Ugens aktie: Brexit-kaos truer fremdriften i DFDS

Trafikken til England er bremset op, mens verden forsøger at få styr på konsekvenserne af Brexit, og Tyrkiet-ruterne fakturerer ikke længere i landets svage valuta. DFDS-aktien er nede i en bølgedal, men langsigtet er den værd at satse på.

mje
Det er på havet, at DFDS tjener mest, men Tyrkiets nedtur og den totale uvished om Brexit gør det svært at komme i smult vande lige nu. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Rederiet DFDS er ramt af hård modvind på fragtruterne til de to vigtigste lande, England og Tyrkiet. Sidstnævnte kom til ved overtagelsen i juni 2018 af rederiet U.N. Ro-Ro, men straks efter droppede den tyrkiske lire i værdi.

Tyrkiet er i recession med et fald i BNP på 1,5 pct. i år. Opkøbet til syv mia. kr. fandt sted på et helt galt tidspunkt: Aktiekursen i rederi- og logistikvirksomheden er dykket fra knap 400 til 221, og det kurstab svarer til ni mia. kr.

DFDS påvirkes af udviklingsforløb uden for ledelsens kontrol i form af politiske forholds påvirkning af samfundsøkonomien. Tyrkiet-satsningen har allerede spoleret børsværdien, men det største og mest iøjnefaldende problem netop nu er Brexit, som er ved at udvikle sig til en politisk-økonomisk dødsspiral for England og resten af Storbritannien.

Hele Det forenede Kongerige – UK – trues endog af opløsning indefra, hvis udfaldet bliver et hårdt Brexit, og en dyb krise tager fart. Storbritannien har ikke alene statsgæld på samme niveau som EU (ca. 100 pct. af BNP), men også en stor udlandsgæld.

Hertil kommer den store, internationalt orienterede banksektor især i London. Hvis staten på egen hånd skal redde landets banker, bliver det nødvendigt at låne penge på det frie marked, for der er behov for udenlandsk valuta – ikke selvfabrikerede pund, som allerede nu eroderer i værdi.

Valutareserven er beskeden, den statslige kreditværdighed blev i 2013 sænket til AA. Finansiel nedsmeltning for pundet og engelske statsobligationer udgør en reel trussel.

Store udsving i trafikken på Nordsøen

Det mærker DFDS også. Lastmængderne oplever store udsving i år. Den oprindelige deadline for Brexit var 29. marts i år, og det gav høj aktivitet i 1. kvartal, men udskydelsen førte så til nedgang i 2. kvartal. Set i forhold til 2. kvartal i 2018 er nedgangen for lastbiler/trailere på ti pct. for Nordsøen og 14 pct. på Kanalen. Nu forbereder DFDS sig så på den næste tidsfrist 31. oktober, som indtræffer samtidig med øget godstrafik til julehandelen, hvor lagrene skal bringes på plads. Man har på forhånd skaffet ekstra plads på terminalerne, da der må påregnes langsommere ekspedition med nye toldpapirer. 1. og 2. kvartal-aftalen med det engelske trafikministerium om ekstra skibskapacitet blev ophævet, men i 4. kvartal bliver der vel igen behov for en buffer.

Det er kort fortalt noget fælt rod.

Jo dybere kløft mellem Storbritannien og EU, desto værre for DFDS som ledende transportør. I forvejen er der stor følsomhed i aktiviteten, idet vejtransport foregår i et løbende flow. Typisk klares transportopgaverne inden for et-to døgn, så udsving i import og eksport rammer hurtigt.

Afklaringen af Brexit er en storpolitisk affære, hvor DFDS blot er tilskuer og må håbe på det bedste. Foreløbig har man klaret påvirkningerne godt.

Selve forretningen i form af egen indsats udvikler sig nemlig fortsat godt. En ny »WIN23«-strategi er lanceret og skal over de kommende fem år forbedre brutto-cashflowet (EBITDA) med 50 pct. Fremgangen skal opnås fra tre hovedpunkter: Generelle forbedringer i kerneaktiviteten, udnyttelse af potentialet i Tyrkiet-trafikken og tilkøb af virksomheder.

Konkrete handlingsplaner skal realisere målene, og hidtil har selskabet vist god evne til at gennemføre langsigtede satsninger. Det bedste eksempel er Logistics-divisionen, som hele tiden udvider inden for service og landtransport. Her er samspillet med skibsruterne et kernepunkt, da det er på havet, DFDS tjener mest.

Tågen skal lige lette

Indeværende år er altså ramt af besværlige markedsforhold for trafikken på Storbritannien og Tyrkiet. Der er heldigvis ingen sammenhæng mellem dem, og indsatsen af skibe kan flyttes. Brexit skal snart afklares – og sejles skal der, uanset hvor langt fra fastlandet briterne skubber sig.

Et hårdt Brexit uden en aftale med EU kan udløse et økonomisk blackout som worst case scenario. Storbritannien kan blive rystet i sin grundvold og ende i en situation som et nyt Grækenland. Skalaen er ti gange, og EU er ikke klar som redningsmand. Tiden vil vise udfaldet. Forhåbentlig hiver nogen i en nødbremse, før det går helt galt.

Ud fra de økonomiske udsigter burde fremtiden ellers være lovende for DFDS med fordel af devaluerede valutaer i både Tyrkiet og Storbritannien. Det svage punkt er de to landes indre politiske forhold og deres samhandelsrelationer til EU.

Selskabets konkurrenceevne og rutenet er i orden. Skibene er store og velegnede i en branche med Ro-Ro-fartøjer, som er koncentreret om fire store rederier (DFDS, Stena, Grimaldi, Cobelfret).

Overskuddet vil næppe falde mere end ti pct. i år trods urolige markedsforhold. Det er udtryk for stor indre styrke, og langsigtet rummer DFDS et stort potentiale. P/E er 9 (221/26).

Aktien er nede i en bølgedal. Friske folk køber første kvote nu, mens de forsigtige venter på afklaringen af Brexit.