Det første, Morten Messerschmidt ville gøre som kulturminister, var at lukke Radio Loud og retablere Radio24syv

Mit Kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets mest markante kulturprofilers holdninger og på deres kulturforbrug. Denne gang er det kulturordfører for Dansk Folkeparti og forfatter Morten Messerschmidt.

Berlingske har talt med blandt andre Morten Messerschmidt om dansk kultur, som for ham både indbefatter Carl Nielsen, afstandtagen til krænkelseshysteri og det danske sikkerhedsnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er dansk kultur for dig?

»Kultur må jo nødvendigvis deles op i to begreber. Der er dels den kultur, som binder os sammen og udgør vores fælles, folkelige dna. Og så er der det, man på engelske kalder »the arts« – altså den kultur, vi kender fra litteraturen, scenen, museerne og så videre.

Komponisten Carl August Nielsen er ifølge Morten Messerschmidt en del af dansk dna. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkiv.

I denne forbindelse lægger jeg til grund, at interessen retter sig for begrebets anden forståelse, hvor vi især i visse perioder af kulturhistorien ser stærke danske præg, ligesom vi gør det i andre europæiske kulturnationer. Ligesom Dvorak og Smetana har en særegen, slavisk orienteret klang, finder vi i danske komponister som Nielsen, Gade og Lange-Müller – hvor forskellige de end er – en umiskendelig dansk tone.

På hver sin måde italesætter de det danske – fra Nielsens naive og til tider barnagtige motiver over Gades romantiske betoning af det nordiske til Lange-Müllers folklorebaserede tonesprog.

Det vil selvsagt være forkert at isolere dansk kultur til dem alene. Hos langt de fleste danske kunstnere – fra Buxtehude over Peder Mønsted og selvsagt ikke mindst til vore forfattere fra Saxo til Stangerup – mærker man forankring i det danske. Og det knytter så an til kulturbegrebets første del. Thi, hvad er det at være dansk?

Det er at føle sig både fortrolig med og ærbødig over for det, der er blevet en givet. Det er ikke at gå til i krænkelseshysteri over de gaver, vi har fået, uden selv at ville eller bede om det. Fra flaget og sproget til valg af navn og familie. Det er en del af den danske fortælling, som udgør det egentlige sikkerhedsnet i vores liv. Vi kan gå konkurs, blive fyret, miste familie og venner; men fædrelandet kan ingen tage fra os, uden at man selv vil det.

Dansk kultur hviler på en respekt for dette høren til. Det betyder ikke, at dansk kultur nødvendigvis skal være en pladderromantisk gang fædrelandspatos. Slet ikke! Det betyder, at man – på godt og ondt – kan mærke den danske sjæl, det danske sprog eller selvforståelse. Det kan gøres spottende og vrængende, som PH, eller opbyggeligt og dyrkende, som Jacob Knudsen. Uanset, hvad indgangen er, er det heri, det danske hviler.«

Den bedste kulturoplevelse, Morten Messerschmidt har haft for nylig, var, da han så »Faust« på Teater Republique. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karoline Lieberkind.

Horribel Maskerade

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Bedste: »Faust« på Republique med Søren Sætter-Lassen. Bare på grund af Sætter-Lassen. Hele forestillingen gav med sin åbne scene og lyd/lys-effekter en dimension til Goethes fortælling, som gjorde den ekstraordinær og satte tanker i gang. Det var enestående godt.«

... og den værste kulturoplevelse?

»»Maskerade« på Det Kongelige Teater for nogle år siden. Jeg både gik i pausen og anmeldte forestillingen i avisen her.«

I midten af Morten Messerschmidts teenageår var det især den italienske komponist Giacomo Puccinis operaer, der bragede ud af højttalerne derhjemme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkiv.

Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske ...

