Klimavenlige investeringer rykker ind i porteføljerne hos investorerne. En positiv tendens - både økonomisk og klimamæssigt. Disse investeringer er relativt stabile, da klimaet står højt på den politiske dagsorden mange steder i verden og har momentum i disse år.
»Der er ingen tvivl om, at der er gode penge at hente her. Hvis jeg skulle hælde nogle penge i noget, så er det helt klart de to brancher - sol- og vindenergi - som ville stå øverst på min liste. Der er så høj en indtjening, og der er så meget politisk goodwill og vilje til at understøtte brancherne,« fortæller Henrik Ørholst, som er erhvervskommentator på Mandag Morgen og ekstern lektor ved CBS.
Hos den aarhusianske investeringsvirksomhed Obton genkender man billedet af en branche med vind i sejlene og politisk opbakning. Her håndterer man 13 milliarder kroner årligt, fordelt på 2500 investorer. De sættes i store solcelleparker rundt omkring i Europa, og har de seneste 10 år givet gode afkast til investorerne. I Obtons aktuelle aktieprojekt forventer man et årligt afkast på 8% inkl. løbende udbytter. Investeringsdirektør i Obton, Oliver Peters, påpeger, at det på den korte bane er langt mere, end du kan få ved at sætte penge i banken.
»Det er en ret reguleret branche, da der er stort politisk ønske om at sætte skub i den grønne omstilling. Før i tiden har der været en skepsis blandt nogle forbrugere på grund af en for dyr pris på strømmen. Men efterhånden har den økonomiske støtte fra politisk side hjulpet branchen i gang og gjort den konkurrencedygtig. Prisen på solceller er faldet med omtrent 19 procent om året. Og når de bliver billigere at producere, så har man brug for mindre støtte til det næste projekt for at tiltrække investorer,« fortæller Oliver Peters.
Den politiske velvilje overfor de grønne energiformer har været afgørende for deres succes. Men ifølge Henrik Ørholst kan subsidier eller skattebegunstigelser være et tveægget sværd. De bør nemlig ophøre, når teknologien er blevet konkurrencedygtig.
»Når man har ydet subsidier eller skattebegunstigelser til en branche igennem en årrække, så kan det faktisk af og til vise sig ret svært at fjerne dem igen rent praktisk,« fortæller Henrik Ørholst.
Nye generationer og politisk velvilje
Blandt den såkaldte millennial-generation anes allerede nu konturerne af et skift i måden at investere på. Ifølge en undersøgelse fra NGO’en Global Impact Investing Network steg andelen af investeringer i bæredygtige virksomheder med 17 procent til 114 milliarder dollars i 2016, alene blandt de adspurgte investorer.
Ifølge samme NGO har over 10.000 virksomheder verden over tilsluttet sig FN’s 17 Verdensmål. De blev vedtaget i 2015 og forpligter alle 193 medlemslande af FN til at leve op til en række mål inden 2030. F.eks. skal verdensmål nummer syv sikre, at "alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris", og det betyder yderligere medvind til alternative energiformer.
På trods af sine forbehold om subsidier til bæredygtige energiformer forbliver Henrik Ørholst dog optimistisk i sit syn på fremtiden. Hos Obton er Oliver Peters enig. Han mener også, at det gælder om at sikre sig at gå fra at drive forretningen med offentlige midler til private midler. Men understreger subsidiernes vigtighed for at sætte hjulene i gang.
»Støtten til den grønne omstilling kan man jo godt kalde en slags fødselshjælp for at få industrien i gang, og det har virket. Solceller var ikke konkurrencedygtige for 10 år siden, men det er de nu,« siger han.
