»Hamlet stiller os det vigtigste spørgsmål, vi kan stille os selv«

Nogle af teaterhistoriens helt store skikkelser kan ses på de københavnske scener dette efterår. Men hvorfor bliver de ved med at fascinere os? Hvorfor bliver vi ved med igen og igen at vende tilbage til Hamlet, Nora og Faust? Vi spørger nogle af dem, der har forsøgt at lægge arm med teatrets helt store figurer. Første mand på scenen: grubleren Hamlet.

Hvorfor kan vi ikke få nok af Hamlet? Jacob Lohmann, Iben Hjejle og Esben Smed i Det Kongelige Teaters aktuelle udgave af Shakespeares tragedie. Emilia Therese

Hvem dér? Sådan lyder den allerførste replik i det drama, »Hamlet«, der stadig er det mest spillede stykke af verdens mest spillede dramatiker. Det er næppe for ingenting, Shakespeare lod netop dette helt grundlæggende spørgsmål være de første ord, der overhovedet falder i den ordrige tragedie om kongesønnen, som hævner sin fars død – med ulykkelige konsekvenser for ham selv og stort set alle omkring ham. Hvem dér? Ja, hvem er stykkets centrale skikkelse, Hamlet, egentlig?

Og hvad er det, han grubler så meget over, så han fucker det hele op, som man siger på udansk? Hvad går hans åbenbart evigt genkendelige dilemma ud på?