Genial kunstner blev syg af at rende efter damer. Men det var lægerne, der slog ham ihjel
Italienske medicinhistorikere mener at have fundet årsagen til, at Rafael, en af historiens største malere og arkitekter, kun blev 37 år gammel.

Italienske medicinhistorikere mener at have fundet årsagen til, at Rafael, en af historiens største malere og arkitekter, kun blev 37 år gammel.

En yngre mand føler sig pludselig syg og dårlig. Det ligner en infektion. Han opsøger de bedste læger, men bliver fejlbehandlet og dør.
Det kunne næsten lyde som noget fra de tidlige covid-19-dage, men det er det ikke. Den tidligt døde var Rafael – eller Raffaello Sanzio – der forlod denne verden på det, der formentligt var hans 37-års fødselsdag, 6. april 1520. Rafael, der sammen med Leonardo da Vinci og Michelangelo udgør den italienske højrenæssances udødelige kunstneriske trekløver, havde pådraget sig en lungebetændelse, og lægerne, der ikke anede, hvad han fejlede, gav ham den åreladning, der slog ham ihjel.
Eller det er i hvert fald det, medicinske eksperter fra Università di Milano-Bicocca er nået frem til. På 500 års afstand har de analyseret forløbet, og de mener nu at kunne udelukke både malaria og tyfus som dødsårsager, for i Rom, hvor Rafael holdt til, var der på det tidspunkt ikke nogen epidemier af den art. Heller ikke syfilis er ifølge eksperterne en mulighed, Rafaels kendte symptomer taget i betragtning, selv om det dameglade geni principielt var i risikogruppen.
Rafael holdt af at ture rundt fra elskerinde til elskerinde i de romerske nætter, der på hans tid kunne være meget køligere, end de er i dag.

Rafael var ved sin død så berømt, at hans begravelse var et tilløbsstykke, hvor også paven og flere kardinaler deltog. Han blev begravet i en af den romerske oldtids smukkeste og bedst bevarede bygninger, Pantheon i hjertet af Rom.
Resultaterne, der netop er blevet offentliggjort af Società italiana di medicina interna, bygger både på samtidige vidnesbyrd og på oplysninger, som den italienske maler, arkitekt og kunsthistoriker Giorgio Vasari 30 år efter Rafaels død nedskrev i sit berømte værk om berømte kunstnere, »Le vite de’ più eccellenti pittori, scultori, e architettori«.
»Vi kan ikke vide det med sikkerhed (om Rafael havde fået lungebetændelse, red.), og vi ved heller ikke, om der var tale om bakterier eller virusser som covid-19, men af de forskellige muligheder, man kan tænke sig til, er lungebetændelse det mest sandsynlige,« siger en af forskerne, Michele Augusto Riva, til det italienske nyhedsbureau ANSA.
Sine potentielt lungebetændelsesfremkaldende seksuelle eskapader skal pavens yndling af let forståelige årsager have holdt skjult for lægerne.
Rafael var ifølge kilderne ved fuld bevidsthed i de 15 dage, han var syg, og han nåede både at bekende sine synder, testamentere rigeligt med penge til sin yndlingselskerinde og modtage den sidste olie.
Fordi han var pave Leo Xs favoritkunstner, blev han også tillset af de bedste læger, og når han alligevel blev fatalt fejlbehandlet, kan det ifølge eksperterne skyldes, at lægerne ikke vidste, at han typisk turede rundt fra elskerinde til elskerinde i de romerske nætter, der på hans tid kunne være meget køligere, end de er i dag. Disse potentielt lungebetændelsesfremkaldende seksuelle eskapader skal pavens yndling af let forståelige årsager have holdt skjult for lægerne. Derfor, lyder tesen, var de på vildspor. Derfor fik han en åreladning, selv om den livsfarlige behandling heller ikke på hans tid blev anset for gavnlig for folk med netop lungebetændelse.
Rafaels begravelse var et tilløbsstykke, hvor også paven og flere kardinaler deltog. Han blev begravet i en af den romerske oldtids smukkeste og bedst bevarede bygninger, Pantheon i hjertet af Rom.
