Dramatisk udsving i olieprisen sender aktier på rutsjebanetur

Olieprisen eksploderer efter en tweet fra Trump, men optimismen varer ikke ved fredag. Det – og en fortsat hurtig spredning af coronavirussen – har fået aktier til at starte dagen med røde tal.

En tweet fra Donald Trump fik olieprisen til at stige næsten 40 pct. torsdag. Fredag er prisen faldet frem pct., og det hiver aktiemarkedet ned med sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man synes, at udsvingene i aktier har været voldsomme den seneste måned, vil man være i chok over tilstanden på oliemarkedet.

Det seneste døgn har oliepriserne fluktueret historisk meget, og efter en enorm spurt torsdag hjalp de aktiemarkedet med at lukke i plus. Fredag morgen er der en mere afdæmpet stemning på markedet, der har sendt prisen på Brent-olie ned med fem pct.

Det har også smittet af på aktiemarkedet, der i Europa er åbnet i negativt territorium. Det danske eliteindeks, C25, er faldet 0,3 pct. Futures i USA peger også på en rød åbning på Wall Street, når børsen der åbner kl. 15.30 dansk tid.

Fredagens negative humør på markedet kommer også, efter at coronavirussen har nået en ny, nedslående milepæl.

»Der er nu over en million coronasmittede på verdensplan, og der er en manglende vilje til at holde positioner i markedet (for eksempel aktier, red.) henover weekenden af frygt for flere dårlige nyheder,« skriver Jasper Lawler, researchchef hos London Capital Group, i en kommentar.

Historisk stigning for olieprisen

Torsdag eftermiddag eksploderede olieprisen pludselig, efter at den amerikanske præsident Donald Trump skrev i et tweet, at han havde talt med den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman, om at stabilisere oliepriserne. Trump skrev, at han forventer, at Saudi-Arabien og Rusland, der siden starten af marts har ligget i priskrig med hinanden, vil reducere produktionen af råolie med ti millioner tønder om dagen.

Udmeldingen fik med det samme Brent til at stige cirka 40 pct. – den største stigning nogensinde for oliepriser. Der blev dog hurtigt sået tvivl om sandheden i Trumps tweet. Hverken Saudi-Arabien eller Rusland ville umiddelbart bekræfte præsidentens udsagn, og det er uklart, om der er indgået en aftale endnu mellem de tre lande.

Olieprisen lukkede derfor »kun« oppe med 21 pct. Saudi-Arabien har nu indkaldt de andre store olieproducerende lande til en snak om, hvordan man kan håndtere ubalancen på oliemarkedet.

Oliemarkedet har efter coronakrisens udbrud været presset fra to fronter. For det første har virussen markant sænket efterspørgslen på olie, da færre varer og mennesker bliver transporteret rundt. For det andet har en priskrig mellem Saudi-Arabien og Rusland – to af verdens største olieproducenter – øget udbuddet af olie. Lavere efterspørgsel i kombination med større udbud har fået prisen til at kollapse de seneste uger, og Brent er faldet over 50 pct. i pris siden nytår.

Gysertal i USA

Fredag vil fokus formentligt dreje sig fra olie til det amerikanske jobmarked. Det såkaldte »kongetal« – den månedlige jobrapport fra USA – bliver publiceret kl. 14.30 dansk tid, og det  vil blive nøje gransket for signaler om, hvordan coronakrisen har påvirket arbejdsmarkedet. Data er indsamlet i starten af marts, og altså før udbruddet eksploderede i USA og førte til strenge restriktioner, og analytikere regner derfor ikke med, at de fredagens data fortæller den fulde historie.

Data for ugentlige nytilmeldte ledige giver dog allerede et skræmmende billede. Over de seneste to uger har ti millioner amerikanere meldt sig ledige, og det peger dermed på, at »kollapset fortsætter på USAs arbejdsmarked«, ifølge Berlingskes økonomiredaktør, Ulrik Bie.

»Stigningen i antallet af ledige betyder, at vi kan forvente fald i den samlede økonomiske aktivitet, der ikke er set før i fredstid. I 1946 skrumpede USAs BNP med 21 procent i takt med, at krigsmaskinen blev afmonteret. Det er sådanne fald, vi kan forvente at se for aktiviteten i 2. kvartal, omend faldet i året som helhed vil være betydeligt mindre – men stadig uden sammenligning det største i efterkrigstiden,« skriver han i sin analyse.