En varm sommernat dukkede Aristoteles pludselig op på Istedgade – nu frygter jeg for de kommende generationer

Klumme: I 1998 oplevede jeg en af mit livs største intellektuelle tilfredsstillelser, efter at jeg i tre dage havde kæmpet med en 2.400 år gammel bog. Desværre tyder noget på, at fremtidige generationer ikke vil kunne opnå samme oplevelse.

»Aristoteles. Et af vestens største intellektuelle fyrtårne, Alexander den Stores læremester, men samtidig også en mand med en knastør pen.« Den græske filosof Aristoteles levede fra 384 før Kristus til 322 før Kristus i Athen. Busten på billedet blev udgravet i 2006 ved foden af Akropolis i Athen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

I sommeren 1998 stod min andelslejlighed på Istedgade til at blive byfornyet. Vi var blevet midlertidigt genhuset, mens lejligheden ventede på renovering. Jeg brugte den tomme lejlighed som læsesal – en stol, et bord og en lampe var det eneste i lejligheden.

Jeg læste til eksamen i faget oldtidens filosofi på Københavns Universitet. Stoffet var fascinerende, men tungt, og sideantallet asiatisk i vælde.

»»Etikken« var pludselig som et instrument stemt i en helt særlig tone, kun jeg kunne høre. En tone, som mirakuløst havde overlevet gennem årtusinderne.«


Efter at have hakket mig igennem de førsokratiske tænkere og Sokrates/Platon nåede jeg til Aristoteles. Et af vestens største intellektuelle fyrtårne, Alexander den Stores læremester, men samtidig også en mand med en knastør pen. Der var dog ingen vej udenom – jeg skulle igennem det centrale værk »Etikken«.

Jeg sad flere lumre sommernætter i træk i den skraldede lejlighed og sled mig igennem værket om dyden, det gode og det onde. Det var en hård kamp. Heldigvis havde jeg hverken mobiltelefon eller internet. Intet forstyrrede min kamp med Aristoteles.

Der findes masser af skønlitteratur, hvor værkets intention er at fremmane en given person for det indre øje og øre. Det er ikke Aristoteles' ærinde. For ham er det sagen, der er sagen.

Men så skete det alligevel. På tredjedagen oplevede jeg en af mit livs største intellektuelle tilfredsstillelser. Jeg havde prøvet det før med den klassiske skønlitteratur, men ikke med faglitteratur.

Ud over en gryende forståelse af stoffet trådte Aristoteles pludselig ud af siderne. Gemt i de hellige linjer, reformuleret og oversat igen og igen kunne jeg svagt høre ham! Jeg fornemmede en lakonisk latter. En moden mand med ingeniøragtig humor! Bogens sætninger var som pianostrenge, som jeg nu havde tilegnet mig evnen til slå på. »Etikken« var pludselig som et instrument stemt i en helt særlig tone, kun jeg kunne høre. En tone, som mirakuløst havde overlevet gennem årtusinderne.

Helt uintentionelt trådte den 2.400 år gamle filosof frem. Jeg så ham. Heureka!

Dyb læsning

Jeg kom i en særlig tilstand, som en musiker eller atlet nok ville kalde »zonen«​.Jeg havde netop oplevet den lette eufori og gevinst ved »Deep Reading«, som er evnen til længerevarende dyb koncentration, især når man skal tilegne sig komplicerede og lange tekster.

Desværre ser det ud til, at »deep reading« vil blive en mangelvare.

Nye undersøgelser tyder på, at de generationer, der er vokset op med digitale medier, i tiltagende grad har svært ved at koncentrere sig i længere tid. Den nye teknologi ændrer simpelthen den måde, vores hjerner fungerer på. Den moderne hjerne bliver i tiltagende grad optimeret til hastighed på bekostning af kritisk tankegang, empati, kompleks forståelse og langtidshukommelse, alle evner, der spiller en væsentlig rolle i evnen til »deep reading« og de deraf afledte gevinster.

Det er foruroligende. Især da jeg forleden talte med en højtbegavet og veluddannet kvinde på 30 år, der indrømmede, at hun ikke engang kunne koncentrere sig længe nok til at se en almindelig spillefilm.

Der er dog håb. Noget tyder på, at evnen kan trænes ved at læse 20 minutter dagligt i to uger – inden sengetid og afskåret fra elektroniske stimuli. Derefter optrapper man læsningen til 40 minutter dagligt, hvilket burde bibeholde evnen til »deep reading«.

Jeg har sagt det før, men siger det igen i kor med landets skolelærere: Læs, læs, læs!