Danske soldater deltog i nazistiske grusomheder. Nu er afsløringen blevet til en tv-serie

DRs »Hitlers danske soldater« afdækker en fortrængte fortælling om de forbrydelser, danskere var med til. Det er strålende tv.

I den tyske kaserne i Graz blev 219 amerikanske soldater, jøder og kommunister skudt. Der var 60 danske SS-folk i kasernen, men ingen blev dømt for medvirken. Fold sammen
Læs mere

Var danskere i tysk tjeneste involveret i grusomheder begået uden for Danmarks grænser under krigen? Det spørgsmål er hovedemnet for den tv-serie på fem afsnit, som nu kan ses på DR2. Baggrunden for »Hitlers danske soldater«  er de tyverier fra Rigsarkivet, som offentligheden fik kendskab til i 2013.

Martin Magnussen følger i fodsporet på den danske SS-soldat Johan Bjarnhof. Det er dennes datter, Pernille Bjarnhof Storm, der ses til venstre og Martin Magnussen til højre. Fold sammen
Læs mere

Kroget vej til afdækning

Det var Berlingske, der som det første medie kunne fortælle, at to yngre arkivbesøgende, der var venner med SS-veteraner, i årevis havde stjålet tusindvis af dokumenter om SS-folks ugerninger. Manden, der afslørede tyverierne og endda greb tyvene på fersk gerning på Rigsarkivets læsesal, var en ung politimand ved navn Martin Magnussen. I de følgende år forsøgte han at opklare, hvilke og hvor store mængder arkivalier om danskere, der havde meldt sig til tysk krigstjeneste og efter krigen var dømt for landsforræderisk virksomhed, der var forsvundet.

Det var ikke let, for hverken Københavns Politi eller Rigsarkivet var særlig behjælpelig med at afklare tyveriernes omfang, og Martin Magnussen løb gang på gang panden mod en mur, når han søgte Rigsarkivets hjælp.

I sidste ende lykkedes det at få de to tyve dømt, og Martin Magnussen udgav i 2019 en bog om sagen, »De forsvundne nazidokumenter« (2019), som jeg gav fem stjerner. I sidste ende kritiserede Kulturministeriet Rigsarkivet dets behandling af Martin Magnussen og dets mangelfulde oplysninger til ministeriet og offentligheden.

Systematiske og omfattende tyverier

900 danskere havde allerede i juni 1941 meldt sig til Waffen-SS, men kun 75 af dem nåede at komme med fra starten i Operation Barbarossa – invasionen af Sovjetunionen. Undervejs blev mange landsbyer udslettet af enten de fremrykkende tyskere eller af russerne i et uorganiseret tilbagetog. Fold sammen
Læs mere
Foto: Deutscher Verlag Bilderzentrale/Ritzau Scanpix.

I sin bog skrev Martin Magnussen, at tyverierne ikke kun drejede sig om de to tyves SS-venner. Han formodede, at tyveriernes formål var at fjerne beviser for de ugerninger, som danskere havde begået uden for landets grænser – i særdeleshed mod jøder.

Det var hans antagelse, at danske SS-soldater havde været med til at myrde jøder og krigsfanger, og at tyverierne skulle dække over disse forhold og understøtte SS-folkenes påstande om, at de var ganske uskyldige og uvidende om massemord og Holocaust.

Kun ganske få af dem var blevet dømt for ugerninger, og påstandene var blevet genfortalt i blandt andet Sven Hazels romaner om krigen østpå. Desuden havde danske forlag udsendt en stribe erindringsbøger af SS-veteraner og ukritiske historikere, hvor den slags skrøner ukritisk var gengivet.

Da de danske SS-folk vendte hjem efter krigen, var der hos politi og anklagemyndighed ingen interesse for at undersøge, hvad de havde begået af ugerninger uden for landets grænser. De fleste fik en standardstraf på to år, og kun fem danskere blev dømt for mord på jøder. Historikere har siden skildret danskernes medvirken, som i  Dennis Larsens »Fortrængt grusomhed« (2010) og Therkel Strædes og Dennis Larsens »En skole i vold« (2014), der skildrer danske vagters tjeneste i kz-lejren Bobruisk, hvor jøder og russiske krigsfanger blev myrdet. Men der er stadig store huller i vores viden om denne afgørende vigtige del af vores krigshistorie.

