Den russiske invasion af Ukraine sendte torsdag chokbølger gennem hele det finansielle system, der flere steder oplevede nogle af de største udsving nogensinde.
Alt fra aktier over guld og olie til statsobligationer og valutaer blev i løbet af dagen sendt på nogle voldsomme rutsjebaneture, der vækker minder fra den første tumult under coronapandemien i 2020.
»Det har været en dag med ekstrem turbulens på markederne, og, endnu vigtigere, enorm tragedie i Ukraine. De voldsomme markedsreaktioner først på dagen understregede, at selvom vi har snakket om risikoen for en invasion i flere uger, har der været en tro på, at det ikke ville komme til at ske. At diplomatiet ville sejre,« siger Craig Erlam, seniormarkedsanalytiker hos handelsplatformen Oanda i London.
»Virkeligheden har givet risikoaktiver, som aktier, en mavepuster, og det kan blive endnu mere smertefuldt, alt efter hvordan situationen udvikler sig,« tilføjer han.
Russiske aktier krakker
Værst er invasionen gået udover det russiske aktiemarked. RTS-indekset faldt knap 40 procent, og havde dermed sin dårligste handelsdag nogensinde. Også rublen fik tæsk, og dykkede over syv procent over for dollaren. En dollar køber nu 87 rubler.
På de vestlige aktiemarkeder var det tyske DAX-indeks blandt de hårdest ramte og endte med et fald på fire procent: Det markerer en af de største nedture siden marts 2020, hvor den første coronabølge lammede finansmarkedet verden over.
Tyskland er et af de europæiske lande med størst eksponering mod Rusland, blandt andet på grund af deres import af russisk energi. Den tyske finansminister Robert Habeck sagde torsdag, at 35 procent af Tysklands olieforbrug og 55 procent af landets gasforbrug kommer fra Rusland.
»Verden står nu over for sin værste globale sikkerhedstrussel siden Cubakrisen i 1962. Hvis Rusland indleder en større offensiv, vil det sandsynligvis blive til den mest forfærdelige krig i Europa siden 1945. En menneskelig tragedie,« siger Holger Schmieding, cheføkonom i den tyske bank Berenberg.
»Den europæiske økonomi kan komme til at få et betydeligt tilbageslag. Et negativt chok på både erhvervslivets og forbrugernes humør samtidig med endnu højere energipriser og dermed stigende inflation kan dæmpe væksten på kort sigt,« tilføjer han.
Det danske aktiemarked blev også sendt i dørken. Eliteindekset, C25, var på et tidspunkt nede fem procent, men lykkedes i løbet af torsdagen at indhente noget af det tabte og lukkede derfor »kun« med et fald på 0,6 procent. På grund af tekniske problemer hos den danske børs, Nasdaq Nordic, er de sidste lukkekurser ikke blevet opdateret. Nasdaq understreger, at der er tale om en intern fejl og ikke hacking.
Rockwool led det største tab i Danmark med et fald på knap 12 procent. Med fire fabrikker i Rusland, er isoleringskæmpen blandt de danske virksomheder med størst eksponering mod landet.
Også de store amerikanske indeks havde en rød dag og var ved redaktionens deadline nede mellem 0,5 procent og 2,5 procent.
Olie rammer 100 dollar
Udover aktiemarkedet er særligt olieprisen blevet påvirket af krigen mod Ukraine. Brent råolie – det internationale benchmark – rundede for første gang siden 2014 100 dollar per tønde, og flere analytikere forudser, at prisen kan stige yderligere til 120 dollar. Rusland er en af verdens største producenter af olie, og frygten for at konflikten vil føre til store afbrydelser i den russiske olieforsyning, har fået priserne til at stige.
Det kan i sig selv ende med at gøre ondt på forbrugerne, men den højtflyvende oliepris fører også en anden bekymring med sig: Høj inflation.
Allerede inden konflikten mellem Rusland og Ukraine brød ud, var investorerne bekymrede for inflationen, der i USA er kommet over syv procent og i Europa i øjeblikket ligger over fem procent. De stigende forbrugerpriser har lagt pres på de store centralbanker til at stramme op i pengepolitikken, og blandt andet har Bank of England allerede hævet renten to gange, mens den amerikanske centralbank forventes at gøre det i marts.
Udsigten til højere renter har været aktiemarkedets helt store modvind i 2022, og har flere steder sendt de store indeks ned i korrektioner på over ti procent. Nu frygter investorerne, at olieprischok vil give endnu højere inflation og i værste fald føre til såkaldt stagflation, som vi så i 1970erne. Stagflation er en sammentrækning af stagnation og inflation og beskriver det uønskede scenario med lav vækst og høj inflation samtidigt.
»Det her er en tredobbelt mavepuster til den globale økonomi med en giftig kombination af højere inflation, lavere økonomisk vækst og større usikkerhed. Det eneste lyspunkt er, at den økonomisk vækst er stærk og kan fungere som en stødpude mod en afmatning, og at politikerne og investorerne allerede er forberedt på høj inflation,« siger Ben Laidler, global markedsstrateg hos eToro i London.
Han maner dog samtidig til besindighed i forhold til panikken på finansmarkedet.
»Historien viser, at de geopolitiske kriser har begrænset effekt på de globale markeder på mellemlangt sigt, og at den største påvirkning kommer forud for begivenheden og rammer lokalt,« tilføjer han.
Data fra researchhuset CFRA viser for eksempel, at det brede amerikanske S&P 500-indeks i gennemsnit falder 5,5 procent, når der opstår geopolitiske konflikter, og at markedet har indhentet det tabte efter 28 dage.
Flygt til de sikre havne
Usikkerheden fik også investorerne til at flygte over i de traditionelle »sikre havne« på finansmarkedet, som guld, statsobligationer og valutaer som dollaren, schweizerfrancen og den japanske yen.
Guld steg over 15 dollar til 1.926 dollar per ounce, men var tidligere på torsdagen tæt på at ramme det psykologisk vigtige niveau i 2.000 dollar. Dollaren kravlede op i 6,66 kroner, mens francen steg til 7,20 kroner.
Renterne dykkede samtidigt med, at investorerne søgte tilflugt i statsobligationer. Den tiårige amerikanske rente – verdens vigtigste – faldt seks basispunkter til 1,92 procent. Det er ikke mere end et par uger siden, at den var over to procent på grund af stigende forventninger til, at den amerikanske centralbank ville sætte renten aggressivt op i marts. Efter torsdagens invasion af Ukraine forventer markedet nu, at Federal Reserve vil gå mildere til værks.
Også renterne i Danmark og Tyskland dykkede torsdag. Den tiårige danske rente faldt til 0,46 procent fra 0,51 procent, mens den tyske smed syv basispunkter og røg ned i 0,15 procent.
