SPONSERET INDHOLD

Bloggerens tip: Her er den hyggeligste destination i Skåne

Sydsverige tager imod med åbne arme, når man tager et smut over Sundet. Vidtstrakte skove, cykelruter ved kysten, kongeligt sommerslot og verdens bedste ’fika’. Blogger Emily Salomon fortæller her, hvorfor Skåne er det helt rigtige sted at feriere med den, man holder af.

Tæt på Danmark, og dog nærmest en anden verden. Skåne er noget ganske særligt, og bloggeren Emily Salomon guider her til, hvordan du får den perfekte tur i det sydsvenske. Foto: Emily Salomon Fold sammen
Læs mere

En helt speciel stund med en helt speciel person. Omgivet af storslået natur og masser af plads og tid til at være for hinanden. Man behøver ikke rejse til en fjerntliggende bounty-ø for at få en rejseoplevelse ud over det sædvanlige. Blogger Emily Salomon fremhæver det særlige ved, at Sydsverige næsten kan virke eksotisk, selv om det er så tæt på Danmark.

»Det er alt fra sproget, til kultur, traditioner, madvaner og ikke mindst den vidunderlige natur, der er med til at tilføre noget eksotisk på trods af, at man er så tæt på Danmark. Sverige er så dejligt tæt på, at det er nemt og hurtigt at komme derover, - og uden at man skal have en flyvetur på miljøsamvittigheden, og samtidig med at alt på sin vis er ret hjemligt og genkendeligt, så er der alligevel også en del svenskerne gør anderledes, så man får oplevelsen af at være ude at rejse og gøre noget andet end det vante.«

Klik her for at læse mere om skønne Skåne

Nordeuropas største naturskov
Brisen bevæger sagte bøgetræernes grønne blade. Klipperne rejser sig dramatisk i landskabet. Vandreruterne snor sig kilometer og atter kilometer gennem Söderåsens Nationalpark, der er Nordeuropas største naturskov. Her kan man gå på geologisk skattejagt med børnene, trave rundt om den sagnomspundne Odins sø (Odensjön), udforske en af de mange vandreruter eller bare pakke madkurven ud og nyde naturen i fred og ro.

Træer så langt øjet rækker. Söderåsens Nationalpark er Nordeuropas største naturskov, og gemmer på et utal af søer, skovstier og skjulte steder. Foto: Emily Salomon Fold sammen
Læs mere

»Det var intet mindre end pragtfuldt at vandre i Söderåsens Nationalpark, og jeg blev så fascineret af, at der findes så anderledes og kuperet natur så tæt på flade Danmark. I nationalparken er der mange forskellige vandreruter. Fra de lette, der er stort set uden stigninger og kan klares på en times tid, til nogle hvor man skal meget op og ned og sætte en god rum tid af til formålet. Der er også shelters, så man har muligheden for at gå all in og overnatte i det fri,« beretter Emily Salomon.

Er man klar på en udfordring, så går en af vandreruterne i Söderåsens Nationalpark langs Skärån ind i en dyb sprækkedal med høje skrænter på begge sider. Efter cirka to kilometer og en stigning på 90 meter, når man frem til Kopparhatten, hvor der er spektakulær udsigt over det skånske landskab.

Skal du på vandring i Sverige? Få gode tips her

370 km cykelrute med havblik
Emily Salomon oplevede ikke kun Sveriges dejlige natur på gåben, men begav sig også afsted på to hjul.

»Vi cyklede den første lille del af Kattgattleden, som er Sveriges nationale cykelrute, fra Helsingborg til Höganäs. Det var den smukkeste tur, og jeg drømmer om at vende tilbage og køre en længere del af ruten og overnatte i telt undervejs«, siger Emily Salomon.

Kattgattleden er en af Sveriges nationale cykelruter. Leden gemmer på et væld af små og store oplevelser, overnattelsesmuligheder og bakkede kilometer. Foto: Emily Salomon Fold sammen
Læs mere

Kattgattleden strækker sig over 370 kilometer og er en overvejende bilfri rute fra Helsingborg til Gøteborg. Cykelruten løber langs kysten gennem Halland og passerer mange seværdigheder og naturområder foruden ti større byer, småbyer og fiskerlejer.

Guide til cykelferie i Sverige

Paradisisk kongelig have
Et vigtigt stop, når man udforsker Kattgattleden på cykel, er sommerslottet Sofiero.

»Det er et skønt sted med en ret fantastisk park fuld af blomster, frugttræer og buske. Der er hundredevis af rhododendronbuske og det må være et meget smukt syn, når de står i fuldt flor om foråret,« fortæller Emily Salomon.

Sommerslottet Sofiero er svensk slotsidyl, når det er allermest svensk og idyllisk. Slottet, der tidligere tilhørte kongefamilien, byder bl.a. på den store blomsterhave. Foto: Emily Salomon Fold sammen
Læs mere

Sofiero var i den svenske kongefamilies eje til og med 1973, hvor kronprins Gustaf VI Adolf testamenterede Sofiero til byen Helsingborg. Sammen med sin hustru Margareta anlagde Gustaf VI Adolf en imponerende blomsterhave, som i dag varetages af kyndige gartnere og havedesignere, og man forsøger at efterfølge den samme eksperimenterende lyst, som man så hos kronprinsparret.

Fabelagtig ’fika’
Frisk luft og masser af fysisk aktivitet gør det helt på sin plads at holde en velfortjent pause og nyde en hyggestund i godt selskab. Svenskerne har deres helt egen fabelagtige tradition, når det kommer til at drikke mokka med sødt til, nemlig ’fika’.

'Fika' hos Flickorna Lundgren. Ingen tur til Skåne er komplet uden en ægte "fika", gerne med lokale specialiter. Foto: Emily Salomon Fold sammen
Læs mere

»'Fika’ dækker over en kaffepause, typisk med bagværk, for eksempel en kanelbulle. Mmmm....« afslutter Emily Salomon.

Læs mere om Emily Salomons tur til Skåne her

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.