Danske aktier i nyt blodbad – største fald i hele Europa

En giftig cocktail af stigende renter og coronafrygt har ramt de globale aktiemarkeder. Der er røde tal i næsten hele Europa, og det danske C25-indeks er blandt de allerhårdest ramte.

Coronafrygten lammer igen aktiemarkedet i Europa. I Tyskland er nye restriktioner på vej.  Fold sammen
Læs mere
Foto: THILO SCHMUELGEN/Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den værste dag siden maj 2020.

Sådan udspillede tirsdagen sig for det danske eliteindeks, der er faldet allermest blandt de store indeks i Europa: Aktierne i C25-indekset lukkede tirsdag med et fald på 3,2 procent. Det er dermed den dårligste handelsdag siden 23. marts sidste år, hvor det dykkede tre procent i kølvandet på den første coronanedlukning.

Denne gang er det igen pandemien, der har givet det danske marked en mavepuster. Østrig har som det første vesteuropæiske land genindført en national nedlukning, mens den tyske sundhedsminister har advaret om, at landet snart står over for strengere coronarestriktioner. Det kommer samtidig med, at Holland og Belgien allerede har strammet deres coronaregler, hvilket har udløst voldelige protester.

»Gadekampe, nye covid-19-restriktioner og gummikugler var ikke ligefrem det, de europæiske ledere havde forestillet sig, da de langsomt begyndte at løfte restriktionerne for kun et par måneder siden,« siger Michael Hewson, chef for markedsanalyse hos CMC Markets.

»Den største bekymring er det stigende antal smittede i Tyskland, hvor manglen på en central regering har udløst en fragmenteret reaktion på delstatsniveau. Risikoen for, at vi ender i en økonomisk tilbagegang igen, stiger for hver dag, der går,« tilføjer han

Det tyske indeks var sent tirsdag eftermiddag nede med 1,1 procent, mens det paneuropæiske Stoxx Europe 600 indeks var faldet 1,3 procent. De store fald kommer efter en periode, hvor aktier i både USA og Europa næsten på daglig basis har slået kursrekorder.

Tre eller fire renteforhøjelser næste år?

Udover at forholde sig til den nye bølge af corona i Europa er investorerne også blevet mindet om udsigterne til rentestigninger i USA næste år. Den amerikanske præsident, Joe Biden, genudnævnte mandag eftermiddag Jerome Powell som chef for landets centralbank, hvilket giver ham fire år mere på posten.

»Der var masser af spekulation om, at Joe Biden ville skifte Powell ud og vælge en anden kandidat til jobbet, og der var især en kvinde i kikkerten, Lael Brainard. Markedet opfattede hende som en væsentlig mere blid centralbankchef end Powell, en der ville holde renten lav længe og måske lave endnu flere støtteopkøb. Men det blev altså ikke hende, hun blev vicepræsident i stedet,« fortæller Andreas Steno Larsen, global chefstrateg hos Nordea, i Euroinvestors »Millionærklubben.«

Jerome Powell (tv.) får fire år mere som chef for den amerikanske centralbank. Det tolker markedet, som at centralbanken snart strammer op i pengepolitikken, og det har sendt renterne i vejret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.

Med Powell genvalgt, forudser Nordea-strategen, at Federal Reserve vil sætte renten op tre eller fire gange næste år. Det er væsentligt mere end forventningerne hos andre store investeringshuse som Goldman Sachs og Morgan Stanley.

»Inflationen er for høj, den er alt for høj. Fødevarepriserne er stadig på vej op, og det ryger også ind i inflationsindekset. Så den amerikanske centralbank har et inflationsproblem, som den delvis har skabt for sig selv. Derfor bliver den også nødt til langsomt, men sikkert at reagere på det,« siger Andreas Steno Larsen.

Han forventer, at inflationen i USA næste år kan stige til syv procent. I øjeblikket ligger den på 6,2 procent, hvilket er det højeste niveau siden 1990.

De amerikanske statsrenter begyndte da også at stige efter Powell-nyheden, og den tiårige rente – verdens vigtigste – ligger nu omkring 1,67 procent. Det er 14 basispunkter højere end i fredags. Samtidig steg dollaren til 6,62 kroner fra 6,59 kroner tidligere på ugen.

En opkøbsmulighed

Og hvad betyder det så for aktiemarkedet? Renteforhøjelser er normalt som gift for aktier, og særligt dyrt prissatte markeder som det danske. Den dynamik er også grunden til, at Danmarks eliteindeks tirsdag klarede sig dårligere end resten af Europa.

Men ifølge Andreas Steno Larsen er der ingen grund til at flygte fra aktiemarkedet nu – tværtimod. Han vurderer, at man godt kan bruge de seneste dages nedtur til at købe op.

»Jeg har kaldt 2022 et møgår flere steder, men jeg tror ikke, at det betyder, at man skal sælge sine aktier. Vi har stadig medvind fra masser af centralbanker, der skubber penge ud i markedet. Det gør den amerikanske stadigvæk hver måned, den gør det bare lidt mindre hurtigt, end den plejer,« siger han.

Federal Reserve er gradvist gået i gang med at neddrosle sit gigantiske opkøbsprogram og forventes at have afviklet det til næste sommer.

Overreaktion

Jonas Thulin, investeringschef i den svenske privatbank Erik Penser Bank, er enig i, at aktiemarkedet stadig byder på gode afkast. Han kalder derfor tirsdagens markedsuro for en »overreaktion« og anbefaler også at udnytte de store fald som en opkøbsmulighed.

»Intet har ændret sig i forhold til indtjeningsevne, intet har ændret sig i den økonomiske cyklus, intet har ændret sig i kursmålene for virksomhederne. Det her er bare en bevægelse i obligationsmarkedet, og hvis historien har lært os noget de seneste par år, så er det, at bruge det her som muligheder for at købe op,« siger han.

»Du skal ikke lige pludselig være bange.«