Iskold dom over »Game of Thrones«: Forhadt sæson får acceptabel finale

En problematisk ottende sæson har fået en seværdig afslutning, der vil tilfredsstille mange seere, men blot gøre kritikerne endnu mere harme. BEMÆRK: INGEN STØRRE SPOILERE.

Kritikere fremhæver, at en serie som »Breaking Bad« var bedre end »Game of Thrones« til at portrættere et menneske, der gik fra den ene yderlighed til den anden. Men sammenligningen er urimelig, for serierne kunne ikke være mere forskellige, siger Berlingskes anmelder Thomas Conradsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Helen Sloan / HBO

Game of Thrones

Sæson 8, afsnit 6
TV-serie, HBO Nordic. 72 minutter. Sidste afsnit.

Og således sluttede kampen om tronen.

En af de dyreste, mest sete og mest anerkendte streamingserier nogensinde er forbi. Men hvor serien i de første fire-fem sæsoner satte nye standarder for ikke bare fantasyfortællinger på TV, men også for serier i det hele taget, så har niveauet for »Game of Thrones« i særligt de to seneste sæsoner været faldende som en skamskudt drage over åbent hav.

Den fortælling om is og ild, der i starten udfoldede sig sælsomt, sexet og eftertænksomt, blev tiltagende præget af Hollywood-agtige actionsekvenser – den virkede forhastet fortalt og blev mere og mere forudsigelig, efterhånden som vi nærmede os afslutningen. Samtlige sygdomssymptomer, der tog til i forrige års sæson syv, blev desværre ikke slået ned, men derimod forværret i sæson otte. Vi gik helt præcist fra at opleve en verden udfolde sig til at se en række plottråde blive afviklet.

Finaleafsnit redder lidt af æren

Fra sidste afsnit af 'Game of Thrones'. Fold sammen
Læs mere
Foto: Helen Sloan / HBO.

Heldigvis gør finaleafsnittet lidt for at rette op på det underholdende, smukt producerede, men i sidste ende overfladiske rod, vi har været vidner til, siden The Night King efter godt syv sæsoners opbygning kom, så og tabte sit allerførste(!) betydningsfulde slag. Denne afslutning tager sig – ligesom de to udmærkede indledende afsnit af denne sæson – tid til karaktererne og gør plads til de store følelser, der får os til at mærke historiens vingesus i Westeros.

Det er dog stadig tydeligt – som det har været i de seneste tre sæsoner – at serieproducerne, efter at de har overhalet George R.R. Martins bogserie, som »Game of Thrones« bygger på, har haft svært ved bevare nerven og musikaliteten i dialogerne samt at finde balancen mellem humor og alvor. De har simpelthen savnet den retning, som Martins mesterlige forlæg gav dem.

Alligevel er der adskillige mindeværdige scener i dette sidste afsnit, der formentlig vil blive i seernes erindring i årevis. Eller i hvert fald hos de seere, der ikke er helt forblændet af hadet mod ottende sæson.

Uden at bevæge mig dybt ned i spoilerne gennemgår alle hovedpersonerne væsentlige, respektable plotafviklinger i dette afsnit. Naturligvis er der en del afskeds- og afslutningsscener a la farvelmaratonen i »Ringenes Herre – Kongen vender tilbage«. Det vil irritere dem, der ikke tåler sentimentalitet, men det er velinstrueret, velspillet og aldrig direkte kvalmende.

Og det er altså mere end 80 timers TV, der skal rundes af. Desuden får vi et gensyn med en række af de figurer, som serien fik kritik for at sende forhastet af sted i tidligere afsnit: Brienne, Tormund og den etørede direwolf, Ghost. I mine øjne bør serien ses som et hele, og at vi får eksempelvis Brienne i spil igen i en rørende, værdig afslutning, sætter tidligere afsnit i et lidt bedre lys.

Virkelighedens troldehær vokser

Men hvor finaleafsnittet vil tilfredsstille dem, der har formået at sluge de seneste ugers forhastede plotafvikling og tilgive den noget endimensionelle karakterudvikling, så vil seriens største kritikere blot afsky ottende sæson endnu mere efter dette. Og hadet har vokset sig både stort og reelt.

Rent statistisk kan folkets afsky aflæses direkte i karaktergivningen på filmportalen IMDb, hvor tredje afsnit i denne sæson var det første nogensinde, der fik under otte ud af ti i gennemsnit af brugerne. I skrivende stund ligger finaleafsnittet på en flad femmer, og det vrimler med anmeldelser fra fans af serien, der føler sig direkte forrådt af seriens producere. Tusindvis af mænd og kvinder med knuste hjerter har sågar startet en (seriøs) underskriftindsamling med det formål at få HBO til at lave ottende sæson om.

