Jakob Steen Olsen: Her er alle efterårets vigtigste teaterforestillinger

Corona eller ej. De københavnske teatre er ikke til at slå ud og lukker dørene op for publikum – med håndsprit, afstand og tilbud på alle hylder. Teaterredaktør Jakob Steen Olsen guider til efterårssæsonens teaterforestillinger.

»Hamlet« på Det Kongelige Teater:  Esben Smed skal op til den helt store eksamen som Shakespeares sjæleligt udfordrede prins. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malene Anthony Nielsen

KLASSIKERE

Klassikeren over dem alle

Hver generation sin Hamlet. Da Skuespilhuset åbnede for 12 år siden, var det Nicolas Bro, der gav liv til den danske prins – dengang kæmpebaby og fantast. Nu er turen så kommet til en af den yngre skuespillergenerations store navne, den intense Esben Smed, der allerede viste, at han kunne håndtere Shakespeares svære ord og store følelser, da han på afbud blev kastet ind i Katrine Wiedemanns verion af »Et vintereventyr« på Republique. Nu er han i hænderne på skuespilchef Morten Kirkskov, der sætter klassikeren over dem alle på scenen med fokus på Hamlet som den modvillige hævner, der svigter sine idealer. Gad vide, hvordan et teaterpublikum, der stadig dirrer en smule af corona-stress, tager imod Hamlets store monolog om at være eller ikke være? Alle døre bør være sparket ind. Et flot cast med bl.a. det nye talent Sarah Viktoria Bjerregaard. Iben Hjejle og Jacob Lohmann bakker op.

Premiere: 12. september.

Topmøde: Søren Sætter-Lassen og Olaf Johannessen skal ud i en livsfarlig tango som Faust og Mefisto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karoline Lieberkind.

En dans med djævelen

Hvad handler Johann Wolfgang von Goethes monstrøse dramatiske digt »Faust« om? Om så meget, at man er nødt til at vælge. Ligesom man er nødt til at beslutte sig for, hvad man vil bevare, hvad man vil skære væk, hvis man skal forsøge at sætte det på scenen. Mesterinstruktøren Staffan Valdemar Holm har i hvert fald – med hjælp fra den norske dramatiker Jon Fosse – en idé om videnskabsmanden Faust som en magtfuld mand i midtvejskrise, ham, der er villig til at indgå en pagt med fanden selv for at få det, han vil have. Olaf Johannessen er den hensynsløse Faust på vej mod sjælens afgrund, Søren Sætter-Lassen fristeren Mefisto. Det lover mere end godt, når Republique inviterer til luksusbesat djævledans.

Premiere: 19. september

Sorg, skyld og skam

Det er Ibsen-år i år. I hvert fald dukker den norske dramatiker Henrik Ibsen (1858-1906)  – efter sigende stadig den mest spillede efter William Shakespeare – op flere steder i det danske teaterlandskab. På Husets Teater har instruktøren Liv Helm mest af alt bare gerne villet se, hvad to højspændingsladede og ultramoderne skuespillere som Jens Albinus og Signe Egholm Olsen (livsfarlig, sidst hun spillede Ibsen, i »Bygmester Solness« på Det Kongelige Teater) kan få ud af en af dramatikerens sene tekster, »Lille Eyolf« fra 1894. Ikke noget dårligt udgangspunkt. Også her, som så ofte hos Ibsen, viser fortidens synder og undladelsessynder sig umulige at flygte fra, da den handicappede dreng Eyolfs tragiske druknedød bliver katalysator for en kaskade af sorg, skyld, skam og selvransagelse – og måske en ny begyndelse i husholdningen hos mand og kone? Helm kommer direkte fra succesisceneættelsen »Brøgger« og skal nok tage helt moderne på Ibsens lidt tunge psykologi og symbolik.

Premiere: 19. september

Kønskamp? Sicilia Gadborg Høegh og Peter Christoffersen i »Et dukkehjem«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Klaus Vedfeldt.

