De to figurer har været der hele tiden. Man har bare ikke lagt særlig betydning i dem.

Ikke før Vatikanets kunsthistorikere fattede mistanke forleden og kiggede nærmere på sagen:

Billederne af »Venskab« og »Retfærdighed« i Vatikanet er malet af selveste Rafael og dermed en af de største kunstnere i italiensk malerkunst!

Historien begynder i 1509: Julius 2. er pave med masser af magt og moneter og vil have lidt pænt på væggene. Paven beder unge Rafael udsmykke fire sale ved siden af Det Sixtinske Kapel med scener fra gamle dage.

Rummene er i dag kendt som Rafaels stanzer og tiltrækker millioner af turister hvert år - om end langt de fleste stormer direkte til selve kapellet med Michelangelos malerier i loftet.

Det største rum er viet kejser Konstatin fra 300-tallet som tak for hans accept af kristendommen som statsreligion i Romerrigets sidste dage. Og det mest omfattende værk i Konstantins rum fortæller så om slaget ved Den Milviske Bro i år 312. Slaget fik den kristne kejser som sejrherre over sin egen svoger og blev begyndelsen på hans succes.

Rafael får rigtignok skitseret sine forestillinger om rummets udsmykning. Han afgår bare alt for ung og helt uventet ved døden i 1520 og må efterlade virkeliggørelsen til andre.

Eftertiden har derfor set billederne i Konstantins rum som et værk af Giulio Romano og andre med forbindelse til Rafaels værksted. Men det nylige tjek afslørede Rafael selv som mesteren bag to allegoriske figurer af kvindekøn. Nemlig dels »Venskab« og dels »Retfærdighed«.

Hvordan kan man så vide dét? Billederne har altid »lignet« noget af Rafael selv, siger Vatikanets kunsthistorikere. Men det seneste og altså afgørende fingerpeg kom med en undersøgelse af maleriets materiale.

For man har længe kendt et spændende vidneudsagn fra 1500-tallets begyndelse: At geniet på det tidspunkt havde kastet sig over en teknik med oliemaling direkte på væggen. Og at han stadig var usikker på teknikken og derfor testede den på skikkelser ude ved to billeders kanter.

Da man forleden rensede de gigantiske maleri og fik resterne af tidligere restaureringer fjernet, stod to skikkelser i olie lige så fint tilbage.

»Rafael var lidt af en eventyrer og altid i gang med noget nyt«, siger Arnold Nesselrath fra Vatikanets museer.