Ugens aktie: Stor usikkerhed om Deutsche Banks redningsplan

Genrejsningen af Deutsche Bank med nedskalering af balance og børshandel, massefyringer og en reorganisering af ledelsen skal være på plads ultimo 2022. Men tillidskontoen er i bund, og usikkerheden er i top, så aktieinvestorer bør afvente resultater.

ARKIVFOTO FACUNDO ARRIZABALAGA

Deutsche Banks kriselignende tilstand har varet i flere år, men planer om en afgørende turnaround har ikke kunnet gennemføres. Sidste forsøg var en fusion med Commerzbank, men ideen nåede ikke længere end skrivebordet. Flere initiativer er trods alt blevet sat i værk og viser begyndende effekt: et ledelsesskift i april 2018, nedskæringer i bemandingen, børsnotering af DWS (asset management aktiviteten) og neddrosling af volumen i balanceposterne (forbedrer solvensen). Men det er gået ufatteligt langsomt og er blevet bremset af hensyn til bankens image og samfundsmæssige betydning samt af fagforeningernes indflydelse.

På børsen ligger bankens værdi på en brøkdel (cirka en fjerdedel) af egenkapitalen, og tilliden er med andre ord dybt anfægtet. På børsmarkedet stoler man ikke på de oplysninger og tal, som ledelsen, revisorer og tilsynsmyndighederne godkender. Med den nye plan for »rebuilding our bank« erkender ledelsen omsider officielt, at der er behov for en hestekur, og først i 2023 vil rentabiliteten opfylde målet om en egenkapitalforrentning på otte pct. De større danske banker præsterer omkring ti pct.

Selverkendelse og back to basis

Det svage punkt i Deutsche Bank er ikke direkte tab på udlån. Sorteper ser ud til at være gemt i komplekse former for værdipapirer (begrebet securisation), og det gælder både aktiver og passiver. Værdien afhænger af renteniveau og kreditværdigheden samt aktiernes kursudvikling. Men hvis en bank selv er involveret i store beholdninger af illikvide værdipapirer, kan der opstå uklarhed om bogføringens korrekthed. Man taler således om begrebet mark-to-mark, når der ikke findes et velfunderet kursgrundlag, og man i stedet udregner en teoretisk parallelværdi.

Kernen i den netop annoncerede omlægning er en drastisk reduktion af aktiviteten med aktie- og renteprodukter. Ledelsen nægter, at der er tale om etablering af en »Bad Bank«, men forpligtelser på ikke mindre end 288 mia. euro overføres til en »Capital Release Unit«, som søges afviklet. Tallet skal ses i forhold til bankens egenkapital på 63 mia. euro, som dog skal justeres ned til 47 mia. euro i reel solvensmæssig værdi. Der er altså tale om en meget omfattende sanering. Segmentet udviser direkte underskud, selv om renteniveauet ligger nede på nulpunktet! Det er uhørt.

Ud over afviklingen af disse aktiver og passiver skal den store handel inden for renteprodukter og aktier skæres ned til den rentable kerne. Populært sagt vil man forlade bank-til-bank-markedet og fokusere på sine egne kunders behov for optagelse af lån via værdipapirer og aktietransaktioner. Kundefokuseret Corporate Banking vil sætte rammen for Investment Banking fremover. Konsekvensen vil være en reduktion af indtægterne på  ti pct., men besparelser på op til 20 pct. skal opveje dette. Der er nemlig også behov for at effektivisere og forny i segmentet for privatkunder.

Pointen i det hele er downsizing. Det vil reducere solvenskravet og give mere stabile indtægter fremover. Et sikkert greb om risikoeksponeringen er samtidig afgørende for at genrejse tilliden til banken i omverdenen. En ledende bank med lav tillid befinder sig i en uholdbar situation. Ledelsen søger tilsyneladende fortsat at opretholde facaden ved at tale om bankens store fortid og betydning.

Kan banken slanke sig og atter tjene penge

Spørgsmålet er, hvor godt man formår at håndtere slankekuren, og om besparelserne kan forbedre indtjeningen? Det afgørende punkt nummer 1 er dog at gennemføre oprydningen uden at udløse væsentlige kurstab. ECBs nulrentepolitik udgør sandsynligvis en afgørende støtte for den hidtil bogførte værdi, men nu skal en balance på 288 mia. euro afvikles, og det vil i praksis blive en stor udfordring. Der er brug for mange risikovillige købere i den tunge liga, og det kan presse priserne.

Deutsche Bank er nødt til at sikre sin solvens og har ikke plads til store tab ved frasalg. Overdækningen er ikke ret stor. Derfor går man trinvis frem over tre og et halvt år, og ledelsen lover at løfte opgaven uden tilførsel af ekstra kapital fra aktionærerne. Udbyttet sløjfes for 2019 og 2020, men man håber på ultimo 2022 at have at opnået fem mia. euro i overskydende egenkapital, som så kan udloddes.

Der er lagt op til et langt sejt træk, og tilsvarende har investorerne heller ikke travlt med at købe ind på en plan, der sigter mod først at have ro og orden i 2023. Her og nu indebærer oprydningen på lageret høj risiko, og nye investorer vil have syn for sagn, før køb af aktien giver mening. Man skal jo kunne føle sig tryg, og tillidskontoen er i bund. Hvis der opstår uro på finansmarkederne, kan nye tab true.

Børsværdien på 102 mia. kr. ligger nær niveauet for Danske Bank (85 mia. kr.), men balancen er tre gange så stor, og personalestyrken vil efter nedskæringen vil være fire gange større. Når Deutsche Bank kommer ud af klemmen, vil der straks fremkomme et stort upside-potentiale for aktien. Men vent. Ledelsen mener selv, at kampen for et comeback vil tage tre år.

John Stihøj er ejer af Aktieinfo. Han har mangeårig erfaring fra den finansielle sektor bl.a. via syv års ansættelse i banker i Luxembourg. Selvstændig inden for den finansielle branche siden 1994. Lau Svenssen er ansat i Aktieinfo, som servicerer gør-det-selv-investorer. Han er med i Millionærklubben på Radio24syv og har beskæftiget sig med aktieanalyse siden 1978. Han er uddannet cand.polit.

Aktieinfo, John Stihøj og/eller Lau Svenssen ejer ikke aktier i Deutsche Bank.