Gamle København: Brønnums Hus ved Kongens Nytorv var ramme om Belle Epoque i København

Brønnums Hus ved Kongens Nytorv er et stykke Belle Epoque fra omkring århundredeskiftet. Her boede jødiske familier, der lagde hus til kulturelle aktiviteter. H.C. Andersen overvejede at flytte ind, men da han ikke kunne få et rum med udsigt til torvet, sagde han nej.

Edvard Lehmann: »En musikaften hos vekselmægler Henriques«, 1868. Ved flyglet ses Therese Henriques og hendes ældste datter, Anna. Foran flyglet Martin Henriques og datteren Fernanda. I højre side fru apoteker Ortmann, danserinde Juliette Price, komponisten Niels V. Gade og kunstneren selv, Edvard Lehmann. Om familien kan man læse mere i Kristian Hvidts bog: »Det mousserende element. En jødisk bankierslægt gennem fem generationer.« (2016). Fold sammen
Læs mere
Foto: Karberghus A/S

I Henrik Pontoppidans romanklassiker »Lykke-Per« (1898-1904) og i filmen af samme navn fra 2018, ser man Per på besøg hos det rige jødiske borgerskab i form af familien Salomon, hvor han flirter med familiens to døtre og særligt fatter interesse for Jakobe. Den scene kunne såmænd have udspillet sig i Brønnums Hus, der ligger ved Kongens Nytorv på adressen Tordenskjoldsgade 1, lige over for Det Kongelige Teater. Henrik Pontoppidan kendte da også familien Hirschsprung, der boede i huset, særdeles godt og flere træk fra familien har fundet vej til skildringen af familien Salomon i Lykke-Per.

Fotografi af Brønnums Hus taget omkring 1866, da huset blev opført. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karberghus A/S.

Brønnums Hus opføres

Den jødiske Hirschsprung-familie, hvis patriark, Bernhard Hirschsprung, sammen med sin bror Heinrich havde skabt sig en formue på tobaksfabrikation, flyttede ind i lejligheden på anden sal i Brønnums Hus kort tid efter, at det var bygget.

Bygningen, hvor Bernhard og Heinrich havde deres tobaksfabrik, ligger den dag i dag i Tordenskjoldsgade 7, og her arbejdede en ung skægget mand ved navn Thorvald Stauning, som allerede da var politisk aktiv, og som Bernhard fyrede efter en konfrontation.

På første sal i Brønnums Hus boede den jødiske familie Henriques, som havde en vekselérforretning på Højbro Plads. Og på øverste, tredje sal boede endnu en jødisk familie, Heine. Det var de tre H`er. Det var ikke, fordi alle jøder i København var rige på dette tidspunkt. Mange var fattige eller ganske almindelig middelklasse. Men op gennem 1800-tallet havde en lille elite gjort det rigtig godt både til gavn for sig selv og for det danske samfund. Således skænkede Heinrich Hirschsprung sin store kunstsamling til nationen, hvor den stadig kan ses i Hirschsprungs Samling.

Familen Henriques' dagligstue i Tordenskjoldsgade 1 på første sal. Med ansigtet vendt mod kameraet sidder Anna Henriques. Stilen er fra 1800-tallets slutning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karberghus A/S.

Huset blev bygget i 1866, og lejlighederne var udstyret med tidens mest moderne teknik som gaslys og ferniserede gulve. Arkitekten var Ferdinand Wilhelm Jensen, der blot var 29 år på byggetidspunktet.

Husets facade blev rigt udsmykket med delfiner, engle og blomsterkranse. På tredje sals facade kan man se en af englene ligge ned, og det er et minde om en murer, der styrtede ned og døde. Stukarbejdet er blandt de mest imponerende i København og en af årsagerne til, at huset blev fredet i 1995.

Da huset blev bygget, så Kongens Nytorv ikke ud som i dag, og først i 1872 blev det gamle Comediehus revet ned og Det kongelige Teater opført.

Hirschsprungs-familiens lejlighed

I Hirschsprung-familiens lejlighed på anden sal er flere rum bevaret, som de stod i slutningen af 1800-tallet. Bernhard Hirschsprung var gift med Emma (født Bing), og de havde fem børn. Deres hjem blev præget af deres kærlighed til kunsten, og de havde et nært forhold til en række danske kunstnere som P.S. Krøyer og Ancher-familien samt maleren Thorvald Niss og Arnold Krog, der var kunstnerisk leder af Den Kgl. Porcelænsfabrik.

nærbillede af kunstnerne Thorvald Niss og Arnold Kroghs sommeraften i Hirschprungs sommervilla i Taarbæk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Egon Gade/Karberghus A/S.

Det kan man se tydeligt i et af værelserne, hvor Niss og Krog har malet en glad sommeraften ved Hirschsprungs sommervilla, Villa Nova, i Taarbæk. Villaen eksisterer ikke i dag. I den anden ende af rummet har kunstnerne malet en damper, der en idyllisk sommeraften i 1887 er ved at lægge til ved en mole. Loftet er dekoreret med blomster og sommerfugle.

Andreas Karberg, der bestyrer boligdelen af Karberg-familiens erhvervsaktiviteter står i det ovale rum, hvor det japanske tapet fra 1870erne lyser op. Renoveringsopgaven med tapetet var en kæmpeopgave. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

I det ovale spisestue er der noget i datiden så eksotisk som et gyldent japansk tapet fra 1870erne. Japansk kultur og kunst påvirkede stærkt Europa i disse år, og familien Hirschsprung importerede dette smukke tapet, der på japansk kaldes Kinkarakami. Det var i sig selv en tapetarkæologisk udfordring, da tapetet i 2015 blev renoveret. Hirschsprungs var first movere med dette gyldne tapet, som i dag lyser stuen op og er en stor sjældenhed, for få af disse tapeter af den kvalitet er bevaret.

