Et »klasserent« udspil er en rød klud i ansigtet på nordsjællandske forældre

Med en ny aftale om, hvordan de unge skal fordeles på ungdomsuddannelser i de store byer, er gymnasierne gjort til en politisk kampplads. Ghettoproblemer skal ikke kun løses ved at sætte ind der, hvor de er. Med aftalen har grundtanken om det blandede velfærdssamfund, vundet en betydelig sejr.

Regeringen vil fordele gymnasieelever i de store byer efter en ny model. I landområder vil man redde truede gymnasier, som har faldende elevtal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Måske blev de provokeret, da regeringens udligningsaftale for godt et år siden snuppede flere hundrede millioner kroner fra Gentofte og andre kommuner nord for København for at give pengene til kommuner med lave indkomster.

Måske løftede de også et øjenbryn, da først tusinder af statslige arbejdspladser og for nylig også akademiske uddannelsespladser blev udset til at flytte vestpå.

Men det er for intet at regne mod den provokation, det er for nordsjællænderne, at regeringen nu vil tvangsfordele unge gymnasieelever i hovedstaden og de store byer efter, hvad deres forældre tjener.

Den nye gymnasiale fordeling, som blev præsenteret torsdag, opfattes som et voldsomt indgreb mod det frie valg, og er en model, som i det skattefinansierede universelle velfærdssamfund ikke er set før.

Offentlige ydelser, overførselsindkomster, hjemmehjælp med videre bestemmes naturligvis ud for trang, behov og indkomst. Men adgangen til offentlige serviceydelser – skole, uddannelse, sundhed – er som hovedregel ikke begrænset med den begrundelse, at ens forældre har en indkomst, der er for høj eller for lav.

I blå blok råber man allerede »betonsocialisme« og knægtelse af frihed, mens borgmestre og rektorer nord for København ruster sig til modstand.

Alle der har været ung eller har haft børn i gymnasiealderen i hovedstaden ved, at gymnasievalg er meget følsomt. Der er »stræbergymnasier« og der er »skodgymnasier«, og der er alt det indimellem. Og hidtil har det været den unges afstand fra bopælen, som afgjorde, hvor de kunne søge ind.

Stræber- og skodgymnasier

Det har betydet, at mange gymnasier har stået med store og helt reelle problemer, fordi de bliver valgt fra. Og i nogle kvarterer og bydele bliver de en del af et parallelsamfund med sociale problemer og mange ikkevestlige indvandrere.

Flere forskellige modeller har været forsøgt de seneste årtier. Nu vil regeringen så lade forældrenes indkomst bestemme i hovedstadsområdet og de store byer. Det betyder, at færre unge vil kunne få deres ønsker opfyldt. Til gengæld vil flere kunne gå på gymnasier, der ligger længere væk fra deres bopæl.

Udspillet, som bakkes op af et stort flertal i Folketinget, er socialdemokratisk kernetænkning. Med et udtryk fra 1970ernes glade marxismedage er det »klasserent«, fordi det ikke blot gør noget for at afhjælpe de problemer, der måtte være på nogle gymnasier, hvor der går mange socialt udsatte unge og mange med anden etnisk baggrund.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil beklagede på pressemødet, at Venstre og Konservative ikke ville være med i gymnasieaftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Aftalen er omfordeling og en sejr for »Det nye Socialdemokratis« grundtanke inspireret af forfatter og debattør Lars Olsen. Med den nye model bliver socialt og etnisk blandede kvarterer, blandede byer og blandede skoler og gymnasier gjort til et vigtigt fundament for velfærdssamfundet.

Det er med andre ord ikke nok at løse sociale problemer der, hvor de er, og løsne op for ghettokvarterer og sprede elever og beboere i de udsatte boligområder. Danskerne skal blandes, så bankdirektørens og bistandsklientens børn går i gymnasieklasse sammen, for at sige det lidt firkantet.

Og det er en vigtig sejr for dem, der abonnerer på, at det delte Danmark er en stor udfordring for Danmark. Det er med andre ord ikke kun de socialt udsatte, der skal »busses« til velhaverkvarterer, der er i den socialdemokratiske model også den anden vej. Og det er nyt.

I Enhedslisten og SF betegner man således gerne velhaverkvarterer nord for København som »ghettoer«. Rigmandsghettoer, som man vil til livs ved at flere med jævne indkomster flytter ind. Indenrigs- og boligminister Kåre Dybvad Bek har flere gange sagt, at han meget gerne vil bygge almennyttige boliger på Strandvejen.

Tvinges væk fra Gl. Hellerup

Udspillet tvinger elever, som bor tæt på de populære gymnasier som for eksempel Rysensteen på Vesterbro, Gammel Hellerup og Øregaard Gymnasium nord for København, til at kigge andre steder hen. De skal gå på andre gymnasier, fordi deres forældre har en for høj indkomst, mens samfundet ellers gør alt for at gøre dem selvstændige i egen ret.

Regeringens beregninger viser, at det fremover vil være 84 procent mod nu 90 procent af alle eleverne i hovedstaden og de store byer, der vil kunne gå på det gymnasium, som de har skrevet øverst på deres prioriteringsliste. Men i de meget velhavende bydele og i de socialt belastede kvarterer vil det være langt færre.

Af forligspartierne er kun Venstre og Konservative ikke med i aftalen. De valgte at stå uden for. Konservative af åbenlyse grunde, partiet har et solidt fodfæste i de velhavende kommuner, hvor kommende gymnasielever nu kan blive tvunget til finde andre skoler.

I Venstre er man enig i store dele af aftalen, og partiet sad med i forhandlingerne indtil søndag men endte med at springe fra, da Konservative var ude, også med den begrundelse, at aftalen begrænser det frie valg i de store byer.

Aftale om ny model for elevfordeling på de gymnasiale uddannelser omfatter Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Uden en bred politisk aftale, er gymnasievalget gjort til en slagmark, hvor Venstre og Konservative i nogle egne af landet givetvis kan vinde sympati, men en egentlig blå vindersag bliver det næppe.