Ugens aktie: Tiden er kommet for et salg af statens aktiepost i Ørsted

Energikæmpen Ørsted har solgt Radius til SEAS-NVE. Havvindmølleprojekter er fremtiden, og staten er dermed blevet ejer af en vindenergi-developer. Aktiekursen afspejler grøn overophedning.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Phil Noble

Grønne investeringer er in. De danske pensionsselskaber har netop ved FNs klimamøde i New York bebudet en indsats på 350 mia. kr. over de kommende ti år. De 35 mia. kr. årligt gælder dog i bred forstand, inklusive el-net, byggerier mv. Hos energiselskabet Ørsted er planen at satse 200 mia. kr. i løbet af syv år, altså knap 30 mia. kr. årligt. Equinor (Statoil) har sammen med en partner vundet det hidtil største offshore-vindmølleprojekt på Doggerbanke – en investering på 70 mia. kr. Den store pengepung er fremme, men regningen for den grønne samvittighed betales af befolkningen via højere priser på elektricitet eller via skatter. Ørsted forventer således, at 90 pct. af indtægterne frem til 2025 vil komme fra regulerede aftaler og kontrakter. Uden dem – ingen vindmøller.

Der er gennembrud for alt »grønt«, og her hjælper renteniveauet tæt på nul gevaldigt på lysten til at deltage i disse store lavrisiko investeringsprojekter. Pengestrømmen er jo sikret i støtteperioden på 15-20 år. Det største åbne spørgsmål er vindmøllernes holdbarhed og driftsevne på sigt.

Beløbsmæssigt er der tale om enorme beløb i de kommende år. Det er et nyere virkefelt med samme profil som privat-offentlige partnerskaber eller privatisering af infrastruktur. Vindmøller og solenergi karakteriseres ved afholdelse af hele investeringen ved starten, hvorefter der er tale om relativt lave løbende udgifter til drift og vedligeholdelse. Store beløb passer perfekt til investorer som pensionskasser, men de er til gengæld håndsky, når det gælder drift. Den rolle er Ørsted derimod vant til at klare. Selskabet har hidtil haft fordel ved at kombinere sine kompetencer som projektudvikler og driftsoperatør med sin store finansielle styrke plus fordelen ved at have selve den danske stat som hovedaktionær. Forspringet kommer fra erfaringerne med bygning af danske havvindmøller, og det placerer Ørsted i front i denne unge branche.

Nu er der imidlertid ved at ske et skift til et marked med kamp om koncessionerne og dermed pres nedad på de priser og støttevilkår, som udgør det afgørende økonomiske grundlag. I Ørsteds nye strategiplan er den forventede afkastningsgrad da også nedsat til ti pct. fra tidligere 12-14 pct.

Havvindmøller er kernen fremover

Omdannelsen af Ørsted til en producent af CO2-fri elektricitet fortsætter. Selskabets betydning som ejer af dansk infrastruktur er samtidig ved at være forbi. Aktiviteterne i Radius med elforsyning til almindelige kunder er for nylig blevet solgt til SEAS-NVE. Aftalen skal dog godkendes af myndighederne, hvilket vil tage et halvt år. Prisen på 21,3 mia. kr. vil give en gevinst på 11-12 mia. kr. Dermed er et 15 år langt rotationsforløb for store danske forsyningsaktiviteter afsluttet. SEAS-NVE forventes at fremskaffe betalingen ved salg af en stor aktiepost: i Ørsted! Selskabet deltog også i den famøse – og unødvendige – aktietegning i 2014, hvor staten videregav sin ret til Goldman Sachs.

Ledelsen i Ørsted ønsker i stedet at investere yderligere i havvindmølleprojekter. Geografisk er det allerede skiftet fra Danmark til de øvrige lande omkring Nordsøen, og næste trin er indledt med USA og Taiwan som nye markeder. Her er der fra starten tale om store projekter, så man kan ikke øve sig i lille skala, før det går løs. Risikoen vil derfor være betydeligt højere omkring opførelsen, og der kan let vise sig at opstå ukendte problemer omkring de praktiske forhold. Man har fordel af modningen af teknologien, og det gælder såvel de serieproducerede møller som det besværlige arbejde med opstillingen. Der benyttes kranudrustede jack-up-specialskibe, som løftes fri af vandet på samme måde som en boreplatform. Montagefasen er sat i system, og det nedsætter tidsforbruget, så driften kan komme i gang hurtigere. Den unge branche har rygvind og er nået langt.

Udfordringen består i at sikre sig nye koncessioner/aftaler, for konkurrencen begynder at blive mærkbar. Ørsteds styrke ligger i developerfasen, hvor man kan opnå en stor gevinst ved at klare denne usikre start. Når det økonomiske grundlag er forhandlet på plads, og usikkerheden fjernet, sælger man typisk halvdelen og hjemtager en »engrosgevinst« på denne del. Der ligger masser af penge klar hos de omtalte pensionsforvaltere, der bliver sleeping partners eller avancerede långivere. Ørsted blåstempler projektet ved at beholde en halvpart og ordne driften i den forventede levetid på 20-25 år. Aftaler i UK har 15 år med støttevilkår, hvorefter resten skal foregå til markedspriser.

Børsboom for det grønne developerfirma

Ørsted er børsmæssigt blevet en fantastisk succes – langt mere, end realiteterne synes at berettige. Investorer æder råt selskabets profilering som leder i grøn omstilling, og det har givet højtryk i aktiekursen. SEAS-NVEs aktiepost på 9,5 pct. skal dog sælges for at finansiere købet af Radius. Med en særdeles høj børsværdi må det også være tid til et salg fra den danske stats side. Her har man imidlertid i tidens løb optrådt, som om man var sleeping parter og ikke som ejer. Nu må man vågne op. Måske er det her, de danske pensionskasser skulle bruge 130 af de 350 mia. kr.