HBO udgav denne plakat efter sidste afsnit af »Game of Thrones« var blevet vist. Fold sammen
Læs mere
Foto: HBO Nordic.

Denne hær af desillusionerede fantasynørder og internettrolde får momentvist The Night Kings zombiesoldater og sågar »Star Wars«-kritikere til at fremstå som pragmatikere. Der er dog ingen tvivl om, at deres negativitet langt hen ad vejen bunder i noget reelt, og jeg har selv fremført mange af argumenterne i anmeldelser af særligt de seneste tre sæsoner af serien. Der har eksempelvis været voldsomt vrøvl med logikken og tidsperspektivet i de seneste afsnit. Hvorfor voksede Cerseis mave eksempelvis aldrig, selv om hun antageligt må have været gravid i adskillige måneder?

Hvordan kunne hære flyttes fra nord til syd på ingen tid, når det i seriens indledende år tog hele sæsoner? Hvorfor brugte serieskaberne ikke mere skærmtid på at retfærdiggøre Daenerys forvandling fra folkets frelser til den værste despot, som Westeros nogensinde havde set?

Sidstnævnte forsøger serieskaberne faktisk at kvalificere med endnu en omgang kærkommen lommefilosofi fra Tyrion Lannister her i sidste afsnit. Den ultimative magt, som dragerne er, kan korrumpere, hører vi. En falsk overbevisning om, at selv de mest forkerte og forfærdelige handlinger kan være de korrekte at foretage, er menneskeligt, lærer vi.

Og så bliver det minutiøst remset op, hvad dragedronningen har været udsat for, og hvor mange hun rent faktisk har slagtet og brændt og henrettet på sin vej mod den brandvarme jerntrone. Alligevel virker hendes udvikling ikke helt sandsynliggjort, men på den anden side har jeg netop læst den anerkendte historiker Ian Kershaws 1.000 sider lange portræt af Adolf Hitler, og selv om det var fremragende læsning, så sad jeg ikke bagefter med svaret på spørgsmålet: »Hvorfor, Hitler?«.

Daenerys Stormborn kigger ud over det, der er tilbage af hendes hær og hendes nyvundne kongerige i sidste afsnit af »Game of Thrones«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Helen Sloan / HBO.

Adskillige kritikere – både professionelle og fans – har brugt den fabelagtige TV-serie »Breaking Bad« i deres argumentation mod Daenerys plotafvikling. I »Breaking Bad« fulgte vi en mands forvandling fra skolelærer til magtsyg narkobaron over en række sæsoner. Dén forvandling købte vi TV-serieelskere fuldstændigt. Men husk på, at »Breaking Bad« havde én hovedperson. »Game of Thrones« har ud over omkring ti hovedpersoner skullet afdække skæbnerne af flere hundrede bifigurer og afdække adskillige krige og det politiske skyggespil. Sammenligningen med »Breaking Bad« er urimelig.

Stakåndet slutning

Uagtet forskellighederne startede »Breaking Bad« forrygende og sluttede mesterligt, mens »Game of Thrones« altså tabte noget af storheden godt halvvejs gennem de otte sæsoner. HBOs beslutning – på grund af alle mulige praktiske og økonomiske årsager, som vi ikke kender – om at fortælle de sidste to sæsoner i et stakåndet tempo i stedet for at folde hele historien ud og give alle delelementerne tid til at ånde, skulle at vise sig at være en stor fejltagelse.

Alligevel synes jeg, vi skal dvæle et øjeblik ved alt det, der lykkedes i »Game of Thrones« - gennem alle årene. Et fremragende cast, kameraføring og effekter i Blockbuster-klassen og ikke mindst en serie, der både kostumemæssigt, visuelt og på lyd- og musiksiden altid ramte de korrekte toner.

Da jeg begyndte at læse George R.R. Martins romaner for 20 år siden, tænke jeg, at de ville være direkte umulige at omsætte til levende billeder på grund af deres ambitionsniveau, kompleksitet samt den brutale tone og det genrebrydende plot. Men »Game of Thrones« er samlet set endt ud som en serie langt over middel, og dens største episoder – såsom afsnittet med det røde bryllup – vil stå som TV-klassikere for tid og evighed. Og med dette sidste afsnit fik vi trods alt en værdig afslutning på en serie, der desværre toppede nogle sæsoner for tidligt.

Og således sluttede kampen om tronen. Ikke med en klynken, men med en drages altødelæggende brøl.