Vi er ikke engang to måneder inde i 2022, og det er allerede et rigtig skodår.
Inflationen stiger fortsat og er nu på det højeste niveau i årtier. Renterne fortsætter med op og frygtes at ramme boligmarkedet. Energipriserne er eksploderet og har lagt pres på husstande flere steder i Europa. Og som om det ikke var nok, stirrer vi nu ind i en potentiel militær konflikt mellem Rusland og Ukraine.
Man er altså undskyldt, hvis nerverne sidder uden på tøjet. Det afspejler sig også på finansmarkedet. Aktierne hopper og danser, og man får fornemmelse af, at de blot er en enkelt overskrift fra at stikke af i begge retninger. På det seneste har det dog mest været nedad – en velkendt retning for alle investorer i 2022.
Samtidigt har olieprisen fået et ordentlig nøk opad, og er nu tæt på 100 dollar pr. tønde – et prisleje, der virkede helt utænkeligt for snart to år siden, hvor den i de mørkeste coronadage var banket ned i minus. Den store stigning skyldes, at Rusland er en af verdens største producenter af både naturgas og olie, og en eskalering af konflikten vil formentligt ramme eksporten af begge dele.
Også guld har fået comeback. Prisen er steget seks procent de seneste tre uger og er det dyreste siden juni sidste år. Dermed lever guld igen op til sin historiske rolle som en sikker havn, man søger til, når verden virker lidt usikker.
Hurtige korrektioner
Heldigvis er geopolitiske stridigheder ikke hverdagskost. Men når de sker, viser historien, at de ofte kaster markedsuro af sig, der for det meste udmønter sig i korrektioner i aktiemarkedet. Men historien viser også, at de korrektioner ikke varer særlig længe, og at markedet når bunden et stykke tid inden, at konflikten er slut.
Det oplevede vi for eksempel under de to Irak-krige i henholdsvis 1990 og 2003. Begge gange faldt det amerikanske S&P 500-indeks over ti procent, men seks måneder efter var indekset steget over 20 procent og over 30 procent et år efter.
Samme tendens ser vi også, hvis vi kigger tilbage på Cubakrisen i 1962, Koreakrigen i begyndelsen af 1950erne og Anden Verdenskrig. I alle tre tilfælde førte konflikterne til aktiefald, men seks måneder efter bunden var markedet steget mellem 25 procent og 30 procent.
Data fra researchhuset CFRA viser tilsvarende, at S&P 500-indekset i gennemsnit falder 5,5 procent, når der opstår geopolitiske konflikter, at det tager 24 dage at nå bunden, og markedet har indhentet det tabte 28 dage efter det. Analysen tager udgangspunkt i 24 begivenheder siden Anden Verdenskrig.
Konklusionen fra disse historiske analyser er altså, at selvom aktier som regel dykker i starten af geopolitiske kriser, kommer de relativt hurtigt op igen. Og endda med store stigninger.
Kædereaktion af dårlige nyheder
Som regel … For der er i hvert fald ét tidspunkt i historien, hvor aktiemarkedet ikke fulgte den opskrift. Det var i 1970erne, da den perfekte kædereaktion af dårlige nyheder satte gang i en større nedsmeltning for aktiemarkedet.
Yom Kippur-krigen i 1973 mellem Egypten og Syrien på den ene side og Israel på den anden førte til olieembargo fra OPEC. Olieembargoen førte til en eksplosion i olieprisen. De høje oliepriser skubbede inflationen i vejret og dannede grundlaget for bilfrie søndage. Den høje inflation fik centralbankerne til at hæve renten. Og de høje renter – på et tidspunkt helt oppe på 13 procent – skubbede til sidst økonomien ud i en dyb recession.
Aktiemarkedet kvitterede med et fald på over 50 procent i løbet af 1973 og 1974, og det var først tilbage på før-kriseniveau i begyndelsen af 1980erne.
Glasset halvt tomt
Alt det er relevant, når vi vender tilbage til den nuværende situation. For med en potentielt omfattende konflikt i Østeuropa stiller investorerne sig i øjeblikket spørgsmålet: Følger aktiemarkedet drejebogen fra 1970erne eller manuskriptet fra de andre kriseperioder?
Her er eksperterne splittede. Aktieveteranen Norman Villamin, investeringschef i den schweiziske privatbank Union Bancaire Privee, advarer for eksempel om, at krisen i Ukraine lige nu udgør den største trussel mod de finansielle markeder, og i værste fald kan ende ligesom i 70erne. Det skyldes to ting. For det første at en krig formentlig vil sende energipriserne i vejret på grund af Ruslands afgørende rolle inden for både naturgas- og olieproduktion. For det andet fordi vi allerede har et inflationsproblem, der formentlig bare bliver forværret af en energikrise.
Krige er aldrig belejlige, men i det ovennævnte perspektiv kommer de nuværende geopolitiske spændinger på det værst tænkelige tidspunkt fra markedets synspunkt. Højere inflation vil lægge endnu mere pres på centralbankerne til at stramme pengepolitikken, ligesom de gjorde i 70erne. Og det vil så være på et tidspunkt, hvor vi har allermest brug for, at de smider en redningskrans ud til aktiemarkedet i stedet.
Ikke at centralbankerne behøver mere overtalelse til stramme op – amerikansk inflation på 7,5 procent lader til i den grad at have overbevist Federal Reserve om, at renten skal op i marts. Og i maj. Og i juni. I hvert fald mindst seks gange i 2022.
Glasset halvfyldt
Det er »glasset halvtomt«-perspektivet. Og så er der de strateger, der forventer, at vi følger drejebogen fra de andre konflikter, herunder blandt andre Nordea og den tyske bank Berenberg.
De regner med, at selvom markedet allerede har smidt nogle procenter på grund af spændingerne mellem Rusland og Vesten, kan vi godt regne med, at en decideret krig vil føre til endnu større kursfald. Ligesom vi har set flere gange før.
Men ifølge dem begge vil det bare være kortvarigt, og relativt hurtigt efter vil markedet være på vej op igen. Berenberg forklarer, at udover den potentielle menneskelige tragedie vil de største konsekvenser være en nedtur i den russiske og ukrainske økonomi og en midlertidig energimangel i Europa. Ingen af delene er dog skelsættende i et større, globalt perspektiv, siger banken. Hverken Rusland eller Ukraine er vigtige markeder for de vestlige lande, og fordi foråret (forhåbentlig) snart banker på døren, vil højere energipriser ikke skabe kaos.
Nordea er ligeledes optimistisk og anbefaler, at man bruger den nedtur, der måtte komme, til at købe op.
Situationen er i øjeblikket mildest talt usikker. Ingen ønsker en krig, og ingen ved, hvor det ender. Aktiemarkedet holder vejret og håber på det bedste – ligesom alle andre.