Martin Magnussens formoder, at cirka 20.000 dokumenter blev stjålet, og at kun 10.000 er leveret tilbage til Rigsarkivet, og at væsentligt kildemateriale stadig befinder sig hos samlere og nazisympatisører.

I fodsporene på en dansk nazisoldat

Tre Waffen-SS soldater fra Jylland bærer en såret kammerat væk fra fronten. Billedteksten er hentet fra bogen »Østfronten – danskere i krig« af Leif Davidsen og Karsten Lindhardt Bogen fik kritik for unøjagtige billedtekster. Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bundesarchiv.

I »Hitlers danske soldater« er det ikke blot selve tyverisagen, der genfortælles, for Martin Magnussen har fundet nyt spændende stof, der kaster principielt og nyt lys over den mørkeste del af vor historie.

Der var godt 6.000 danskere i tysk krigstjeneste, og den danske regering havde sanktioneret deres rekruttering. Hovedsporet i »Hitlers danske soldater« er fortællingen om Johan Bjarnhof, der var medlem af Frikorps Danmark. Det er hans datter, Pernille, der sammen med Martin Magnussen efterforsker hans skæbne. I hans sag i Rigsarkivet ligger kun fire sider dokumenter – resten er stjålet. Vi følger i seriens fem afsnit i sporet på Johan Bjarnhof, og det spor bringer overraskelser med sig.

Johan Bjarnhof blev først oplært i krigshåndværket i en tysk træningslejr, og Dennis Larsen bidrager med fotografier fra en dansk soldats fotoalbum, der viser, at danske rekrutter var til stede ved tortur og henrettelse af jøder. Der er ikke bevis for, at Johan Bjarnhof deltog i grusomheder, men de danske rekrutter må have kendt til behandlingen af jøder.

Martin Magnussen fik fat i mange interessante dokumenter om danske SS-soldater. Fold sammen
Læs mere
Foto: DR.

Sporet fører videre til krigshandlinger i de baltiske lande og Johan Bjarnhofs ophold på en kaserne i Graz, hvor 60 danske soldater opholdt sig. Her udvikler sagen sig eksplosivt. Man har fra danske kilder kendskab til, at 219 amerikanske krigsfanger, jøder og kommunister blev skudt i lejren på en enkelt dag, men ingen danskere blev dømt for medvirken. Dennis Larsen kan imidlertid med dokumenter fra britiske arkiver dokumentere, at mindst to danskere var med til massakren. Johan Bjarnhof var dog ikke til stede, for han var under en orlov i Danmark flygtet til Sverige, før massakren fandt sted.

Foruden Dennis Larsen medvirker historikeren Claus Bundgaard Christensen, der skrev den første grundige afhandling om de danske østfrontsoldater, »Under Dannebrog og hagekors« (1998).

Claus Bundgaard Christensen siger, at når danskere kort efter krigen ikke blev dømt for ugerninger begået uden for Danmarks grænser, skyldtes det, at de danske domstole var overbelastede. Den forklaring holder næppe, og den egentlige grund var nok nærmere, at man ikke interesserede sig for disse forhold.

Selv da Tyskland nødtvungent i 1960erne gennemførte retssager mod SS-mordere, åbnede danske myndigheder ikke op for relevante danske sager. Det passede for dårligt til den lidt for hyggelige historie om det lille land, der hyggede sig, og hvor selv kyniske topfolk som Werner Best slap ganske billigt.

Der er i tv-serien et noget usikkert valg af bærende fotografier, der ikke altid passer til speakerteksten. Således omtales danske fanger i kz-lejren Theresienstadt, mens billedsiden viser jødiske fanger i fangetøj i en anden kz-lejr. Og det føles som et savn, at Rigsarkivet ikke kommer til orde for at give sin version af sagen.

Men der er tale om en spændende og velfortalt historie, underbygget af dygtige historikere, og om en afdækning af vigtige nye forhold af stor betydning for danmarkshistorien.

»Der er tale om afdækning af vigtige nye forhold af stor betydning for vor danmarkshistorie.«


Hitlers tyske soldater

Dokumentar. Kan ses online på DR2.