Nu truer recessionen: Europa og Danmark står på randen af »regulær krise«

De rekordhøje elpriser forventes at hive både den danske og europæiske økonomi ned i en dyb recession senere på året. »En recession er vores hovedscenarie for euroområdet,« lyder det blandt andet fra Morgan Stanley.

En energikrise, høj inflation og en recession – efteråret og vinteren ser dyster ud for Europa og kan komme til at gøre ondt på forbrugerne.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Meissner/AP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som om Europa ikke har rigelig med problemer. En krig i baghaven, galopperende inflation og udbredt tørke har allerede gjort 2022 til et herrens år, og nu truer en uoverskuelig energikrise med at skubbe kontinentet ud i økonomisk katastrofe.

De seneste voldsomme stigninger i elpriserne har allerede skabt store bekymringer blandt forbrugere og virksomheder, og flere eksperter vurderer, at en recession er næsten uundgåelig over de kommende måneder.

»Europa er økonomisk klemt som en lus mellem to negle. Energikrisen er uoverskuelig og vil trække kontinentet ned i en recession senere på året, og følgevirkningerne vil vare ind i 2023,« vurderer Ben Laidler, global markedsstrateg hos handelsplatformen eToro.

Synspunktet bakkes op af blandt andre Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

»Europa befinder sig lige nu på randen af en regulær energikrise. I værste fald kan vi se rationering af energien, men selv uden dette scenario, kan priserne hænge fast på så høje niveauer, at vi ender i en recession. Både i Europa og herhjemme,« siger han.

Rekorder dagligt

I øjeblikket sætter strømpriserne på det nærmeste dagligt rekord, og det har altså aldrig været dyrere at tænde for stikkontakten. De store prisstigninger kommer i kølvandet på en uheldig cocktail af tørke, der ramme vandkraftværkerne, manglende vind, der sætter vindmøllerne ud af spil, og en væsentlig begrænsning i produktionen af atomkraft – blandt andet på grund af vedligehold.

Oven i hatten er naturgasleverancerne fra Rusland på nuværende tidspunkt kun på 20 til 25 procent af den normale og fulde kapacitet, hvilket har været med til at sende prisen på naturgas i vejret. Naturgasprisen i Europa er således steget 476 procent over det seneste år og har fredag sat ny rekord.

Dette har fået mange til at frygte, at vi vil løbe tør for strøm og gas i løbet af vinteren, hvilket ifølge Søren Kristensen kan barbere en ordentlig luns af økonomisk vækst i Europa.

»Altså en regulær krise. Vi er dog efterhånden overbeviste om, at selvom det ikke kommer så vidt, så er de nuværende prisniveauer så høje, at det i sig selv vil skabe en recession i både Europa og Danmark. Som minimum i industrien og sandsynligvis også i økonomien som helhed,« siger han.

»Vi vurderer, at mange virksomheder i meget energitunge sektorer allerede nu overvejer at skrue ned for produktionen eller måske indstille den helt. Det gælder især i industrien, hvor vi finder flere virksomheder med et meget stort energiforbrug. Faktisk har vi allerede set eksempler på virksomheder, der i perioder med meget høje strømpriser har slukket for stikkontakten,« tilføjer han.

Sender inflationen i vejret

Udover potentielt at føre til en recession, puster de rekordhøje energipriser også til inflationen. Allerede inden de seneste ugers enorme prishop var de hurtigt stigende forbrugerpriser en bekymring, og nu frygtes perioden med historisk høj inflation at blive forlænget. Dette lægger yderligere pres på Den Europæiske Centralbank, ECB, for at hæve renterne, hvilket også kan gå ud over økonomien.

»Med ECB næsten udelukkende fokuseret på inflation, vil der sandsynligvis komme flere rentestigninger, indtil nøgletallene begynder at pege på en økonomisk tilbagegang eller normaliseret inflation. Inflation og rentemodvinden forsvinder ikke lige foreløbigt,« skriver Seth Carpenter, global cheføkonom hos den amerikanske storbank Morgan Stanley, i en kommentar.

»En recession er vores hovedscenarie for euroområdet,« tilføjer han.

På finansmarkedet har investorerne svært ved at beslutte sig for, om de skal købe ind i fortællingen om stigende renter eller skal positionere sig for en recession. Renterne er steget på det seneste, hvilket er et udtryk for, at finansmarkedet regner med flere renteforhøjelser fra ECB den kommende tid. Den tiårige tyske rente er for eksempel steget til 1,17 procent fra 0,71 procent i begyndelsen af august.

Omvendt er euroen dykket og er igen tæt på at være det samme værd som en dollar, hvilket kaldes paritet.

»Euro-pessimister begynder igen at pege på paritet ud fra tankegangen om, at ECB ikke kan være for aggressiv med at sætte renterne op, når energikrisen udfolder sig og truer med at sende eurozonens økonomi ud i en dyb recession,« forklarer Ipek Ozkardeskaya, markedsstrateg hos Swissquote.