Farvel, Helmer

Hvis »Lille Eyolf« er en sjælden gæst på teaterscenerne, kan man ikke sige det samme om Nora  i »Et dukkehjem«. Det Kongelige Teater har de senere sæsoner søgt tilbage til at spille de helt centrale tekster i verdenslitteraturen. Og altså også til historien om luksus –og dukkehustruen, der vågner op til dåd og bliver en voksen selvstændig kvinde, der ender med at forlade ægtemanden Torvald Helmer. Hvorfor går Nora? Det spørgsmål har skiftende tiders kvindesyn belyst på teaterscenen. Og meget kunne tyde på, at instruktøren Anna Balslev, som debuterer på nationalscenen, fokuserer på det almenmenenskelige, snarere end det kvindepolitiske: Alle mennesker har ret til at være sig selv. Nu er det Sicilia Gadborg Høegh, som rollen burde ligge perfekt for – hun har styrken bag den åbenlyse sødme –  der skal spille lærkefuglen, som flyver hjemmefra.

Premiere: 18. september.

Mening med meningsløsheden

Teatret ved Sorte Hest har en lang og fin tradition for at spille den nye teaterhistories klassikere, ikke mindst dem, der skal tilskrives absurdisterne, forfattere som Samuel Beckett, Harold Pinter og Eugène Ionesco, der i kølvandet på Anden Verdenskrig chokerede publikum med anti-naturalistiske dramaer, som  afslørede menneskers fremmedgørelse og manglende evne til at nå hinanden gennem det sprog, der brød sammen.

Samuel Beckett er stadig cool. Det synes de også på Teatret ved Sorte Hest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Teatret ved Sorte Hest.

Becketts »Mens vi venter på Godot« er en af de helt centrale tekster. Det lille teater på Vesterbro spillede stykket for 13 år siden, men nu er det Nicolas Bro og Mads Wille, der går på scenen som de to vagabonder på den øde mark, hvor de venter og venter på den mystiske Godot  - Gud? Døden? Udfrielsen? - som aldrig dukker op. Hvem kan se symbolikken? I dag er vi helt med på at afkode de historier om tilværelsens tilsyneladende meningsløshed, der engang foruroligede teatertilskuerne.

Premiere: 4. september.

Karen-Lise Mynster spiller den Mutter Courage, der på Det Kongelige Teater bevæger sig op gennem krigshistorien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo.

Krig og grådighed

Bertolt Brecht – vor samtidige? Er den tyske forfatter overhovedet mulig at spille i 2020, eller står hans kommunistiske livsanskuelse i vejen for, at man overhovedet kan holde ham ud? I hvert fald kan man ikke påstå, at Brechts kritik af den kapitalistiske verdensorden og krigens uafvendelighed er mindre relevant i en globaliseret verden på randen af lidt af hvert,  og måske kan man finde en vej gennem Brecht ved at gå mindre dogmatisk til ham, end man gjorde engang? Det Kongelige Teater genoptager »Mutter Courage og hendes børn«, der akkurat lige nåede at få premiere, inden corona lagde hele forestillingen ned. Karen-Lise Mynster er tilbage som marketendersken, der trækker sin vogn efter hærene på slagmarken, men er ude af stand til at lære af den pris, det koster hende. Og på Østerbro Teater / Republiques spiller man »Den kaukasiske kridtcirkel«, som også skildrer grådighedens og krigens omkostninger, når den fattige Grusche forsvarer retten til det barn, hun har taget  til sig.

»Mutter Courage og hendes børn«. Repremiere : 1. oktober.

»Den kaukasiske kridtcirkel«. Premiere: 6. december.

Fanny Louise Bernth har hovedrollen i Brechts »Den kaukasiske kridtcirkel« på Republique. Fold sammen
Læs mere
Foto: Karoline Lieberkind.

MUSIK

Whitney lever

Filmen »The Bodyguard« gjorde sangidolet Whitney Houston til filmstjerne i begyndelsen af 1990erne. Det er muligt, den lidt banale thriller om en mordtruet popdiva, der falder for sin bodyguard, ikke er verdens bedste film, men den har et eller andet, ikke mindst det Grammy-vindende soundtrack, der lagde endnu flere alen til Houstons popularitet med hits som powerballaderne »I Have Nothing« and »Run to You«, uptempo-versionen af Chaka Khans »I'm Every Woman« samt ikke mindst hendes imponerende lungeblæser-fortolkning af Dolly Partons »I Will Always Love You«.

