Det værste globale aktieår siden finanskrisen

2018 betød et farvel til lave renter, lav risiko og stort set alle former for afkast. Året udviklede sig bestemt ikke som ventet, og aktiestrateger beskriver 2018 som slutningen på en æra.

Der er mange grunde til at tage sig til hovedet efter aktieåret 2018. Foto: AFP/Drew Angerer/Getty Images/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

Der er ingen pæn måde at sige det her på: 2018 var et skodår for investorer.

Året – der ellers var spået til at give flotte gevinster på aktiemarkederne – viste sig at være en kæmpe skuffelse, hvor stort set intet gav overskud. Aktierne dykkede i det meste af verden. Obligationer faldt også. Det samme gjorde råvarer, ejendomme og virksomhedsobligationer. Ud fra et historisk synspunkt er det helt unikt, da der normalt vil være nogle aktivklasser, der fremstår som et lyspunkt – som for eksempel under finanskrisen i 2008, hvor aktier så blodrødt, men obligationer tordnede højere. Men i 2018 var der intet sted at gemme sig.

»2018 var et år, hvor rigtig mange ting ændrede sig. Hele det synkrone opsving, vi oplevede i verdensøkonomien i 2017, var i den grad ikke det samme, da vi gik ind i 2018. Og så begyndte centralbankerne i højere grad at trække likviditeten til sig og stramme pengepolitikken,« siger Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea.

»Det har været et år, hvor timing var så utrolig vigtig, og du skulle næsten have timet markedet perfekt, for at have tjent penge som investor,« tilføjer han.

Globale aktier er faldet lidt over 10 pct. i 2018, hvilket gør det til det værste år siden finanskrisen i 2008, hvor MSCI World indekset faldt 42 pct. Også det danske C25-indeks har lidt i 2018, og er sunket med 12 pct. Det gør i år til det værste siden 2011, hvor det danske indeks tabte 21 pct. i værdi.

Festen stoppede

Slutningen på centralbankernes løse pengepolitik betegnes af Østerheden og mange andre aktiestrateger som et paradigmeskift og enden på den æra, hvor alt på markederne gik op, op, op. Før 2018 var finansmarkederne domineret af likvid frodighed, hvor centralbankerne holdt renterne på rekordlave niveauer og pumpede billioner af kroner ud i finanssystemet gennem deres aggressive opkøbsprogrammer.

Med historisk lave renter var det derfor en dårlig strategi at have penge stående i banken, og stort set alle aktivklasser på markedet nød godt af den konstante søgen efter gevinster. Det betød, at man som investor ikke kunne gå forkert. Om det så var i indeksfonde, ETF'er, enkelt aktier, obligationer eller endda veteranbiler – alt gav et afkast, og tilmed med historisk lav volatilitet og risiko.

Men i år stoppede festen. Efter en blid start, begyndte den amerikanske centralbank for alvor at hæve renten i 2018, og den Europæiske Centralbank skruede ned for sine obligationsopkøb. Efter næsten 10 års aktiefest, stod investorerne nu med en kæmpe bekymring: Hvad sker der, når centralbankerne lige pludseligt bliver opfattet som at gå fra ven til fjende?

Den bratte opvågning kom samtidig med en optrapning i handelskrigen mellem USA og Kina, Brexit kaos, ballade i Italien og spæde tegn på, at den amerikanske økonomi er på vej ned i gear. Det blev for meget for investorerne i oktober, og efter en række skuffende regnskaber så aktiemarkederne verden over blodrødt og har været på en rutchebanetur lige siden.

»Renten er gået fra at være en enorm stimulerende effekt på økonomien og især på aktiemarkederne til at være en faktor, som kan give modvind,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

»Det skal man lige vænne sig til. Investorer er jo mennesker, og mennesker hader forandringer og at indstille sig på noget nyt,« tilføjer han.

Volatiliteten vender tilbage

Den strammere pengepolitik introducerede også et begreb som ellers de seneste år var gået i investeringsglemmebogen – volatilitet. Det er, fordi de lave renter og massive opkøbsprogrammer har virket som en slags støddæmper på markederne og med den bagstopper væk, er der intet til at skabe stabilitet. Højere volatilitet betyder, at man som investor skal spænde sikkerhedsselen, fordi det giver dramatiske udsving fra dag-til-dag.

Nervøsiten i markedet kom til udtryk gennem VIX volatilitetsindekset, også kendt som Wall Streets frygtmåler. Efter 2017s slumren blev det i 2018 vækket til live igen, og har de sidste måneder af året ligget væsentligt højere, end det gjorde hele sidste år. Eksperter pointerer dog, at det ikke er fordi, udsvingene er blevet unaturligt høje i år, men mere at de er vendt tilbage til en »normal« tilstand.

»Volatiliten vil fortsætte næste år, fordi vi kommer ind i endnu periode med mangel på centralbankernes kunstige stimulus samtidigt med, at de får brug for at hæve renterne, inden vi kommer til enden af den økonomiske cyklus,« siger James Athey, porteføljeforvalter hos Aberdeen Standard Investments.