Peter Jansen Wessel (1690-1720) – eller Tordenskiold, som han fik som navn, da han blev adlet – var allerede en legende og europæisk berømthed, da han i 1720 slog sig ned i Strandgade nummer 6. Han havde narret svenskerne i en række søslag og kravlet op ad karrierestigen i Søetaten og var blevet viceadmiral. Og så havde han, såvidt kilderne fortæller os, succes hos pigerne. Han var en glad mand, der elskede vilde fester og vin.
Huset i Strandgade 6 har fået navnet Tordenskjolds Gaard, men det var ikke Tordenskiold, der lod den fine bygning bygge, for den har en ældre fortid.
Abraham Lehn den Ældre byggede huset
I begyndelsen af 1700-tallet byggede den rige vinhandler Abraham Lehn den Ældre (1643-1709) et flot palæ, selv om der stadig var et godt stykke vej fra det centrale København og ud til Christianhavn. Lehns gårds facade vendte ud til Strandgade, men havde desuden en stor lysthave og en gård bagved med bygninger.
I bygningen hos Lehn anvendte man stuen til daglig brug, mens første sal var til repræsentative arrangementer. Lehn indrettede sin bolig efter alle kunstens regler. Han fik fat i en af tidens mest anerkendte malere Hendrik Krock, der udsmykkede rummene i stueetagen. Der blev lavet stuk og malerier med bibelske scener i hovedstuen, men hvor Bibelens folk var klædt ud, som man nu engang var klædt i 1700-tallet.
I det store hovedrums loft malede han et motiv med titlen »Dyden fremkalder Misundelsen og besejrer den. Tiden kalder Sandheden frem og ødelægger Løgnen«. Vægmalerier blev udført af en ukendt maler, og det var de bibelske temaer fra Det Gamle Testamente, der trådte frem i nye skikkelser, hvor man ser Abrahams historie fortalt i barokstil. En scene viser Jakobs drøm om stigen, der fører til himlen, og en anden Abrahams tjener Eliezers møde med Rebekka ved brønden.
Malerne havde gang i penslerne, og der blev ikke sparet på farverne. Faktisk gav de den ikke for lidt, for også det andet rum blev malet i både loftet og på væggene. På væggene er der ikke bibelske scener, men jagtscener, og flere af ansigterne er så karakterfulde, at de må have skildret datidens personer.
Loftsmaleriet i dette tilstødende rum er lidt af et mesterværk, og det er Hendrick Krocks eget maleri, der viser jagtgudinden Diana, der med sit følge og hunde nedlægger et vildsvin. Det er simpelthen supergodt malet. Fra 1800-tallets slutning var malerierne dækket af tapet og overmaling og først efter renovering af rummene i 1999 blev de afsløret i al deres skønhed.
Tordenskiolds vilde fester
Tordenskiold kom i 1719 tilbage København og flyttede i første omgang ind i et logi i Østergade. Han medbragte to tjenere, en kusk og to heste. Allerede året efter flyttede han ind hos Abraham Lehn i Strandgade 6.
Her fik han en lejlighed med fem værelser i stuen og medbragte sit eget møblement, som han havde købt på en auktion efter en afdød søofficer. Tordenskiold holdt et åbent og gæstfrit hus, og han havde gang i mange aktiviteter. Han arbejdede i Admiralitetet og var medlem af flere kommissioner. Desuden drev han skibsredervirksomhed med handler til både europæiske og fjernere destinationer.
Der gik rygter om de store fester, som han holdt i Strandgade, og sandsynligvis var kong Frederik IV selv gæst i stuerne, hvor der blev råbt hurra for kongen og saluteret med små kanoner, som stod uden for porten med front mod havnen. For at muntre op på selskabet havde Tordenskiold også små aber, der muntrede gæsterne med at skrige gevaldigt og rive parykker af folk. Kort sagt nogle rigtige abefester. Idag er der hverken kanoner eller aber.
