Ugens aktie: Volvo trues af opbremsning i andet halvår

Der er rekordindtjening i køretøjsvirksomheden Volvo, men et stort dyk i ordrerne. Præsident Trump fremkalder uro og lammer aktiviteten. Brug af IT i selvkørende enheder vil styrke Volvos forhold til kunderne.

Volvos lastbiler har solgt som varmt brød på det seneste, men handelskrigen mellem USA og Kina samt Brexit får sandsynligvis ordrerne til at slå bak. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Store koncerners udvikling kan give et indblik i den økonomiske virkelighed uden filter. Hos Volvo er første halvår forløbet glimrende med rekord i indtjening, men der er til gengæld indtrådt et decideret afbræk i ordrerne på lastbiler. Mange store virksomheder rammes nu af en form for pause, idet alvorlig usikkerhed får beslutningstagere i erhvervslivet til at reducere deres indkøb (lagre) og investeringer. Volvo er placeret i et konjunkturfølsomt business-to-business marked. Bestillinger af nye lastbiler er faldet med 29 procent med USA og Asien i front, mens Europa har status quo. Tilsvarende har entreprenørmateriel formået at fastholde sit høje ordreomfang.

Der hersker ellers stor optimisme om ibrugtagelse af ny teknologi i form af intelligente og endog selvkørende enheder. På det punkt er Volvo med i front, og man har fordel af anvendelse af materiel på helt eller delvis lukkede arealer, hvor der er større frihed end ude i trafikken. Stenbrud er et eksempel, hvor selvkørende udstyr får lov til at udfolde sig og tester ydeevnen i praksis, herunder muligheden for at præstere flere driftstimer end ved normal bemanding. DFDS er også med og er blevet »launch customer« for Volvos selvkørende, elektriske køretøj, Vera, som skal flytte containere til og fra skibene på terminalen i Gøteborg. På lang sigt tegner der sig masser af nye muligheder, men de kortsigtede problemer er dybt alvorlige og skal først ordnes.

Faldende økonomisk vækst og politisk ballade

Afmatningen er primært et resultat af de handelspolitiske forviklinger med USA og Kina i centrum. I Europa er Brexit ved at løbe løbsk, og Storbritannien er på vej mod et politisk orkestreret selvmordsforsøg. Eurolandenes modreaktion bliver at rykke tæt sammen og danne en vognborg.

De økonomiske konjunkturer er heller ikke i topform efter ti års tung økonomisk genrejsning siden finanskrisen i 2008. Det langstrakte forløb uden overbevisende styrke har ført til dyb frustration med de politiske ledere i Vestlandene, som ikke har formået at genskabe orden og dynamik. Uden kunstigt åndedræt fra centralbankernes side med nulrenter ville det gå helt galt.

Normalt absorberes politiske tåbeligheder i den globale økonomis store dyne. Men i øjeblikket er deres udskejelser ved at ødelægge den forretningsmæssige dynamik, som i forvejen er for svag. Kerneproblemet i næsten alle gamle i-lande er, at samfundets reelle indtægtsgrundlag er for svagt i forhold til forsørgerbyrden. Det kræver alt for høj beskatning og giver en ond spiral nedad. Ekstra belastning fra politisk side i form af handelshindringer er gift for det frie markeds virksomheder.

Hos Volvo er man ved at tilpasse sig nedad, og bufferen består især af de mange løst ansatte folk og konsulenter, som udgør 13 procent af personalet. Strukturen med denne buffer blev indarbejdet efter finanskrisen og skal nu vise sin værdi. Tredje kvartal tegner til at blive en hård tilpasning, og håbet er, at man slipper med skrækken. Indgåelse af en seriøs handelsaftale må jo fremkomme, men tid og tab kendes ikke. Overskudsgraden i første halvår blev på 12,8 procent, men for hele året regner vi kun med 9,7 procent, da det er dyrt at skifte gear fra boom til krise. Jo kortere afbræk, des mindre skade.

Lovende fremtid

Volvo opererer globalt med produktion både i USA og Kina, så man er ikke direkte eksponeret mod toldforhøjelser. Den negative påvirkning kommer fra droppet i efterspørgslen. Nu til dags styres alting stramt, så et afbræk indebærer store merudgifter for selskabet – og det er jo surt.

Perspektivet fremover er heldigvis positivt. Markedet for tunge lastbiler domineres af europæiske firmaer (Mercedes og Traton med Scania/MAN) med samme profil som Volvo omkring satsning på kvalitet og høj performance uden lyst til kamp på prisen. Lokale firmaer købes løbende op af de store. Kravene til motorernes forurening og ny IT-teknik presser også udviklingen i den retning.

I forhold til de to vigtigste konkurrenter har Volvo fordel af at være fuldt fokuseret og foran i sin tekniske stilling. Den sekundære aktivitet med entreprenørmaskiner fremstår ligeledes stærk. Hos Mercedes ligger hovedvægten på personbiler. Traton er en ny koncern dannet af Volkswagen, som fortsat ejer hele 90 procent efter børsintroduktionen i juni. Der er udsigt til salg af flere aktier, og det giver en lav aktiekurs. Scania-delen har flot indtjening, mens MAN-delen skal forbedres markant.

Som aktie har Volvo et interessant potentiale på lang sigt fra generel vækst, robust indtjeningsevne og lancering af nye, miljøvenlige transportløsninger til moderne samfund. Når Trump-balladen nærmer sig sin afslutning, kan aktien (135 svenske kroner) på ny blive en fornuftig placering. P/E kan estimeres til kun 9,2, og det normale udbytte på fem svenske kroner giver et direkte afkast på 3,7 procent.