De røde tal er tilbage: Aktier får tæsk inden pengepolitisk topmøde

Aktiemarkedet havde en forrygende sommer, men nu er den dårlige stemning tilbage. Investorerne frygter, hvad den amerikanske centralbankchef hiver op af hatten til det årlige stormøde i Jackson Hole.

Aktiemarkedets nærmeste fremtid kan blive afgjort i bjergflækken Jackson Hole i Wyoming, når Federal Reserve holder topmøde for verdens centralbanker dér senere på ugen. Her ses Fedchef Jerome Powell (venstre) og tidligere Bank of England-chef Mark Carney (højre) til mødet i 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Amber Baesler/AP Photo/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Så gik den ikke længere.

Efter en forrygende sommer på aktiemarkedet er den dårlige stemning vendt tilbage og trækker mandag de store indeks over hele Europa ned. Det danske eliteindeks, C25, er dykket 1,9 procent, mens det tyske DAX er faldet 1,8 procent. Amerikanske futures peger også på en negativ åbning på Wall Street, efter at fredagen endte med mørkerøde tal.

Ifølge strateger skyldes den genfundne pessimisme, at investorerne er nervøse for, hvad der kommer ud af sommerens ultimative pengepolitiske begivenhed – Federal Reserves årlige symposium i Jackson Hole i den amerikanske delstat Wyoming, hvor centralbanker fra hele verden mødes torsdag til lørdag for at diskutere økonomi og pengepolitik.

»I år kan Jackson Hole komme til at have større indflydelse på investorhumøret end normalt, fordi investorerne ikke rigtig ved, hvor markedet er på vej hen, fordi markedet ikke rigtig ved, hvor Fed er på vej hen,« siger Ipek Ozkardeskaya, markedsstrateg hos Swissquote.

»Aktiespurten i juli var hovedsagelig bygget på forventningen – ikke et faktum eller en udmelding – om, at Fed kunne bløde sin pengepolitik op og begynde at sænke renten, hvis den amerikanske økonomi endte i en recession. Mens der er advarselssignaler om, at recessionen kan være lige om hjørnet, er der hverken tegn, snak eller hints om, at Fed vil begynde at sætte renten ned igen på noget tidspunkt inden for en overskuelig fremtid,« tilføjer hun.

Håb om lavere renter

Inden sommerferien var stemningen på finansmarkedet mildest talt dyster. Bekymringer over en potentiel recession, historisk høj inflation og en ulmende energikrise bidrog til, at årets første seks måneder blev det dårligste aktiehalvår siden 1970. Men i juli vendte humøret. Regnskabssæsonen viste sig at være stærkere end forventet, og investorerne begyndte i højere grad at satse på en opblødning af pengepolitikken.

Da julitallet for amerikanske forbrugerpriser kom ud 10. august, blev der pustet yderligere liv i det håb. Inflationen faldt nemlig i i juli fra 9,1 procent til 8,5 procent, hvilket var et større fald end ventet og det første spæde tegn på, at de store prishop er ved at have toppet. Hvis inflationen begynder at køle af, er forventningen – eller måske snarere håbet – at den amerikanske centralbank vil gå mindre aggressivt til værks med sine rentestigninger.

Det er der imidlertid ikke meget, der tyder på lige nu. En række centralbankmedlemmer har de seneste uger været temmelig klare i spyttet om, at Fed ikke helmer, før inflationen er kommet væsentligt længere ned, gerne tæt på bankens målsætning på omkring to procent. Centralbankchef Jerome Powell forventes i høj grad at gentage det budskab, når han holder tale i Jackson Hole fredag eftermiddag dansk tid.

»Hvis markedet håber på, at Powell kommer med et hint om, at Fed er ved at bløde op, vil de sandsynligvis blive skuffede,« siger Michael Hewson, chefmarkedsanalytiker hos CMC Markets i London.

»Ideen om, at Fed vil stoppe sine rentestigninger, mens inflationen stadig er langt over to procent, virker helt utænkelig, og det overraskende er, at markedet overhovedet er begyndt at prise det ind. I denne uge har Powell muligheden for at rette op på den misforståelse«, tilføjer han.

Forventningen om en hård udmelding fra Powell har også smittet af på rentemarkedet. Tiårige amerikanske statsrenter – verdens vigtigste – er den seneste uge steget 15 basispunkter til 2,97 procent, mens realkreditrenterne herhjemme er kravlet opad igen.