Udfordring: Andrea Lykke Oehlenschlæger skal fylde Whitney Houstons sko. Og kjole og paryk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Miklos Szabo.

De er allesammen med i teaterversionen, som nu når Tivoli i januar efter coronaudsættelsen og turné rundt i landet. For en god ordens skyld smider man lige en håndfuld andre Houston-hits ind, og der er jo nok at tage af. Det relativt ubeskrevne blad Andrea Lykke Oehlenschlæger spiller hovedrollen.

Premiere: 21. januar.

Kønsforvirring: Emma Sehested Høeg er en af kvinderne bag den musikalske forestilling om et af kønskampens dielammer. Fold sammen
Læs mere

Lolita taler og synger

Hun er ikke kun til at kigge på. Hun kan også tale. Den musikalske forestilling »Lolita for altid« kaster sig selv ind et af den verserende køns - og identitetsdebats dilemmaer.  På scenen en ung pige med glat hud. På den ene side kan hun udnytte sin køn, alder og udseende til at få, hvad hun vil have. På den anden side ønsker hun at blive anerkendt for at være andet og mere end den begrænsning. Kunstnerduoen How to kill a dog skriver egne tekster og musik til det, der gerne skulle blive en forestilling midt mellem performance og koncert på Østerbro Teater/Republique. Duoen består af instruktøren Jennifer Vedsted og den begavede skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg, selv one to watch.

Premiere: 29. oktober.

Dickens for fuld musik

Charles Dickens' roman »Oliver Twist« fra 1837-39 blev i 1960 til  »Oliver!«, siden lidt af en klassiker på musicalscenen med gentagne opførelser også herhjemme. Mange vil sikkert også huske filmudgaven, der modtog en Oscar for bedste film otte år efter teaterpremieren. Forlægget er jo både en besk kritik af industrialismen og den måde, fattige børn blev behandlet på i victoriatidens England, men af hensyn til et familiepublikum er den musikalske teaterversion slebet en smule i hjørnerne. Måske instruktøren Daniel Bohr kan gengive historien noget af den oprindelige indignation? Det er under alle omstændigheder stadig fortællingen om den stakkels, forældreløse dreng Oliver, der havner blandt ludere og lommetyve på barske Londons skræmmende skyggeside – et viljeløst objekt for både onde skurkes og pæne velgøreres intentioner. Preben Kristensen, der før har spillet rollen i Tivoli, står i spidsen for et stort ensemble som den fæle tyvekonge Fagin.

Premiere: 17. september.

Varm, vedkommende og vittig: Tommy Kenter i »Spillemand på en tagryg«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Kenters triumf

Når Oliver Twist har sunget af på Det Ny Teater, er det tid til et gensyn med en anden musical, som også udspiller sig blandt fattigfolk for længe siden. Tommy Kenter fik sidste sæson en stor og fortjent succes (også på Det Ny Teater) som Tevye i »Spillemand på en tagryg«, historien om mælkemanden og familieoverhovedet, der skal lære at indse, at nye tider er kommet til det lille jødiske samfund i tiden omkring år 1900. »Tommy Kenter har gennem et snart langt liv på scenen været komikeren, der har haft den højst menneskelige – eller skal vi ligefrem sige tragiske –  dimension med sig i alt, hvad han gør. Her er rollen, der samler så meget af alt det, han er, alt det, han kan, i takt med, at følsomheden vokser i musicalen. Når han lader de rødrandede øjne i det formidable, kødfulde bulldog-ansigt fyldes af tårer, lægger ømhed i sin rustne stemme, viser han os hele menneskets evne til at tilgive og bøje sig mod andre,« skrev vi her i avisen. Rundt om ham en smukt afstemt, dynamisk forestilling.

Premiere: 10. januar.

