Blaze, Modest Mouse, Phoebe Bridgers, Little Simz, Mitski, Fatoumata Diawara, Jack Harlow, PinkPantheress, The Whitest Boy Alive og mange flere.
Alene bare at kunne skrive disse ord føles ualmindeligt godt. Til sommer er det tre år siden (!), at der sidst blev afholdt Roskilde Festival på Dyrskuepladsen, og den har i den grad været savnet.
To aflyste festivaler har efterladt et gabende tomrum ikke bare i det musikalske, men også det kulturelle og sociale årshjul. For rigtig mange står festivalen som et af årets absolutte højdepunkter. Musikkens svar på juleaften, hvor der er flere gaver under træet, end man nogensinde kan nå at pakke op. Både de store, de små, de bløde og de hårde. Og alt derimellem.
Årets festival byder på et overvejende ungt, mangfoldigt og progressivt musikprogram. Med få markante undtagelser. Som sådan er det Roskilde Festival, som vi kender den. Festivalen lever af at være first mover og toneangivende. Både hvad angår tidens helt store samlende musikalske ledestjerner, de kvalitetsbevidste niche- og feinschmecker-navne samt de horisontudvidende global-musikalske strømninger.
Kigger vi på årets hovednavne er der en del gengangere fra de foregående års aflyste festivaler. Desværre er det ikke lykkedes Roskilde at fastholde hverken Taylor Swift og Kendrick Lamar på plakaten. Begge unikke og æra-definerende talenter, der ikke rigtig kan erstattes.
Til gengæld får vi så et par af tidens allerstørste stjerner i form af den britiske popstjerne Dua Lipa, der kommer til at skabe en kæmpe fest på Orange, og ikke mindst amerikanske Post
Malone, der indtager festivalen med en parade af store hits fulde af hiphop-beats, pophooks og rockstjerne-energi. Ingen af dem har samme kunstneriske format som Taylor Swift og Kendrick Lamar, men ikke desto mindre skal det nok blive både festligt og samlende.
Roskilde har gennem årene haft tradition for at præsentere nogle af de helt store legender. Af naturlige årsager bliver der dog færre og færre at tage af, og selvom den tidligere Led Zeppelin-frontmand Robert Plant bestemt tilhører rockens hellige haller, så er hans root-inspirerede samarbejde med Alison Krauss næppe noget, der kommer til at samle generationerne på samme måde som Paul McCartney, The Rolling Stones eller Stevie Wonder tidligere har gjort det.
Det kommer Thomas Helmig til gengæld til at gøre. Han var allerede booket til 2020-festivalen, men siden da er han kun blevet endnu mere aktuel med 80’er-poppens massive revival på hitlisterne under pandemien. Helmig er den ægte vare, og vi ved, at han kan samle generationerne på de helt store scener. Hans koncert på NorthSide for en håndfuld år siden var en folkefest uden lige.
Selvom poppen er begyndt at fylde meget mere på festivalen, så er der stadig lommer af fremragende rockmusik på programmet også. Det er lidt af et scoop, at Roskilde har landet det spritnye Radiohead-sideprojekt The Smile, og selvom det er længe siden, The Strokes for alvor har imponeret, så plejer de at være et fremragende liveorkester. Endelig må vi ikke glemme stærke nye bands som Fontaines D.C. og Idles, der spiller rock med ungdommens ild og nerve intakt.
Noget andet, der slår mig, når jeg løber programmet igennem, er, at Roskilde tydeligvis igen har lagt sig i selen for at booke masser af stærke kvinder. Noget, der utroligt nok stadig er en mangelvare på mange af landets andre store festivaler.
Man skulle ellers mene, at var nok at tage af fra både fra den hjemlige andedam og ude i verden. Popsuccesen Drew Sycamore har fået æren at åbne Orange Scene onsdag, mens Jada formentlig kommer til at få et primetime-spot fredag aften samme sted. Og mon ikke også Tessa kommer til at indtage en af de helt store scener, når hun spiller lørdag?
Det bliver uden tvivl noget helt særligt – ikke fordi de er kvinder – men fordi Roskilde Festival – med sin størrelse, sit dedikerede publikum og unikke status – ofte skaber en sitrende og hudløs forbindelse mellem kunstnere og publikum, som ikke genfindes andre steder. Efter tre års Roskilde-pause, er der lagt op til, at det kan blive ekstra magisk.
Sommeren kan ikke komme hurtigt nok.
