Børsbarometer: Verdens aktiemarked har aldrig været mere værd – og nu siger Buffett-indikatoren »sælg«

Aktiemarkedet er nu rekorddyrt, når man vurderer det ud fra investorlegenden Warren Buffetts favoritmåleredskab. Det burde ifølge Buffett være et »kraftigt advarselssignal« om voldsomme fald. Men har Oraklet fra Omaha ret? Eller kan vi stadig regne med masser af grønne tal på verdens børser i 2022?

Aktiemarkedets værdi i forhold til størrelsen på økonomien – det er Warren Buffetts favoritmålestok for at vurdere, om et aktiemarked er dyrt eller billigt. Lige nu er den såkaldte Buffett Indicator rekordhøj, men giver den stadig mening at bruge? Fold sammen
Læs mere
Foto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Svimlende 19.300 milliarder dollar eller 126.498 milliarder kroner.

Så meget er det globale aktiemarked steget i værdi i 2021 efter en historisk kursfest, hvor solide regnskaber, umådelige mængder penge fra centralbankerne og et stærkt økonomisk comeback har vakt jubel blandt investorerne.

Opturen har sendt markedsværdien for alle verdens aktier til nye højder, og i denne uge slog den igen rekord i 122.500 milliarder dollar. Det er ubegribeligt mange penge, og det giver ingen mening at sammenligne med antallet af Storebæltsbroer. Faktisk er det langt mere end værdien af hele klodens samlende økonomiske aktivitet (BNP), som i år forventes at lande på knap 90.000 milliarder dollar.

Og her har vi så balladen, i hvert fald hvis man spørger investorlegenden Warren Buffett.

For mange år siden formulerede han nemlig en regel for at vurdere, om et aktiemarked er dyrt eller billigt prissat. Formlen er simpel: værdien af det samlede aktiemarked divideret med det samlede BNP. Buffett beskriver selv metoden som »den bedste målestok for værdiansættelse«, og reglen har derfor fået navnet Buffett-indikatoren.

Filosofien er, at det er helt fint og naturligt, at aktier stiger, så længe den økonomiske aktivitet følger med op og understøtter virksomhedernes indtjening. Ifølge Investopedia signalerer en værdi mellem 50 og 75 procent, at det globale aktiemarked er undervurderet i forhold til verdensøkonomien og derfor kan forventes at stige. Et aktiemarked med en værdi mellem 75 og 90 procent anses for at have en fair pris, mens et marked over 90 procent er overvurderet og står over for en snarlig nedtur.

»Kraftigt advarselssignal«

Historisk har indikatoren været et glimrende redskab til at forudsige nogle af nutidens største markedskrak. I 2000 hoppede markedsværdien af amerikanske aktier op i 155 procent af USAs BNP, og kort efter ramte dot.com-boblen. Buffett sagde på det tidspunkt, at den høje værdi havde været et »meget kraftigt advarselssignal« om et forestående aktiekrak.

I slutningen af 2007 kom Buffett-indikatoren over 120 procent for USA, og et år efter var aktier dykket over 50 procent i den største finansielle krise siden Depressionen i 1930erne.

Aktier dykkede i efteråret 2008, da finanskrisen begyndte at udfolde sig. Her er S & P 500 lige faldet ni procent, hvilket vækker bekymring hos aktiehandlere på New York Stock Exchange på Wall Street. Fold sammen
Læs mere
Foto: Timothy A. Clary/AFP/Ritzau Scanpix.

Og hvor ligger vi så nu? I det højeste nogensinde. Efter den seneste tids markedseurofori er Buffett-indikatoren steget til 137 procent for alle verdens aktier, hvilket antyder, at aktiemarkederne ikke bare er lidt, men helt vanvittigt overvurderet. Ser man på enkelte lande, ser det endnu vildere ud. Indikatoren for USA ligger over 200 procent – et niveau, Buffett tidligere har beskrevet som at »lege med ilden«. I Danmark ligger vi også langt over 200 procent.

Ingen bobler her

Isoleret set er det altså en rimelig markant advarselslampe, der blinker. Isoleret set. For spørger man de professionelle investorer, er der ingen af dem, der forudsiger en større nedtur eller er klar til at droppe deres aktieinvesteringer. I stedet forudser de et behageligt 2022, hvor aktier kan fortsætte med at stige, omend i et noget roligere tempo end 2021. BlackRock – verdens største kapitalforvalter – afviser enhver snak om bobler og fortsætter med at være overvægt i aktier. En kombination af gode regnskaber, en stærk økonomi efter coronagenåbningen og lave renter er ifølge forvalteren opskriften på fortsatte kursstigninger.

Hos den amerikanske storbank Goldman Sachs er prognoserne for 2022 også lyse. Her forudser man, at både europæiske og amerikanske aktier kan stige godt otte procent fra nuværende niveauer, mens det japanske marked har potentiale til et hop på ti procent. Morgan Stanley tror ligeledes, at aktiemarkedet har mere at give af næste år, men foretrækker primært Europa og Japan og holder sig fra USA.

Tættere på hjem ser også Nordea aktiestigninger på mellem fem og ti procent det kommende år.

Det er anderledes denne gang

Så hvad er anderledes denne gang i forhold til 2000 og 2007? Hvorfor tror de store investeringshuse ikke på, hvad Buffett-indikatoren prøver at fortælle dem? Det korte svar er de lave renter. Tilbage under dot.com-boblen lå den toneangivende tiårige amerikanske rente på over seks procent, hvilket antyder, at det altså ikke var mangel på afkast i obligationsmarkedet, der pustede markedet op. Det var snarere spekulative investorer, der troede, at de hurtigt kunne blive rige på det store interneteventyr. Det kunne de fleste ikke.

I 2007 var renten over fem procent, og markedsoptimismen var drevet af højt forbrug fra husholdningerne. Problemet var bare, at det store forbrug skete for lånte penge, og hverken husholdningerne eller bankerne var særlig robuste, da det hele begyndte at vakle. I dag er både privatøkonomien og finanssektoren et bedre sted. Bankerne er solide og ikke nær så gearede som i årene op til finanskrisen. Og husholdningerne bruger af deres opsparinger, mens forbrugslån og kreditkortgæld er faldet drastisk.

Samlet betyder det, at en potentiel nedtur – som foreskrevet af Buffett-indikatoren – nok ikke bliver lige så voldsom som de andre gange, den er kommet med et advarselssignal. Det så vi også i september og oktober, hvor markedet tog et dyk på knap ti procent, men hurtigt rettede sig igen. Hvad der så sker, hvis eller når renten begynder at stige, er en anden snak. Men det er et tema til en anden dag.