ANDERLEDES

Skuespiller Morten Hee Andersen er guide, når Sort /Hvids inviterer til drømme om fremtidens utopia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Lad os starte forfra

»Har du nogensinde drømt om at starte helt forfra? Nu har du chancen. Vi begynder fra NUL.« Sådan skriver teatret Sort/Hvid i oplægget til forestillingen »Nul«, der er en blanding af teater og udstilling - eller et »helhedsunivers«, som ophavsfolkene kalder det.  Baseret på forskning inden for filosofi, økonomi og politik er »Nul« et opgør med alle de deprimerende dystopier, vi fodres med for tiden. Hvis man kunne skabe et bedre samfund helt fra grunden, hvad skulle man så gøre? Hvordan skal fremtiden se ud? Bag det hele står kunstnerkollektivet The Other Eye of the Tiger (TOETT), der tidligere har skabt »Martyrmuseum«, som der ubegrundet blev en helvedes blæst om, da man blandt martyrerne også præsenterede en islamistisk terrorist, så det lover jo godt. Morten Hee Andersen fungerer som publikums guide.

Premiere: 11. september.

Tanker i tågen

Vi bliver på Sort/Hvid, for »En fortælling om blindhed« lyder som en forestilling, der nok skal formå at sætte sit publikum en lillebitte smule på prøve. Og det er det, der er meningen. Og det lyder som en forestilling til tiden. Hør selv: Den portugisiske forfatter og nobelpristaget José Saramagos roman, der danner forlægget for forestillingen, handler om en epidemi, der pludselig slå alle med blindhed og et hvidt tågesyn.

Dramatikeren, instruktøren og teaterlederen Christian Lollike berøver publikum synssansen i en forestilling , der handler om alle de tanker, en epidemi kan sætte i gang. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Resultatet er isolation på et nedlagt sindssygehospital. Lollike udfordrer publikums indre beredskab, når tilskuerne berøves synssansen og i stedet må visualisere det, der foregår. Hvordan reagerer vi, når katastrofen rammer os? Jeg havde nær sagt: Se den, hvis du tør. Forestillingen kommer til København efter endt visning i Aarhus og Odense.

Premiere: 31. oktober.

Frank Thiel skal slibe alle sine improvisatoriske evner af i samspil med publikum i »Alle gode ting« på Nørrebro Teater. Fold sammen
Læs mere
Foto: Büro Jantzen.

En sjov depression

»En komedie - trods alt!« kalder Nørrebro teater sin første forestilling i sæsonen, »Alle gode ting«. Teatret i Ravnsborgggade er jo hovedstadens morskabsteater, men kan bedst lide at blande alvor ind i legen. Og skal man tro anmeldelser fra udlandet, så er her en forestilling, som i sjælden grad får både gråd og latter frem. Baggrunden for soloforestillingen, der har Frank Thiel – velkommen tilbage til hovedstadens teaterliv efter nogle sæsoner i Kolding –  på scenen, er i hvert fald alvorlig nok: En dreng begynder at lave en liste over alt det, der gør livet værd at leve, til sin depressionsramte og selvmordstruede mor. Også her udfordres teaterformen, for publikum får en ganske særlig rolle i forestillingen, som de selv er med til at skabe, siddende oppe på teatrets scene. Hver aften er unik.

Premiere: 24. september.

Andreas Jebro og Patrick Baurichter er offer og overgrebsmand i »En historie om vold« på Aveny-T. Fold sammen
Læs mere
Foto: Per Morten Abrahamsen.

En historie, der gør ondt

»En historie om vold« blev en litterær sensation i Frankrig, da Édouard Louis’ anden selvbiografiske roman efter »Færdig med Eddy Bellegueulle«, der i øvrigt også blev sat op som teater i forrige sæson, udkom. »En historie om vold« skildrer et overgreb. Den homoseksuelle fortæller tilbringer en nat med en mand af algiersk afstamning. Men ved morgengry kommer det til en voldelig konfrontation, kvælningsforsøg og voldtægt. Det er offerets søster, der gengiver den historie, han har fortalt hende, men undervejs lægger Édouard til i en indre monolog, korrigerer hende, og sætter efterhånden selv en historie sammen, der rækker ud over den forfærdelige hændelse  – en historie om racisme, om fordomme, om familie, fattigdom og vold. Tre stærke spillere på  scenen: Andreas Jebro, Patrick Baurichter, Anders Budde Christensen og Karin Bang Heinemeier i en iscenesættelse af Anders Lundorph, der før har kunnet noget med rå historier.

Premiere: 11. september.

I hovedet på Line Knutzon

Når Line Knutzon endelig har skrevet en nyt stykke, må man se, hvad hun nu har fundet på. Dansk dramatiks absolut mest originale og krøllede hjerne har denne gang taget udgangspunkt i,  ja, netop sin egen krøllede hjerne under strikhuen.

