Endelig er Game of Thrones tilbage: Starten på slutningen er fremragende

Spoilerfri anmeldelse: Første afsnit af sidste sæson er trods manglen på action en af de bedste sæsonåbnere indtil videre og et perfekt afsæt for den store finale.

Daenerys Targaryen (spillet af Emilia Clarke) er selvfølgelig tilbage som en af seriens helt store trækplastre i ottende og sidste sæson af »Game of Thrones«.  Fold sammen
Læs mere
Foto: HBO Nordic

Der er iskoldt i Norden, og de hårdføre mennesker, der bor der, husker alt. Derfor er modtagelsen også mildt sagt kølig, da dragedronningen Daenerys Targaryen rider ind i Winterfell med sin loyale ekskonge-i-Norden Jon Snow ved sin side og sine to gigantiske drager svævende over sig. Sådan indledes første afsnit af ottende og sidste sæson af »Game of Thrones«, der havde premiere i 2011 og siden er vokset til en af de mest populære TV-serier nogensinde.

Det er næsten to år siden, vi efterlod familierne Stark, Lannister og Targaryen og de snesevis af andre små og store skikkelser fra det spraglede persongalleri, der har været med til at forvandle denne dystre fantasyserie til underholdning for Gud og hver mand. Grundet den lange pause er det derfor meget passende, at temaet i dette første afsnit er gensyn.

Gensyn med Tyrions sarkastiske oneliners, gensyn med gruppesex og bare bryster, gensyn med hjerneskalskløvende økser, gensyn med forræderiske planer, der skabes og hviskes om i mørket. Og ikke mindst et gensyn med sir Davos Seaworth, som altid storspillet af irske Liam Cunningham. Tørt og præcist karakteriserer han de skeptiske nordboernes personlighed således, da de fremmede ankommer til Winterfell:

»Nordens folk er stædige som geder – deres loyalitet skal vindes.«

Fantasy er bare bedst, når man kan drage paralleller til den virkelige verden.

Her kan du se traileren for den nye sæson:

Den perfekte base

Selve Winterfell er på alle måder den perfekte base, hvor vi kan følge begyndelsen på slutningen af denne serie, for det var her, det hele begyndte, da Stark-børnene var yngre og uskyldige og deres retfærdige far, Ned Stark, endnu ikke havde mistet først kontrollen og siden hovedet.

Siden da har de figurer, der stadig lever, fået tid til at udvikle sig gennem sæsonerne, og det lukrerer TV-skaberne på nu. At eksempelvis Sansa Stark har forvandlet sig fra den naive, fisefornemme adelsdatter til en kløgtig, selvstændig kvinde, der ligner sin mor både fysisk og psykisk, er en kolossal bedrift i »Game of Thrones«. Som man sår, så høster man, og praktisk talt ingen TV-serie har vandet og plejet sine spirer så kompromisløst og minutiøst som her.

Den sikre hånd, figurerne er blevet tegnet med, betyder, at manuskriptforfatterne ofte kan spare os for de mange ord og længerevarende scener, der kendetegnede de første sæsoner af serien. Theon Greyjoys rolle i dette indledende afsnit er et godt eksempel herpå: Her sker nemlig en hel del omkring ham på blot et par minutter. På den ende side kan man ærgre sig over, at hans plotlinje i dette tilfælde ikke får mere tid – hans familie (som den atter storspillende Pilou Asbæk jo er en del af) er mildt sagt fascinerende.

På den anden side kan man glæde sig over, at producerne stoler på, at de gennem årene har klædt seerne tilstrækkeligt på og nu lader til at træffe de hårde men langt hen ad vejen korrekte valg med hensyn til fordeling af skærmminutter for at forløse historien bedst muligt.

Ingen tvivl om at the-messiah-formerly-known-as-Jon Snow skal og bør være seriens omdrejningspunkt netop nu. Om han så rent faktisk ender på jerntronen er langt mere tvivlsomt, for forudsigelighed er ikke en af seriens laster. Og er det egentlig ikke også ligemeget, hvem der »vinder« til sidst? I de store historier er det rejsen dertil og ikke slutningen, der betyder noget. Og »Game of Thrones« er blandt de allerstørste.

Men som nævnt er dette afsnit blot begyndelsen på slutningen. Og begyndelsen er lovende. Faktisk er det et af de stærkere åbningsafsnit indtil videre i serien, fordi handlingen stort set udelukkende kredser om hovedplottet, og vi skal ikke længere forholde os til og forsøge at forstå kringlede politiske situationer på adskillige kontinenter.

Nu handler det om udelukkende om positioneringen før Den Store Krig mod de hvide vandrere. Det gør serien mere afslappende og ligetil at se. Men ikke mindre fremragende.

Game of Thrones
Sæson 8, afsnit 1
Kan streames nu på HBO Nordic