SPONSERET INDHOLD

Glæd dig: Disse serier skal du se i 2019

Tv-serier er populære som aldrig før, og også i 2019 er der masser af guf i vente for serieelskere. Både en bunke helt nye serier og gensyn med gamle favoritter. Ekspert i film- og tv-serier fortæller, hvad vi kan glæde os til i det nye år.

Serien Big Little Lies er spækket med stjerner. Navne som Reese Witherspoon, Shailene Woodley og Laura Dern er faste karakterer sammen med ikoner som Nicole Kidman og - fra næste sæson - Meryl Streep. (Foto: HBO) Fold sammen
Læs mere

Seriebølgen startede for alvor for omkring 20 år siden, hvor HBO-klassikere som Sopranos og Sex And The City var med til at sætte helt nye standarder for tv-underholdning. Det fortæller ekspert i film og tv-serier Henrik Højer fra forskningscentret VIA Film & Transmedia.

”Begge serier var ekstremt ambitiøse og lagde fundamentet for de serier, vi ser i dag. Både i den måde, de blev filmet på, i deres bramfri form og i de ekstremt kontroversielle emner, der blev taget op”, forklarer Henrik Højer og forudser, at 2019 bliver endnu et fabelagtigt serieår.

”Det peaker lige nu, i hvert fald i amerikansk sammenhæng, ikke bare i forhold til kvalitet, men fordi antallet af serier, der bliver produceret, er enormt”.

De forskellige serier fordeler sig på flere streamingtjenester. Derfor kan det være en fordel - også økonomisk - at tegne abonnement på f.eks. Telmore Play, som samler streaming fra HBO, C More og TV2 Play sammen med andre underholdningstilbud for hele familien.

De store blockbustere er tilbage
Mange af de gode serier, der kommer tilbage i år 2019, er serier som har holdt pause et års tid, fortæller Henrik Højer.

”Der er de store blockbustere som Game of Thrones og sci-fi-serien Stranger Things. Og så kommer Black Mirror med en ny sæson, og den har faktisk allerede tyvstartet lidt”.

Henrik Højer fra forskningscentret VIA Film og Transmedia peder på de mest interessante serier i 2019. Fold sammen
Læs mere

En seriemorders fødsel
Også HBO’s dramaserie Big Little Lies kommer tilbage i 2019, lige som vi kan glæde os til et gensyn med to af Henriks Højers personlige favoritter nemlig David Finchers Mindhunter og den dystopiske The Handmaid’s Tale.

”Mindhunter var fremragende i første sæson og er genial, fordi den ganske enkelt skildrer tilblivelsen af seriemorderen som fænomen”, forklarer Henrik Højer.

Serien foregår i 1970’ernes USA, hvor en FBI-enhed sætter sig for at kortlægge seriemorderens psykologiske profil og forstå mennesket bag de bestialske forbrydere.

”Mindhunter er interessant, fordi den giver baghistorien til den seriemorder, som rigtig mange film og serier er baseret på, og som vi afskyr, men samtidig fascineres af”, forklarer om Henrik Højer.

Dystopi og mørkeland
The Handmaid’s Tale vender tilbage med en tredje sæson. I HBO-seriens forstemmende univers har samfundet fuldstændig vendt ryggen til videnskaben og oplysningstanken. Den kvindelige hovedperson er reduceret til rugemor og sexslave i ”et kristent diktatur, hvor biblens ordlyd er gjort til lov i desperation over, at verden er ved at falde sammen”, som Henrik Højer beskriver seriens dystopiske verden.

Der er masser af uhygge og dyster fremtid i The Handmaid's Tale. Her er Alexis Bledel i rollen som Ofglen. (Foto: HBO) Fold sammen
Læs mere

”Særligt fra 2. sæson er serien så åbenlyst politisk og utvivlsomt en kritik af den amerikanske virkelighed lige nu. Man taget nogle tendenser i nutiden og viser, at hvis vi går videre ad den vej, så ender vi et meget mørkt sted. På samme måde, som i serien Black Mirror. Det bliver spændende at se, hvor meget stærkere det politiske bliver i den nye sæson”, fortæller han.

Superhelteunivers og dansk historiedrama
Henrik Højer fremhæver også HBO’s kæmpesatsning Wathchmen, der er et alternativt superhelteunivers for voksne baseret på en tegneserie af samme navn. Bag serien står Damon Lindelof, som også var med til at skabe dramaserien Lost. Og der er også en dansk serie på Henrik Højers hitliste for 2019, nemlig DR-serien Fred til Lands.

”Jeg spændt på den serie, fordi den både er optaget og foregår på Fyn. Fortællingerne er taget ud af København og fortæller i stedet lokale historier, der afspejler lokale problemstillinger”.

Desuden er Netflix i topform, fortæller Henrik Højer og fremhæver horror-antologien 10 After Midnight af Guillermo del Toro, som blandt andet stod bag filmen Pans Labyrint og Oscarvinderen The Shape of Water.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.