Thomas Larsen: Er sundhedsreformen statsministerens sidste store kamp?

Med fremlæggelsen af sit store sundhedsspil gør Lars Løkke Rasmussen klar til den afgørende kamp for at bevare regeringsmagten.

Folketingsvalget skal være afholdt før juli i år, så alt tyder på, at Lars Løkkes sidste store statsministerkamp i denne valgperiode bliver sundhedsreformen. TOBIAS SCHWARZ

Det er næsten blevet en kliché, at Lars Løkke Rasmussen har mange flere liv end katten, der som bekendt kun har sølle ni at gøre godt med.

Når statsministeren langt om længe træder frem på scenen for at præsentere sin sundhedsreform, vil det ske til et akkompagnement af kommentarer om, at han risikerer snart at være forhenværende i rollen som regeringschef.