Formålet med lovforslaget er at modernisere ejerlejlighedsloven, så reguleringen af ejerlejligheder bliver mere overskuelig. Ejerlejlighedslovens blev vedtaget i 1966 og er siden hen blevet ændret hele 26 gange. De mange ændringer har medført, at ejerlejlighedsloven i dag er vanskelig at anvende i praksis og på flere områder ikke er tidssvarende. Dette skal lovforslaget rette op på, hvilket er meget positivt. Lovforslaget er i høj grad baseret på anbefalinger fra Ejerlejlighedsudvalget.
Det var forventningen, at den nye ejerlejlighedslov andenbehandles den 31. marts 2020, tredjebehandles den 16. april 2020 og træder i kraft den 1. juli 2020. Det er dog ikke usandsynligt, at i hvert fald Folketingets andenbehandling udskydes grundet de nuværende omstændigheder som følge af COVID-19.
Lovforslaget indeholder blandt andet forslag til nye regler om opdeling af ejerlejligheder, som skal gøre det nemmere at opdele ejerlejligheder. Indholdet af disse regler er beskrevet nedenfor.
Bygninger, der er påbegyndt opført den 1. juli 1966 eller tidligere (ældre bygninger)
Lovforslaget fastholder det nuværende forbud mod opdeling af ældre bygninger, men der åbnes op for, at undtagelserne til dette forbud skal være bredere.
Det forslås, at forbuddet mod opdeling af ældre bygninger med to beboelseslejligheder med erhverv, ophæves. Begrundelsen for dette er, at det vil give en større fleksibilitet for borgere, som i dag kan være ”fanget” af, at de ikke kan komme af med deres erhvervsdel.
Søren Damgaard, advokat og partner i Bruun & Hjejles afdeling for fast ejendom »De mange ændringer har medført, at ejerlejlighedsloven i dag er vanskelig at anvende i praksis og på flere områder, ikke er tidssvarende«
Derudover forslås det, at der gives adgang til at opdele ældre bygninger, som både indeholder beboelseslejligheder og erhverv. Dette skal dog kun være muligt, når alle beboelseslejligheder efter opdelingen udgør én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles. Forslaget giver mulighed for udskillelse af erhvervsenheden og på den måde sikre økonomisk uafhængighed. Dette kan eksempelvis sikre grundlag for stiftelse af andelsboligforeninger uden afhængighed af en erhvervsenhed i ejendommen.
80/20-ejendomme
Endelig forslås det, at den nuværende bestemmelse om opdeling af blandede beboelse- og erhvervsejendomme – den såkaldte 80/20-regel – videreføres, men dog med lempeligere betingelser. Det er på nuværende tidspunkt en betingelse for opdelingen af en 80/20 ejendom i ejerlejligheder, at de nye beboelseslejligheders bruttoareal er minimum 85 kvadratmeter. Denne betingelser forslås ophævet, hvilket giver større fleksibilitet i forhold til at opdele 80/20 ejendomme.
Ejendomme med flere bygninger
Efter de nuværende regler kan ejerlejligheder kun etableres i ejendomme, der i deres helhed kan opdeles i ejerlejligheder. I praksis skal hver enkelt bygning på ejendommen vurderes for sig i forhold til, om ejerlejlighedsloven tillader opdeling af bygningen. Dette kan være uhensigtsmæssigt i tilfælde, hvor det ikke er muligt at opdele en af bygningerne på ejendommen. Denne bygning vil nemlig herefter ”låse” for muligheden for opdeling af alle bygningerne på ejendommen.
Det forslås dog i lovforslaget, at der indføres en generel adgang til at opdele en ejendom i sin helhed ved at give mulighed for at udlægge en hel bygning på en ejendom, som ikke kan opdeles, som én samlet ejerlejlighed med flere beboelseslejligheder og derudover opdele lejlighederne i de øvrige bygninger i separate ejerlejligheder.
Bygninger, hvis opførelse er påbegyndt efter 1. juli 1966 (nye bygninger)
Nye bygninger kan fortsat opdeles i ejerlejligheder. Som hidtil gælder dette dog som udgangspunkt ikke for ejendomme, der anvendes som private andelsboligforeninger og landbrugsejendomme.
Desuden kan rene erhvervsbygninger fortsat opdeles i ejerlejligheder, uanset hvornår bygningen er opført.
