Eksperterne har talt: Her er Danmarks bedste bankaktier

De største danske banker er nu kommet med regnskaber for tredje kvartal, og over en bred kam ser det godt ud for banksektoren og deres aktier. Selv efter store kursstigninger i 2021 tror analytikerne, at der er flere gevinster i vente.

Med Karen Frøsig i spidsen har Sydbank haft et forrygende 2021, og analytikere tror stadig, at aktien kan stige mere. Mathias Svold

En bølge af opjusteringer, store aktiegevinster og positive prognoser for fremtiden.

Efter flere år blandt aktiemarkedets bundskrabere er banksektoren i Danmark nu kommet på ret køl igen, og efter en stærk regnskabssæson tror analytikerne, at kursstigningerne kan fortsætte. Det er endda, efter at flere af de store banker – herunder Sydbank, Jyske Bank og Spar Nord Bank – er steget mellem 45 og 75 procent siden nytår. Til sammenligning er Danmarks eliteindeks, C25, »kun« steget 20 procent i samme periode.