Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

Aktiemarkedets svære valg i coronaens skygge

Risiciene for markederne op mod det amerikanske præsidentvalg er reduceret. Først og fremmest fordi meningsmålingerne klart og vedholdende peger på Joe Biden som vinder. Men coronavirussens aggressive opblussen og håndteringen af den skaber hverken i Europa eller USA grobund for optimisme.

Aktiemarkedernes comeback efter faldet i september skyldes først og fremmest, at der nu tegner sig en klar vinder af det amerikanske præsidentvalg 3. november. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joel Carrett/AP/Ritzau Scanpix

Septembers tab på markederne er nu næsten vundet tilbage. Dermed svæver priserne igen nær historiske højder, og septembers retræte var mere en mulighed end et ildevarslende tegn.

For mig at se skyldes aktiemarkedets comeback over den seneste tid primært faldende risici ved det amerikanske præsidentvalg.

I den seneste måned har Joe Biden cementeret sin førerposition i meningsmålingerne. Og samtidig tyder målingerne i stigende grad nu også på, at Senatet kan tippe fra republikansk til demokratisk kontrol.

Dermed er risikoen også faldet for to af de scenarier, der på den korte bane truer aktiemarkederne mest: Et valgresultat uden en klar vinder – og en amerikansk kongres, der er splittet mellem Senatet styret af Republikanerne og Repræsentanternes Hus styret af Demokraterne.

Det første scenarie med et meget tæt valgresultat vil sandsynligvis lede til dybe kontroverser og spekulation i, om valget var påvirket og dermed illegitimt – og kan give sig udslag i en situation, hvor den siddende præsident nægter at træde tilbage.

Fordelen ved, at ét parti vinder kontrol over begge Kongressens kamre, er, at det øger muligheden for at lovgive effektivt. Over det seneste årti har den til enhver tid siddende opposition direkte obstrueret lovgivningsarbejdet af skiftende præsidenter.

Risikoen ved en splittet kongres kommer netop nu til udtryk i det finanspolitiske slagsmål, der har bundet Washington i knuder. De kan simpelthen ikke blive enige om nye finanspolitiske lempelser, der kan holde hånden under amerikansk erhvervsliv. Tilbage står en handlingslammet politisk forsamling.

Det mønster vil næppe ændre sig, hvis Republikanerne beholder deres kontrol over Senatet med Joe Biden som præsident. Vinder Demokraterne derimod rub og stub, giver det dem åbenlyst langt friere hænder – og til at styrke den finanspolitiske understøttelse af økonomien.

En altoverskyggende risiko

At risiciene ved præsidentvalget er reduceret skyldes, at meningsmålingerne klart og vedholdende nu peger på Joe Biden som vinder. En udvikling, der kommer på baggrund af dels den kaotiske første præsidentdebat og dels coronaudbruddet, der ramte præsidenten og en række af hans folk i Det Hvide Hus.

Udbruddet – og især at præsidenten selv blev smittet – styrkede den amerikanske befolknings opfattelse af, at virusudbruddet er håndteret dårligt. Hvis det ender med en klar sejr til Joe Biden og et såkaldt full sweep, hvor Demokraterne også vinder flertallet i Senatet og Repræsentanternes Hus, er verden to risici færre. Det er opmuntrende for markedet.

Mindre opmuntrende er det, at covid-19 fortsat spreder sig aggressivt over det meste af Europa. Udfordringerne med håndteringen af coronapandemien i USA skaber heller ikke grobund for optimisme.

I det mindste er det i min optik dog opmuntrende, at en række regeringer over hele verden i kølvandet på de nye og højere smittetal proaktivt griber ind for at begrænse udbruddet.

Hurtig handling kan betyde, at man undgår større og langt mere omkostningstunge indgreb senere. I den kontekst tegner udviklingen i et land som Israel en dyster skitse. Det står nu meget klart, at politikerne med indgreb til at bekæmpe spredning af virus danser på en særdeles tynd line – og at konsekvenserne af at træde forkert er store.

De nuværende udbrud sker, netop som influenzasæsonen nærmer sig. Derfor viser håndteringen af udbruddet også, om vi evner at bekæmpe nye udbrud på en måde, der er håndterbart for økonomien. For hvis vi ikke kan håndtere et udbrud i efteråret, hvad gør vi så, når vinteren kommer?

Jeg håber, det viser sig, at man kan håndtere udbrud effektivt uden omfattende nedlukninger, men de seneste uger har gjort mig mindre overbevist om, at det er tilfældet.

For den kommende måned har vi også øjnene rettet stift mod først og fremmest det amerikanske valg. Et valg, som coronavirussen har kastet lange skygger over.

Aktiemarkedet handler til priser, som indikerer, at Joe Biden bliver den næste præsident, og at Kongressen bliver demokratisk. Det betyder også, at risikoen nu primært består i, at den siddende præsident slutter sin kampagne stærkt og foretager et reelt comeback.

Ser vi på udtalelserne fra Det Hvide Hus’ corona-taskforce, kommer der nyt om udviklingen af en vaccine efter præsidentvalget og frem mod nytår. De små lunser af nyheder, der indtil videre er sivet ud, får os til at tro på en positiv udvikling på den front.

Nyt år, nye lempelser

I de første måneder af 2021 tror vi på finanspolitisk hjælp til økonomien i et sådant omfang, at det vil være en positiv drivkraft for markederne. For det første fordi en finanspolitisk pakke i sig selv fjerner usikkerheden om, hvad der måtte komme fra politisk side.

Men også fordi vi forventer, at en stor del af en finanspolitisk pakke bliver finansieret ved, at USAs finansministerium reducerer sin unaturligt høje beholdning af kontanter hos den amerikanske centralbank. Dette vil have samme virkning som kvantitative lempelser. Har vi ret, bliver der altså tale om finansielle stimuli på to fronter i starten af det nye år.

Hvis meningsmålingerne for valget holder stik, forventer vi samtidig, at lovgivningsprocessen går noget mere smurt – men også at USAs udenrigspolitik bliver langt mere forudsigelig.

På Det Demokratiske Partis agenda står der dog helt klart også tiltag, som markederne ikke vil bryde sig om.

Men der skal stadig flyde en del vand under broen, inden man rent politisk når til konkrete indgreb af en type som for eksempel højere selskabsskatter. I et positivt scenarie vil coronaudbruddet forhåbentlig være under kontrol, inden det politiske slagsmål om skatter for alvor udmønter sig i noget konkret.

Sammenlagt tror vi stadig på, at vi er i de tidlige stadier af en ny økonomisk cyklus. Og dermed også, at aktier – som de gjorde i den forgange vækstperiode – bredt vil stige.

Men det står også klart, at der vil komme bump på vejen – og på den korte bane vil de i høj grad være forbundet til, hvordan vi lærer at leve med og bekæmpe covid-19.

Med et meget nært forestående amerikansk valg forventer vi samtidig, at man vil se investorer være tilbageholdende med at tilføje alt for meget risici til porteføljerne på den helt korte bane.

Det betyder også, at aktiviteten i markederne formentlig vil være mere afdæmpet i den kommende tid.

Her er det vigtigt at huske på, at mindre likviditet øger muligheden for udsving og risikoen for, at der kommer pludselige lufthuller på flyveturen.

Hvis mængden af negative coronahistorier stiger, eller hvis udbruddet trækker spor i de økonomiske data – hvilket efterhånden virker mere sandsynligt end det modsatte – så skal man næppe forvente heroisk mod fra investorerne lige op mod et valg.