Fra i dag gælder kravet om at bære mundbind eller visir ikke kun på serveringssteder, men også i detailhandlen og i uddannelses-, kultur- og fritidsinstitutioner. Kravet, der gælder indtil 2. januar, gælder dog ikke, når man sidder ned.
Men hvad ved vi egentlig om effekten af mundbind?
Sundhedsstyrelsen har torsdag opdateret dokumentet »Brug af mundbind i det offentlige rum«, der opsummerer, hvad man ved om effekten af mundbind til at forebygge spredningen af luftvejssygdomme som covid-19.
»Der er mange diskussioner om, hvorvidt mundbind har en effekt eller ej, og til det må vi understrege, at dokumentationen findes. Vi kan ud fra den eksisterende viden antage, at mundbind kan forebygge smitte, når man bruger det rigtigt, og når man bruger det som supplement til vores øvrige anbefalinger om afstand og håndhygiejne,« siger Bolette Søborg, konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen, ifølge en pressemeddelelse på styrelsens hjemmeside.
I det opdaterede dokument om mundbind vurderer Sundhedsstyrelsen, at der »samlet set er tilstrækkelig dokumentation for den smitteforebyggende effekt til at anbefale brug af mundbind visse steder i det offentlige rum«.
Styrelsen skriver videre, at der er »tilstrækkelig dokumentation til at antage, at mundbind kan have en supplerende forebyggende effekt, når de bruges korrekt og i tillæg til øvrige smitteforebyggende anbefalinger«.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er rationalet bag at bære mundbind særligt at beskytte omgivelserne, hvis maskebæreren har covid-19, og i mindre grad at beskytte bæreren af mundbindet. Det skyldes blandt andet, at et mundbind ikke beskytter øjnene, så virus kan komme ind den vej.
Det vidensgrundlag, man i dag har om effekten af mundbind til at forebygge spredning af covid-19, er »fortsat ikke stort, og resultaterne er ikke entydige«, skriver Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen bygger sine konklusioner på tre ting: »observationelle undersøgelser«, »den generelle viden om maskers effekt i sundhedsvæsenet« og »viden om forebyggelse af smitte med ny coronavirus«.
Kliniske lodtrækningsundersøgelser er de mest pålidelige undersøgelser til at vurdere effekten af brug af mundbind. Men der mangler fortsat resultater fra den type undersøgelse, der undersøger brug af mundbind i det offentlige rum i covid-19-sammenhæng, fremgår det af dokumentet. Derfor er de observationelle undersøgelser ifølge Sundhedsstyrelsen for tiden de bedste til at konkludere noget om mundbinds smitteforebyggende effekt.
66 procents lavere risiko
Sundhedsstyrelsen henviser til en oversigtsartikel fra det videnskabelige tidsskrift The Lancet, der har gennemgået 29 studier, hvoraf tre af dem var foretaget blandt personer uden for sundhedsvæsenet. Men hovedparten af data bygger på andre virusser, sars og mers, og ikke kun covid-19.
Konklusionen her er, at der samlet set er »fundet evidens for, at brug af mundbind eller åndedrætsværn var forbundet med en betydeligt nedsat risiko for at blive smittet, også uden for sundhedsvæsenet«.
»Samlet blev det estimeret, at risikoen for at blive smittet med covid-19, sars eller mers var nedsat med 66 procent blandt personer, der brugte mundbind eller åndedrætsværn,« skriver Sundhedsstyrelsen med henvisning til The Lancet.
I de observationelle studier har forskere – ligesom i lodtrækningsundersøgelser – set på to persongrupper, nemlig personer, der bærer mundbind, og personer, der ikke gør. Men problemet er, at personerne i de observationelle studier selv har valgt, om de vil gå med mundbind. De to persongrupper er ikke udvalgt tilfældigt. Det gør det, som Sundhedsstyrelsen tidligere har beskrevet, vanskeligt at korrigere helt for forskelle i socioøkonomiske faktorer, erhverv, boligforhold samt øvrig adfærd, herunder efterlevelse af håndhygiejne og afstand. Resultaterne er med andre ord forbundet med usikkerhed.
Sundhedsstyrelsen skriver desuden om en gennemgang af ni lodtrækningsundersøgelser, der omhandler andre luftvejssygdomme og altså ikke covid-19. Her har det vist sig, at der »ikke kan findes evidens for, at brug af mundbind nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom blandt brugerne«.
Der er håb forude med hensyn til at skaffe et bedre vidensgrundlag for effekten af mundbind. Et stort dansk lodtrækningsstudie er på vej til at blive offentliggjort. Studiet har haft 6.000 deltagere, hvoraf halvdelen skulle gå med mundbind i det offentlige rum. Den anden halvdel var udvalgt som kontrolgruppe.
Som Berlingske tidligere har skrevet, har en af forskerne bag studiet direkte adspurgt bekræftet, at resultatet af studiet kan opfattes som kontroversielt. Om der dermed menes, at man ikke har fundet evidens for nogen større effekt på smittespredningen ved at bruge mundbind, er for tidligt at sige.
Men Sundhedsstyrelsen påpeger, at der også i forbindelse med lodtrækningsstudier er metodiske vanskeligheder. Det skyldes, at personer, der bliver bedt om at bære mundbind, måske opfører sig anderledes, fordi de får mundbind på. Derfor kan det blive svært at isolere effekten af mundbindet fra bærerens adfærd.
