Jagten er gået ind på Putins venner – et hårdt slag mod europæisk højrebølge

Den EU- og indvandrerkritiske nationalkonservative bevægelse i Europa er havnet i en meget vanskelig situation. Ikke kun på grund af dens tidligere usminkede beundring af Rusland og Vladimir Putin, men også fordi EU i dag står stærkt og mere sammentømret end længe, og fordi nye flygtningestrømme fra Ukraine møder stor sympati.

Italienske Matteo Salvini (nummer to fra højre) fra partiet Lega sammen med Dansk Folkepartis Anders Vistisen (th.), Olli Kotro fra De Sande Finner (længst til venstre) og Jörg Meuthen fra Alternative für Deutschland (AfD). Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix

Hvis krigen i Ukraine varsler indgangen til en ny verdensorden, så er der nogle, der ikke er inviteret med.

Europas politiske »Putin-krammere« skal som minimum gennem en alvorlig renselsesproces, før de skal gøre sig håb om at genvinde den opbakning og folkelige respekt, som de tidligere har haft.