Ugens aktie: Nordea er discountguf med Sampo som lods

Nordea-aktiens nedtur er overdrevet. Storaktionæren Sampo er lods i samme båd som de andre aktionærer, og det giver større chance for en optur end i andre banker.

Foto af Nordeas Filial på Vesterbrogade 8, 1620 København V. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Kundeaktiviteten i Nordea skal på ny være hovedpunktet i bankens udvikling. Det kommer efter en årrække med blikket rettet indad på forbedringer og etablering af en ny IT-platform for hele banken på tværs af landegrænserne. Nordea var fra starten sat sammen af nationale banker, og disse datterselskaber blev omdannet til filialer. Slutpunktet kom med flytning af hjemsted fra Stockholm til Helsinki og dermed ind i Euroland (Bankunionen). Man har nu rygstød hos den største centralbank, ECB, og tilsynsmyndigheden er det fælles organ EBA, som sikrer Nordea samme vilkår som andre store banker i EU. Rammerne er fremtidssikret.

Frasalg er udført af perifere aktiviteter. En exit fra de baltiske lande er på vej, når salget af aktierne i Luminor får myndighedernes godkendelse. På den ekspansive side er den lave markedsandel i Norge i år blevet styrket ved købet af Gjensidige Bank, som er moderne ved at være internetbaseret. Input herfra kan muligvis anvendes i de andre nordiske lande. I sig selv har tilføjelsen af den norske bank udvidet udlånet som et positivt element i et stillestående marked.

Fra stagnation til fornyet vækst

Opgaven fremover består i at få dynamik ind i de kundevendte aktiviteter, altså flere kunder og øgede indtægter fra lån og serviceydelser. Slagvaren til privatkunder er boliglån, idet omfanget af forbrugslån fortsat er meget lavt. Så længe ECB fortsætter den ekstremt lempelige pengepolitik med nul rente (gratis penge) er banksektorens betydning i samfundsøkonomien i bund. Bilkoncerner og pensionsfonde æder sig ind på deres marked, og i Danmark har en gruppe pensionsforvaltere endog købt sig ind i Nykredit-koncernen. Grænserne flyttes – og dermed magt og indtjening.

Styrken i den nordiske finanssektor må pt. vurderes som god og højere end i Euroland. IT er et afgørende punkt, og her er man i front for digitalisering. Bankerne vil få store fordele ved selvbetjening. Nordea er fortsat i gang med fornyelsen af sin IT-platform, så den kan dække hele bankens behov i den daglige drift. Der er ikke udsigt til strukturforandringer blandt bankerne på kort sigt ud fra tvingende behov for forbedringer. Men handlefrihed i en situation med stagnation giver mulighed for offensive tiltag, hvis ledelsen i en bank vil og tør.

Hos Nordea er Sampo, Finland, den afgørende storaktionær. Forsikringskoncernen (kendt under navnet If) med Björn Wahlroos i spidsen er ubestridt anfører efter at have opbygget en aktiepost på 21,3 pct.. En god del af pengene (30 mia. kr.) til Nordea-aktierne kom fra salget af Sampo Bank til Danske Bank i 2007, og det har jo vist sig at give dobbelt gevinst. Grundholdningen hos Wahlroos er, at alt er til salg, hvis prisen er i orden – men det er den ikke i øjeblikket for Nordea. Banker er generelt klemt, og ingen udefra eller i branchen er interesseret i at købe.

Sampo sidder derfor låst fast som Nordea-ejer, og derfor hives der mest muligt ud i udbytte. Tilsvarende stilles der krav til bankens ledelse om at øge indtjeningen. I den forstand har de almindelige aktionærer virkelig gavn af Sampo-Wahlroos. Alle har samme udfordring, nemlig at børsværdien er inde i en depressiv fase, og det skal vendes til fremgang. Om opturen kommer hurtigt i form af en opgangsfase på børsen eller langsomt fra forbedringer i Nordeas værdi som forretning, er et åbent spørgsmål.

Nedturen er i vid udstrækning resultat af langstrakt, hetzlignende omtale i medierne af banker som helhed. Argumentationen har centreret sig om deres ansvar for ikke at have standset overførsler af penge fra suspekte personer og firmaer samt medvirken til fusk med skat. Her forekommer håndteringen af udbytteskat at være det mest problematiske forhold. Pointen i spørgsmålet om hvidvask ser ud til at være dybere. Hvis banker skal fungere som kontrollant på statsapparatets vegne, må denne opdraggiver betale for arbejdet, og så skal bankerne altså på Finansloven. Selvbetjening i netbanker og mobilepay må indskrænkes til at gælde »os troværdige personer med dokumenteret adkomst hertil.« Alle andre må nøjes med at bruge deres bank som tegnebog og kun få adgang til betaling af fremsendte indbetalingskort.

Prügelknabe, infrastruktur eller forretning

I øjeblikket er Nordea prügelknabe, idet børskursen på 45 ligger 21 pct. under egenkapitalværdien på 57. Bankens størrelse indebærer, at man fungerer som et vigtig led i samfundets økonomiske infrastruktur. Netop det er blevet misbrugt af kriminelle – ikke af bankerne – til egen fordel. Men basalt set er Nordea jo en forretning, som hver dag skal udfylde sin rolle med låneformidling og servicering af ti millioner kunder. Rentabiliteten afspejler den lave rente og er gledet ned fra 11 til nu 9 pct. i forrentning af egenkapitalen. Det er acceptabelt, men set i forhold til risikoen er grænsen nået. Det samme gælder for aktiekursens nedtur. Køb og sats på et niveauskift opad med Sampo som lods.