Ti millioner ledige på to uger: Kollapset fortsætter på USAs arbejdsmarked

På to uger har ti millioner amerikanere meldt sig ledige. Dertil kommer de mange grupper, der ikke er berettiget til understøttelse. Kollapset i økonomisk aktivitet spreder sig hastigt i takt med smittespredningen og forsøgene på at forhindre en humanitær katastrofe.

Ledigheden i USA stiger med rekordfart i takt med, at stadig flere lokaliteter lukker ned, og mange selvisolerer sig. Faldet i økonomisk aktivitet er det største siden afmonteringen af krigsmaskinen efter Anden Verdenskrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mandel Ngan/AP/Ritzau Scanpix

I sidste uge kom de første tal for coronakrisens indvirkning på amerikansk økonomi med 3,3 millioner nye ansøgninger om dagpenge ugen før. Det var et historisk blodbad, hvortil man skal huske at lægge tabet af beskæftigelse for selvstændige, ansatte i deleøkonomien, studerende og andre, der ikke har ret til dagpenge.

De nyeste tal viser, at der kom 6,6 millioner nye ansøgninger ind til de lokale socialkontorer i sidste uge. Dermed har ti millioner amerikanere ansøgt om dagpenge på to uger – og antallet af nye ledige i anden halvdel af marts er nu markant større end det samlede tab af arbejdspladser under finanskrisen. Stigningen i antallet af ledige svarer til knap syv procent af den samlede amerikanske arbejdsstyrke.

Den eksploderende ledighedskø er naturligvis en konsekvens af de omsiggribende nedlukninger i USA og forsøget på at bremse den eksploderende smitteudbredelse. Det afspejler også den store rolle, som fritid og fornøjelser spiller i det amerikanske samfund, og afspejler dermed, hvor ekstra hårdt en nedlukning rammer beskæftigelsen og virksomhederne.

Regeringen er i færd med at udsende de penge til husholdningerne, der blev vedtaget i den store hjælpepakke. Dagens tal viser, hvor stort behovet er for en ekstra hjælpende hånd.

Til gengæld er der kraftigt stigende beskæftigelse i supermarkeder og døgnkiosker samt alle former for varetransport og leveringsservice. Det er dog en dråbe i havet sammenlignet med tabene andre steder. Mange af de travle erhverv oplever dog samtidig en stigende bekymring for smitterisikoen, og der har været flere strejker for bedre beskyttelse og højere risikotillæg.

Stigningen i antallet af ledige betyder, at vi kan forvente fald i den samlede økonomiske aktivitet, der ikke er set før i fredstid. I 1946 skrumpede USAs BNP med 21 procent i takt med, at krigsmaskinen blev afmonteret. Det er sådanne fald, vi kan forvente at se for aktiviteten i 2. kvartal, omend faldet i året som helhed vil være betydeligt mindre – men stadig uden sammenligning det største i efterkrigstiden.

Tsunamien kommer først i april

På trods af den kraftige stigning i antallet af nye ledige, er det ikke sikkert, at fredagens jobrapport for arbejdsmarkedet i marts vil afspejle forværringen i tal for beskæftigelse og ledighed. Data er indsamlet midt i måneden, og således før restriktioner blev pålagt de fleste amerikanere.

Ifølge Trading Economics er forventningen et minimalt fald på 150.000 i den samlede beskæftigelse og en stigning i arbejdsløshedsprocenten fra 3,5 til 4,0.

Men jo mindre fald i beskæftigelsen i marts, desto mere astronomisk bliver faldet i april; det samlede beskæftigelsestal indeholder også de grupper, der ikke er har adgang til dagpengesystemet. Under finanskrisen kom det største månedlige fald i beskæftigelsen i marts 2009, da 800.000 job forsvandt. Det kan blive ti gange så stort denne gang.

Stigningen i nye ledige var langt større end forventet, og aktiemarkederne har da også reageret negativt.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør