Annonce
Annonce

Få succes med anskaffelse af forretningssystemer

anskaffelse af forretningssystemer

Anskaffelse af ethvert forretningssystem baseret på IT – det være sig ERP, BI, CRM eller noget helt fjerde ­– kræver grundige overvejelser, hvis investeringen skal give bedst muligt afkast.

Der findes intet universelt anvendeligt IT-system, der ”bare” passer til alles krav og behov. Desværre. Som tommelfingerregel skal ethvert IT-system i udgangspunktet passe til de krav og behov, som i dag – og i en overskuelig fremtid – præger køberens virksomhed.

- Det virker enormt banalt, men tænker man sine krav og behov helt til ende, går det ikke helt galt. Imidlertid ser vi de største udfordringer, og fundamentet for at mange har problemer med at komme igennem sådan en proces, netop her. Fordi man er tilbøjelig til at se nærmere på, hvad markedet tilbyder af spændende produkter, sammenligne disse og finde frem til det bedste - inden man har gjort sig bekendt med sine krav og behov, konstaterer chefkonsulent Claus Grunnet-Jensen, HerbertNathan & Co.

Kunne du tænke dig at deltage på Danmarks største konference om forretningskritiske løsninger til erhvervslivet d. 19 november? Tilmeld her

Gør hjemmearbejdet grundigt
Med mindre man helt fra starten vurderer de rette parametre kritisk, bliver anskaffelse af nyt forretningssystem en kamp op ad bakke. Derfor er det nødvendigt at tænke over og overveje sine behov.

- Behov handler ikke så meget om, hvordan man udfører processerne nu, men hvordan man har brug for at løse fremtidige problemstillinger - altså frigøre sig fra, hvordan problemerne skal løses, men beskrive hvilke problemstillinger, der skal løses. Hvad skal man have støtte til? Når man har den beskrivelse, kan man begynde at se på systemer. Imidlertid kommer der en lang række andre parametre ind over, når man skal vælge det bedste system til den givne virksomhed i den givne situation. For det handler ikke alene om systemet med de funktionaliteter, det tilbyder. Økonomi kommer også på banen, både hvad angår den aktuelle investering samt vedligeholdelsesomkostninger på sigt. Samt noget strategisk vedrørende, hvordan man vil vedligeholde systemet. Alle disse kriteriers betydning, og vægtningen af de forskellige kriterier i forhold til hinanden, skal man gøre op med sig selv, påpeger Claus Grunnet-Jensen.

Afdæk markedet
Først når man har gjort sig sine kriterier klart, kan man begynde at afsøge markedet, afholde indledende samtaler med udvalgte leverandører og begynde at skabe et overblik over mulighederne.

- Man skal være opmærksom på, at samme system kan leveres gennem mange forskellige implementeringspartnere. Og mange gange ser vi at forskellige systemer kan løse samme opgave, idet de primært adskiller sig på detailniveau. Den virkelige udfordring består i at finde en implementeringspartner, der virkelig forstår virksomhedens problemstilling og kan ”vride” det værktøj de tilbyder, så det passer til virksomhedens dagligdag. Her møder vi som oftest de største forskelle, pointerer Claus Grunnet-Jensen.

Kunne du tænke dig at deltage på Danmarks største konference om forretningskritiske løsninger til erhvervslivet d. 19 november? Tilmeld her