»Da jeg var midtteenager, hørte jeg Puccinis operaer, så resten af huset må have følt sig hensat til et behandlingshjem for repetitionssyge. Især »Madame Butterfly«, »Tosca«, »La Bohème« og »Turandot« var jeg som besat af. Hans brug af ledemotiver, beskrivende temaer, orkestreringen – og naturligvis verismens (italiensk realisme-stilretning i slutningen af 1800-tallet, red.) levendegørende brug af sangerne. Det modnede mig voldsomt, både musisk men sandelig også  følelsesmæssigt som menneske. Det er sundt for teenagere at lytte til Puccini. Det, som teenageårene udvikler hormonelt, får Puccini til at spire, så man nærmest føler det på egen krop.

Da jeg mødte Dot, introducerede hun mig for Charles Aznavour. Det er godt for en gammel mand i en ung krop – uanset om man forstår fransk eller ej.«

Oscar Wilde er en af de forfattere, Morten Messerschmidt mener, at man som dannet menneske bør stifte bekendtskab med. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkiv.

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?

»Det er desværre ikke noget dansk fænomen, men kan ses i det meste af Vesten. Selv i store kulturnationer som Østrig, Tyskland og Storbritannien er den brede, folkelige kærlighed til scenekunsten og litteraturen i vidt omfang erstattet af den overfladiske underholdning eller lette kalorier som musicals og standup. Det er trist, og det gør, at vi som mennesker – eller folk – bliver fattigere. Naturligvis går det ud over dannelsen, når man ikke kan konversere naturligt om en teater- eller koncertoplevelse af kvalitet eller har et bare vagt bekendtskab med forfattere som Oscar Wilde,  Pontoppidan og Goethe.«

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»Jeg synes, de fleste af de debatter, jeg har deltaget i, har rykket. Ikke syvmileskridt, men dog. Sidste års debat om kristendommen som led i dansk kultur har skabt en mere naturlig samtale om tro og kirke. Det er jeg glad for. Debatten om kunstuddannelserne har nu fået ministeren til at få bedre styr på ledelsen. Det kan jeg endda dokumentere. Jeg ser meget lyst på fremtiden.«

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Absolut, men jeg har ikke lyst til at udstille min egen ignorance.«

Morten Messerschmidt danner par med Dot Wessman. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Brandes var kopist

Hvem er den mest undervurderede kunstner?

»Jeg vil her tillade mig at nævne Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken og skal med det samme deklarere, at jeg har et privat forhold til stedet, da Dot (hvis familie har ejet stedet i generationer, red.) og jeg danner par. Ikke desto mindre er det mig en vedvarende undren, at dette gamle sted, som år for år fornyer sig og vælter sig i jublende anmeldelser – fem stjerner i Jyllands-Posten, seks i Villabyerne og så videre – oplever så mange vanskeligheder ved at tiltrække et nyt publikum.

Morten Messerschmidt i sommerhus med sin hund, Hugo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

I 14 år har jeg været henholdsvis bartender, SoMe-ansvarlig, rengøringsassistent og kok for syngepigerne. Jeg har set, hvordan de udvikler et fantastisk univers, der blander de traditionelle danske sange og viser med humor og revytraditionen, mens det hele svøbes i et romantisk bånd af poesi. Jeg har nu overværet showet flere hundrede gange og aldrig oplevet et publikum, der i løbet af aftenen ikke havde både lattertåre og et nostalgisk smil på læben. Det er et fantastisk sted, som det piner mig, at ikke flere besøger og på den måde sikrer overlevelsen af.«

…. og det mest overvurderede værk?

»Jeg vil ikke sætte navne på, men nævne de mange totalt uoriginale replica-kunstnere, der i disse år laver »værker«, der blot kopierer den amerikanske cancel culture. Hvorfor skal vi høre om, at kolonitiden og slaveriet var grumt? Er den ikke ligesom fortalt mange gange? Det spændende må da være at finde nye problemer at sætte under behandling og ikke blot efterplapre det, som andre har gjort, bare mindre talentfuldt.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

» … netop nu få standset sendetilladelsen til Radio Loud og forsøge at retablere Radio24syv.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»At Georg Brandes var en stor litteraturkritiker. Han var en billig kopist af etablerede europæiske tendenser.«