Line Knutzon Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Med »Livstidsgæsterne«, som hun har skrevet som husdramatiker på Betty Nansen Teatret, går hun ombord i, at vi allesammen har en hel masse forskellige udgaver af os selv inde i hovedet, som vi vælger at hive frem alt efter omstændighederne. En lang række personligheder, der kommer på banen, når vi har brug for dem. Figurerne på scenen er nemlig alle sider af det samme menneske! Når man tager i betragting, at Knutzon er en eminent og morsom skildrer af underliggende konflikter og manglende  gruppedynamik, burde der være nok at se til, når indre kræfter strides. Elisa Kragerup sætter i scene.

Premiere: 25. september

Dans

Trekantsdrama: Dansk Danseteater sender »About Miss Julie« på landevejene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Meisner Søren Meisner.

Sex i sommernatten

August Strindbergs grumme kammerspil om adelsfrøkenen Julie, der en midsommernat indlader sig på et erotisk eventyr og lader sig forføre i køkkenregionerne af den opportunistiske tjener Jean, har flere gange inspireret trinsættere. For eksempel skabte den svenske koreograf Birgit Cullberg sin version i 1950 – den opnåede nærmest klassikerstatus herhjemme. Dansk Danseteater har bedt den amerikanske Stephen Shropshire om at genfortolke det erotisk ladede drama fra 1888 om sex, magt og social aspiration.

Selv kalder teatret forestillingen »About Miss Julie«. Den er blevet til i nært samarbejde med danserne, for »en rå og kompromisløs version af August Strindbergs naturalistiske skuespil«.

Balletten, der nu sendes rundt i hele landet, havde oprindelig danmarkspremiere på Takkelloftet i Operaen sidste år. I københavnsområdet besøges i denne omgang Roskilde, Ballerup, Hørsholm og Helsingør.

Repremiere: Vejle, 9. november.

Hübbes besættelse af »Sylfiden«

Balleten  »Sylfiden« har fulgt Nikolaj Hübbe det meste af hans profesisonelle tilværelse  – selv dansede han i sin tid den mandlige hovedrolle, den forblændede James, der drages mod skovvæsenet Sylfiden – eller der det mod hemmelige kræfter i sig selv – og gjorde den til en af sine bedste roller. Flere gange har han kastet sig over iscenesættelsen af Bournonvilles klassiker, der står som en af hovedstenene i den danske ballettradition. Den er da også meget mere end en hyggelig og romantisk biedermeierballet, hvis man kradser i overfladen, for hvad er det for farlige kræfter sylfiden repræsenterer? Hvorfor er James villig til at sætte alt på spil for at forfølge dette febersyn?

Marcin Kupiñski dansede James i 2016 i Nikolaj Hübbes seneset sversion af »Sylfiden«. Her var sylfideverdenen lys, mens James' Skotland var mørk tristesse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Costin Radu.

Sidst Hübbe prøvede kræfter med balletten var det i 2014 og i en stram, dyster scenografi med den fæle heks Madge, der orkestrerer Sylfidens og James' tragedie, som en slags homoerotisk attraktionskraft for den James, der forlader den slagne vej og mister alt. Nu lader det til, at Hübbe i samarbejde med scenografen Mia Stensgaard og kostumedesigneren Anja Vang Krag vender tilbage til en version, der betoner eventyret i balletten.

Premiere: 24. oktober.

Med Sinatra på natklub: Rikako Shibamoto i »Come Fly Away«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Camilla Winther.

Balletten holder fridag

»Musikken swinger herligt, og Den Kgl. Ballet sprudler af energi, men Twyla Tharps »Come Fly Away« er ikke noget stort mesterværk,« skrev Berlingskes balletkritiker Vibeke Wern i sin anmeldelse for syv år siden, da forestillingen første gang så dagens lys. Det er muligt, at den amerikanske koreografs jazzdanse mellem mænd og kvinder på en natklub ikke hører til den moderne ballethistories hovedværker. Men publikum har i den grad taget den lettbenede og showprægede forestilling til sig, og er væltet ind for at se ballettens virile herrer svinge damerne, der for en gangs skyld har skiftet balletskoene ud med de højhælede. Uden egentlig handling følger vi livet på en natklub en enkelt aften, hvor kærlighed, begær, sorg, glæde og jalousi udspiller sig mellem machomænd og chikke storbysirener. Chris Minh Doky står i spidsen for bandet, der spiller til både dansen og Frank Sinatras stemme.