Der gik mange rygter om Tordenskiold og damerne, og vi ved, at Tordenskiold bar på et lille portræt af en nedringet dame. Hun er portrætteret i Tordenskiolds lille lommebog og historikere gætter på, at hun var en engelsk frøken Noris, som Tordenskiold agtede at opsøge. Men han var også aktiv med andre kvinder, for i en kirkebog er han anført som fader til en pige.
Mens Tordenskiold boede i Strandgade 6, boede Abraham Lehns søn Abraham Lehn den Yngre også i huset. Hans skæbne blev knyttet til Tordenskiolds sidste tid. I juli 1720 blev der sluttet en nordisk fred og Tordenskiold fik kongelig tilladelse til at rejse til udlandet. Han var da en international berømthed og i Hannover mødte han den engelske kong Georg I, som også var kurfyrste af Hannover.
Under sit ophold i Nordtyskland havde Tordenskiold fået underretning om, at Abraham Lehn den Yngre under et ophold i Hamborg var blevet franarret penge af falskspillere, mens de havde underholdt ham med en historie om en slange med syv hoveder. Den historie fortalte Tordenskiold i et selskab i Hannover, hvorefter en oberst Jacob Staël von Holstein rejste sig op og påstod, at han ejede denne slange. Han forlangte nu en undskyldning af Tordenskiold. Skænderiet endte med et slagsmål og en aftale om en duel.
Duellen fandt sted på en mark i nærheden af byen Hildesheim 12. november 1720 om morgenen. De duellerede på kårde, og Holstein ramte Tordenskiold i brystet.
Tordenskiolds erotiske malerier
Tordenskiolds lig blev ført til København, men da det var forbudt at duellere, fik Tordenskiold ikke nogen kristen begravelse, men blev nedsat i krypten under Holmens Kirke. I 1819 kom han i en marmorsarkofag, og først i 1995 fik han en kristen begravelse.
Abraham Lehn den Yngre var selv i Tyskland, mens duellen foregik, men var ikke sammen med Tordenskiold, selv om rygter fortalte, at de havde været sammen. Rygtet fik alligevel Adam Oehlenschläger til at skrive dramaet »Tordenskiold« i 1832, hvor en ung, irriterende »Frands Lehn« optræder, som Tordenskiold har på slæb.
Efter Tordenskiolds død blev hans ejendele fra Strandgade 6 opgjort. Der var godt med vin og brændevin og en karet. Sengen i soveværelset havde damaskomhæng kantet med sølvgaloner og var underforet med rødt taft. Tordenskiolds bøger i Strandgade omfattede Bibelen på hollandsk og engelsk og en række religiøse skrifter. Desuden stod Christian Vs lov og Dantes »Den Guddommelige Komedie« på reolen.
Af malerier var der billeder af danske konger, adelige og nogle erotiske billeder, betegnet som »Fruentimmer-Schilderier« i boopgørelsen, hvoraf flere var tildækket med røde gardiner. Et enkelt, sikkert særligt saftigt, var forsynet med skodder. Desuden var der i boopgørelsen nævnt seks små kanoner – så det synes rigtigt, at Tordenskiold fyrede dem af under fester. Hele molevitten blev efter en auktion solgt for et kæmpebeløb på 2.500 rigsdaler.
Senere ejere af Strandgade 6
Slægten Lehn solgte Strandgade 6 i 1732, og den blev i de efterfølgende år ejet af fine folk fra staden. Den indflydelsesrige adelsfamilie Reventlow boede i perioder i bygningen, og i 1800-tallet var en grossererfamilie Pedersen på adressen.
Fra 1909 til 1930 boede familien Erichsen i huset. En af døtrene blev gift med forfatteren Louis Levy og datteren af ægteskabet, Elisabeth Levy, skrev en erindringsbog om familien og om livet i Strandgade i »Et dukkehus i Nyhavn«, der blev udgivet i 1997.
Siden 1983 har Dansk Forfatterforening haft bopæl i huset og lagt scene til ophidsede opgør omkring Muhammed-tegningernes trykning, hvor Abraham fra vægmalerierne så forbløffet til.
Der gik rygter om de store fester, som han holdt i Strandgade, og sandsynligvis var kong Frederik IV selv gæst i stuerne.
