Børn er dårlige til fordybelse, og ansvaret hviler på forældrene

Byens bedste litteraturoplevelse 2022: Der mangler ikke bøger, men mangler der til gengæld læsere i fremtiden? Skal vi holde fremtidens generationer til den litterære ild, er det vigtigt at alle, private som offentlige institutioner, taler litteraturen op og støtter den ved at deltage aktivt i kulturlivet.

Malou har taget sønnen Birk på to år med på Københavns Hovedbibliotekets særlige børneetage, LÆS, der rummer over 1.000 kvadratmeter bog- og læseorienterede aktiviteter for børn fra 0-12 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Coronaepidemien lagde en klam, bedøvende hånd over det meste af kulturlivet, men lige bogen, både den af papir, og den man læser med ørerne, fik et kæmpe boost.

De introverte måneder gav igen appetit på litteraturen, og der udgives bøger som aldrig før. Det er faktisk overvældende. Her på Berlingske modtager vi langt over 3.000 nye titler om året, men har kun kapacitet til at anmelde godt 150 af dem.

Heldigvis hænger litteraturformidlingen ikke alene på de store medier, men også på en meget engageret og umiddelbart voksende hærskare af entusiaster, der rundt omkring i landet kæmper for kulturen i alle dens nuancer.

I landets folkekirker, forsamlingshuse, private hjem og på biblioteker læses der, oplæses der og diskuteres der på livet løs. Rygterne om litteraturens snarlige død virker umiddelbart stærkt overdrevne.

Fordybelsens død

Når det så er sagt, skal vi heller ikke foregøgle, at de nye generationer blandt andet grundet deres skærmforbrug i tiltagende grad læser mindre end tidligere. De har for mange distraktioner, og den mentale evne til fordybelse er i voldsom retræte.

Ansvaret hviler først og fremmest på forældrene. Det er deres pligt at danne deres børn og give dem sunde vaner og værdier, såvel fysisk som intellektuelt.

Heldigvis står vi forældre ikke alene. Her i København kæmper flere af byens biblioteker en nobel kamp for at tænde den litterære ild i de nye generationer.

Særligt Hovedbibliotekets relativt nye 1.000 kvadratmeter store afdeling for de 0- til 12-årige forsøger at fange de nye generationer på deres præmisser, mens Frederiksberg Bibliotek på klog vis har indført et tidssvarende system, der minder om den måde, de nye læserne søger information på.

Det private initiativ blomstrer også.

LiteraturHaus i Møllegade på Nørrebro er sammen med en anden nomineret til »Årets litteraturoplevelse«, Thiemers Magasin, fornemme eksempler på, at litteraturen stadig sprudler, og at folk stadig læser, skriver og oplæser, og at der endnu er håb for litteraturen.

Mød op!

Men man kan skrive side op og side ned om litteraturens lyksaligheder, men skal de fysiske steder, der holder litteraturen og den særlige kultur, der omgiver den, i live, klare sig, støtter man bedst ved at møde op, in persona, interagere, lytte, diskutere og måske spendere.

Tag for eksempel et smut forbi Thiemers Magasins velkuraterede, skarpe arrangementer til de intellektuelle, eller/og et af deres vinarrangementer, skræddersyet til den velbelæste vindrikker. Hvad mere vil man ha'?

Brug dit lokale bibliotek, besøg et kulturhus, tag til en oplæsning, send et digt til Hvedekorn, køb en bog, køb fem!

Og vigtigst af alt, tag gerne ungerne med. Vores børn gør ikke, hvad vi siger, men gør, hvad vi gør.

Hvad venter du på? Afsted med dig!