Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hold da op – fire ugers ferie flyver jo afsted. Og sikke et tidspunkt at være væk fra finansmarkedet på.
Med den første renteforhøjelse fra ECB i 11 år, endnu et historisk rentehop i USA, bøllebank til euroen, politisk kaos i Italien (igen), en bølge af toneangivende regnskaber og et aktiemarked i overraskende hopla kan man i hvert fald ikke kalde det agurketid i finansverdenen.
Mange af begivenhederne var mere eller mindre forventet, men særligt aktiedelen er opsigtsvækkende. På vej ind i sommerferien var det nemlig tungsind, der dominerede stemningen hos investorerne, og de store finanshuse forudsagde yderligere store tab.
Det var måske i virkeligheden ikke så underligt. 2022s første seks måneder endte med at blive det værste første halvår for aktier siden 1970, og det lå ikke ligefrem i kortene, at skyerne skulle lette henover sommeren. Krigen i Ukraine, galopperende inflation og en tiltagende frygt for recession fik slået enhver snert af optimisme ud af investorerne.
Men så skete der en række forunderlige ting. Regnskabssæsonen i USA gik i gang, og virksomhederne klarede sig bedre end forventet. Mastodonter som Microsoft, Amazon, Apple og Ford kom med opmuntrende prognoser for det kommende halvår og fik dermed aflivet bekymringen om, at inflationen var ved at knække nakken på erhvervslivet. Herhjemme har vi også haft stærke regnskaber fra selskaber som Tryg, Mærsk og Novo Nordisk – selvom sidstnævntes aktie godt nok fik et trykseksten efter sin opjustering.
Vanvittigt rentefald
Allervigtigst var dog renterne – ligesom det har været i det meste af 2022. Overalt dykkede de, og de dykkede hurtigt. Renten på tiårige amerikanske statsobligationer – verdens vigtigste – faldt til 2,5 procent efter at have været helt oppe i 3,5 procent i midten af juni. At den toneangivende rente i USA får barberet et helt procentpoint af på seks uger er helt vanvittigt. Det sker stort set aldrig. I Danmark har vi også fået store rentefald, hvor blandt andet 4,0-procentslånet med fast rente i 30 år nu er lukket.
Så hvorfor ser vi nu så store fald i renterne? Det er jo ikke, fordi inflationen ikke længere er et problem. Langtfra – i Danmark kom den op over otte procent, mens den i euroområdet og USA ligger omkring ni procent. Grunden til de lavere renteniveauer er i stedet, at investorerne i stigende grad begynder at indregne en recession. Og en recession betyder som oftest rentenedsættelser.
Oven i hatten sagde chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, at han formentlig snart vil skrue ned for de hidsige rentestigninger for ikke fuldstændig at lamme økonomien. Aktiemarkedet eksploderede i jubel – for det udsagn kunne da kun betyde én ting, ikke? At Federal Reserve allerede inden næste sommer vil begynde at sætte renterne ned, og at vi derfor snart kan lægge hele det her rentecirkus bag os.
Rekordjuli i Danmark
Kombinationen af de overraskende gode regnskaber, lavere renter og et lavt udgangspunkt gjorde juli til en af de allerbedste aktiemåneder i flere år. For det danske C25-eliteindeks var det faktisk den bedste måned i hele indeksets levetid med en stigning på 12 procent.
Det er i sig selv strålende. Men inden man bliver grebet af stemningen, skal man være klar over en faretruende risiko, som mange strateger har fremhævet i denne uge. At julis sommerspurt ikke var enden på al vores elendighed, men bare en pause i nedturen – et såkaldt bear market rally. En optur i nedturen, så at sige, før vi igen vender tilbage til de røde tal.
Strategerne fremhæver særligt to ting, de er bekymrede for. Den første er, at aktiemarkedet denne gang simpelthen har taget fejl. Man siger jo ellers, at markedet altid har ret, men i forhold til at forudsige centralbankernes næste træk er vurderingen mange steder, at investorerne har været for håbefulde. At de har ledt efter det, de gerne ville høre, og så ignoreret resten.
Federal Reserve har i hvert fald i løbet af ugen været usædvanlig ivrig efter at præcisere, hvor renterne er på vej hen. Og det er i hvert fald ikke ned. En af de mange centralbankmedlemmer, der har talt i denne uge, Mary Daly, sagde direkte, at det er en gåde for hende, hvordan markedet har fået den idé, at renterne vil blive sat ned i første halvdel af 2023. Andre medlemmer understregede, at kampen mod inflationen slet, slet ikke er slut endnu, og samlet var budskabet, at investorerne altså godt kan kigge længe efter pengepolitiske lempelser.
Nu har den amerikanske centralbank jo før måttet æde sine egne ord, men holder den fast i sin retning, er der ingen tvivl om, at aktiemarkedet har været for optimistisk i sin analyse. Så skal det til at indregne flere rentestigninger, og det vil formentlig gøre ondt på kurserne.
En mulig recession
Den anden ting, der bekymrer strategerne, er den potentielle årsag til rentenedsættelserne. Hvis centralbankerne begynder at sænke renterne, fordi økonomien lider, er det nemlig ikke noget at juble over. Ja, du får lavere renter – som for det meste er godt for aktier – men oven i hatten får du også en recession, højere arbejdsløshed og lav efterspørgsel, og så stirrer vi nok også ind i store kursfald.
Dermed ikke sagt, at vi med sikkerhed går en dyster august og et dystert efterår i møde. To ting kan holde aktiemarkedet flyvende den kommende tid: Fortsat stærke regnskaber og en afkøling i forbrugerpriserne, særligt på den anden side af Atlanten.
De næste inflationstal fra USA lander 10. august, og 25. til 27. august holder Federal Reserve symposium (no shit, det kalder de det virkelig) i Jackson Hole – begge dele bliver afgørende for efterårets aktiestemning.
God fornøjelse.