Andreas Karberg står i rummet, hvor kunstnerne Thorvald Niss og Arnold Kroghs malerier er bevaret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Ægteparret Hirschsprung flyttede ind, lige efter at huset var bygget, og blev boende indtil deres død. Bernhard døde i 1909 og hustruen Emma året efter.

Kunstnerne Thorvald Niss og Arnold Kroghs maleri og sommerfugle og blomster i loftet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Egon Gade/Karberghus A/S.

Henriques-familien og H.C. Andersen

På første sal boede Therese (født Abrahamson) og Martin Henriques, der var lige så kunstglade som Hirschsprung-familien. Therese var en dygtig pianist, og på maleren Edvard Lehmanns maleri »En musikaften hos vekselmægler Henriques« er familiens kunstvenner portrætteret, heriblandt balletdanserinden Juliette Price og komponisten Niels W. Gade. Familien Henriques havde seks børn, og deres hjem blev et af de kulturelle mødesteder i København, sikkert i konkurrence med familien Hirschpung nedenunder.

Familen Henriques' dagligstue i Tordenskjoldsgade 1 på første sal. Med ansigtet vendt mod kameraet sidder Anna Henriques. Stilen er fra 1800-tallets slutning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karberghus A/S.

Familien Henriques havde et nært forhold til blandt andet H.C. Andersen, og man havde tilbudt ham at flytte ind i lejligheden, men Andersen noterede den 12. november 1865: »Middag hos Henriques (...) De tre værelser jeg skulde have i hans nye Leilighed og som Fruen havde tilbudt mig for 200 Rigsdaler forlangte han 250 for og da jeg saae Grundtegningen kom jeg efter at Værelserne vendte ud til Baggaarden, der jeg aldeles ikke finder mig i. Hvad bryder De Dem om at see ud pa Torvet! sagde han. De kan komme ind til mig! sagde hun, og der see ud af Vinduerne. Jeg blev utilfreds derved, thi jeg havde virkeligt tænkt på at fløtte ind, og selv meublere, men dog have et vindue ud til Torvet.«

Brønnum Fold sammen
Læs mere

Men krisen drev over, og Andersen fortsatte det tætte venskab med Henriques-familien og navnligt venskabet med datteren Marie blev nært. I 1869 på sin treårsfødselsdag fik hun foræret en billedbog af H.C. Andersen. Den blev i 2017 solgt  til en udenlandsk køber for 2,9 millioner kroner og satte dermed dansk auktionsrekord for et værk af forfatteren. Marie selv, der blev en glimrende maler, måtte gemmes på rekreationshjemmet Montebello i Helsingør under jødeaktionen i 1943. Hun døde på stedet i 1944.

Først i 1912, efter 46 år på første sal, forlod familien Henriques bygningen.

Familien Heine på øverste etage

Familien Heine på øverste etage. Han var overretssagfører, og ligesom de to andre jødiske familier i huset var familien meget optaget af kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karberghus A/S.

På øverste etage boede familien Heine, hvor ægteparret hed Nathan og Mathilde (født Trier). Han var overretssagfører, og de boede ligeledes i huset i mange år, nemlig fra 1882 til 1914. Også Heine-familien var kunstsamlere, og på Nørrebro er Heinesgade opkaldt efter ham. Familien kom til København fra Altona, da Nathan var otte-ti år gammel.

I stuen flyttede i 1866 Hofskrædder D. Therkelsens Enke & Søn ind, men allerede i 1871 slog Emil Brønnum dørene op til et »Konditori og Kafé«, og sådan fik huset sit navn. En tid havde Det Kongelige Teater billetsalg i husets stueetage, men i dag har en cocktailbar med navnet Brønnums Bar til huse her. Ved Brønnums Bar er der et lille skilt, der markerer, at frihedskæmperen Jørgen Arboe-Rasmussen blev skudt på stedet 5. februar 1945.

Brønnums Hus fotograferet i 2016. Bag buen kan man ane bygningen, der husede Hirschsprungs cigarfabrik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karberghus A/S.

Efter at de jødiske familier flyttede ud af huset omkring Første Verdenskrig, husede Brønnums Hus folk som arkitekten Arne Jacobsen, multikunstneren Poul Henningsen (PH) og mange andre. Huset ejes i dag af familien Karberg, der har opkøbt en række historiske huse, blandt andet for at bevare dem som et stykke dansk kulturhistorie. Familien har skabt sin formue ved spiritusfabrikation og -handel, og familien var allerede med firmanavnet Hans Just aktiv i spiritusproduktion og -salg tilbage fra 1867. I dag er det Andreas Karberg, der styrer boligdelen af familiens erhvervsaktiviteter, og Brønnums hus er udlejet til en række firmaer.

Lykke-Per oplevede en jødisk familie, der var splittet mellem gammel jødisk tradition og en ny åbenhed over for verden. Det kunne være foregået i Brønnums Hus, for her herskede, som både bogen og filmen fint får frem hos familien Salomon, både gamle traditioner og en ny intellektuel åbenhed og fordomsfrihed, som bogens Jakobe personificerer. Familierne i Brønnums hus repræsenterede en slags Belle Epoque i København.

Kilder: Kristian Hvidt: Det mousserende element. En jødisk bankierslægt gennem fem generationer, 2016 og Vibeke Krogh: Bevar værdierne, Brønnums hus, 2016.

»Brønnums Hus repræsenterede en slags Belle Epoque i København.«