Repremiere: 5. september.

 

Børn

Skovtur i Sherwood: Christoffer Læssø og Emilie Rasmussen er Robin og Lady Marian i den farceprægede familieforestilling »Robin Hood« på Folketeatret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gudmund Thai.

Han tager fra de rige

»Robin Hood, han vinder til slut. Vinder til slut gør Robin Hood«. Sådan var der nogen, der sang i en gammel grandprix-sang, og der er absolut heller ingen grund til at tro, at helten fra Sherwood-skoven ikke også skulle gøre det i Folketeatrets store tilbud til familiepublikummet, »Robin Hood«, som belejligt rammer teatret i forbindelse med efterårsferien. Nu er det  jo nye tider, så Lady Marian er også rykket frem i første parket som en handle - og slagkraftig Lady Marian, der selv er i stand til at tage affære i kampen mod den fæle overmagt i middelalderens England. Christoffer Læssø, også populær vært på TV, er Robin, der vågner op til dåd, mens det nye navn Emilie Rasmussen, dugfrisk fra scenekunstskolen, er Marian.

Premiere: 15. oktober.

Fjernsyn for dig
DR har haft held med - og tjent penge på - at forlænge populære Ramasjang-personligheders liv uden for TV-skærmen -  i for eksempel sommerens populære Cirkus Summarum-forestillinger.

Onkel Reje (alias Mads Geertsen) er en af børnenes helte i »Storm over Ramasjang«, der er et samarbejde mellem Østerbro Teater og DR. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Og nu har Østerbro Teater, der gerne fylder teatret med noget, der i forvejen er kendt fra TV,  kunnet se ideen i at forsøge at lade de kendte og elskede figurer Hr. Skæg, Motor Mille og Onkel Reje optræde sammen i en helt ny, musikalsk fortæling, »Storm over Ramasjang«, der trækker veksler på H.C. Andersens »Snedronningen«. I hvert fald bliver Onkel Reje forblændet og bortført af en furie, der lover ham guld og grønne skove, så han er ved at glemme sig selv, mens de to andre sætter alt ind på at redde ham ud af hendes favntag.

Premiere: 8. oktober.

"Vi tisser når vi tanker" er undertitlen på Teater Hunds forestilling for dem, der endnu ikke er startet i skolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Grafik Robin Hart.

Den perfekte familie

Teater Hund har fået til huse i Krudttønden på Østerbro, og teatrets erklærede formål er at  lave debatskabende og underholdende teater for børn og unge – men vel at mærke med humoren som bedste våben. »Far, mor & børn - hver dag!« med undertitlen »Vi tisser, når vi tanker«, der får repremiere, er en skæg indføring i det moderne familieliv. »Den perfekte familie« er på scenen, og den reference er naturligvis ironisk, når hverdagens konflikter vendes på hovedet og store og smås relationer kigges fantasifuldt efter i sømmene. Kan man f.eks. skrue ned for forældre, når de skændes? Findes der en fjernbetjening, der kan mildne skældud? Kan man forære forældre noget mere tid?  Er de bare store børn? Familieteater i både konkret og overført betydning.

Til 27. september.

H.C. Andersens fabulerende papirklip er inspirationskilden til Riddersalens "Vintersilhuetter". Fold sammen
Læs mere
Foto: Riddersalen.

Vinter med Andersen og Daimi

Riddersalen på Frederiksberg har fået den glimrende idé at skabe en forestilling med den smukke titel »Vintersilhouetter« på baggrund af H.C. Andersens vintereventyr - »Grantræet«, »Snemanden«, »Den lille pige med svovlstikkerne«: Fortællinger om forandringer, der vokser ud af situationen, når det er tid til at samles ved den varme kakkelovn i vintermørket og fortælle hinanden historier. Riddersalen holder naturligvis fast i sin egen tradition, så der loves både poesi, skyggespil, dukker - og Daimi!

Premiere: 24. november.