Analyse: For én partileder er EU-afstemningen en gylden gave, for en anden er det sidste chance

En næsten tre måneder lang valgkamp er skudt i gang om ja eller nej til at ophæve det danske forsvarsforbehold. For 12 partiledere, som i aften debatterer i TV 2, er den en forpremiere på valget til Folketinget om senest 14 måneder. Men det er vidt forskelligt, hvad de kan få ud af det. Her er, hvad der er på spil.

Statsminister Mette Frederiksen (S) underskriver et nationalt kompromis i Statsministeriet. Af de 12 partiledere er det hende, der har mest på spil, når danskerne skal til EU-afstemning onsdag den 1. juni. Emil Helms/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen ved det godt. Den ligger ikke lige på den flade at få et flertal af danskerne til at ophæve forsvarsforbeholdet. Der skal kæmpes, argumenteres og føres kampagne. EU-afstemninger ender altid med at blive tætte, de hvirvler modsætninger og en masse følelser op.

Og det er ikke klokkeklart, hvad den næsten 30 år gamle danske EU-undtagelse fra 1993 har med krigen i Ukraine at gøre. Ligesom det ikke ligefrem står med flammeskrift, hvad vælgerne siger ja eller nej til, fordi det europæiske forsvarssamarbejde er efter alt at dømme under hastig forandring. Europa står ifølge mange iagttagere i et sikkerhedspolitisk år nul.