Nervøse aktieinvestorer holder vejret før nye nedlukninger og det amerikanske valg

De globale aktiemarkeder er fyldt med usikkerhed som næsten aldrig set før. I Europa og USA buldrer coronasmitten videre, og i næste uge venter det amerikanske valg, som er blevet kaldt det vigtigste nogensinde. Og i aften kommer en stribe af de amerikanske techgiganter med regnskaber.

De amerikanske markeder havde en svær onsdag med fald på over tre pct.  CARLO ALLEGRI/Reuters/Ritzau Scanpix

Man kunne så småt begynde at mærke panikken blandt de amerikanske investorer onsdag aften. Aktiemarkederne i USA oplevede store kursfald, men torsdag er de europæiske markeder indtil videre åbnet mere stabilt.

Verden venter nu på det amerikanske valg i næste uge, mens regnskaber fra amerikanske techgiganter som Apple, Amazon, Google og Facebook, senere i aften også vil blive fulgt tæt.