Børsbarometer: Rædselskvartalet er endelig slut for danske aktier – sådan endte C25 som bundskraber

Danske aktier havde et sjældent dårligt første kvartal. Selvom det gør ondt på mange investorer, er der én vigtig lærdom, vi kan tage med derfra: Uro er ikke bare uro. Og hvilken slags uro, der kommer til at dominere resten af 2022, bestemmer også, hvor hurtigt C25 kan komme igen.

Powell, og ikke Putin, har givet den største hovedpine for danske aktier i årets første kvartal. Hvem der kommer til at svinge taktstokken over C25 resten af året, afhænger helt af, hvordan renter og krigen i Ukraine udvikler sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Puha, endelig kan vi lukke og slukke for første kvartal. Tre måneder, hvor der har været nok begivenheder til at fylde flere år – den uventede invasion af Ukraine, den første renteforhøjelse i USA siden 2018 og en eksplosion i energipriser. Ikke så underligt, at aktiemarkedet har været helt rundtosset. Vi har haft korrektioner i massevis på tværs af indeks og geografier efterfulgt af nogle helt spektakulære opture de seneste uger.

Særligt det danske aktiemarked er blevet pisket rundt af investorernes skiftende humør. Inden krigen brød ud i Ukraine, var eliteindekset, C25, nede 16 procent, hvilket på det tidspunkt gjorde det til 2022s dårligste marked. Siden har det rettet sig en smule, og fra sin bund 23. februar er det steget knap ni procent.

På trods af de seneste plusser endte årets første tre måneder alligevel med at blive et rigtigt skodkvartal for C25. Med et fald på over ni procent er det faktisk det største – og første fald – kvartalsvise fald siden første kvartal 2020, hvor coronapanikken havde overtaget de globale finansmarkeder. Kigger man endnu længere tilbage, skiller det sig ud som det fjerdedårligste kvartal siden 2010.

Selvom det selvfølgelig har kostet dyrt for mange investorer, er der særligt én ting, man kan lære om det danske aktiemarked ved at undersøge første kvartal nærmere.

Den todelte fortælling

Vi kan begynde med at dele kvartalet op i to: før krigen brød ud og efter. I første halvdel var den dominerende markedsfortælling – og frygt – at renterne skulle stige. Inflationen bankede i vejret verden over, og de store centralbanker var endelig begyndt at vågne op til den virkelighed. Det krævede en opstramning af flere års ultraløs pengepolitik, og rentestigninger var derfor uundgåelige.

Rentefrygten ramte de højt prissatte aktier hårdest, herunder de danske. Når prisen på penge stiger, vil investorerne hellere samle billigere aktier op og sælger ud af de dyre.

I anden halvdel af kvartalet røg rentestigninger midlertidigt i baggrunden, da Rusland 24. februar invaderede Ukraine. Den første reaktion på finansmarkedet var som forventet – store fald på de fleste børser og en flugt mod sikre havne som guld, obligationer, dollaren, schweizerfrancen og den japanske yen. Og det danske C25. Mens resten af de europæiske markeder blev banket i dørken, steg eliteindekset syv procent i krigens første tre dage.

I den situation opførte indekset sig nemlig, som det plejer – som et defensivt aktiemarked med stærke kvalitetsselskaber, der tilbyder investorerne en tryg favn, når verden derude virker lidt usikker. Det var præcis det samme, vi oplevede under coronapandemien, hvor C25 også strålede i foråret og sommeren 2020.

Det todelte kvartal viser, at når det gælder aktier, er uro ikke bare uro. Der er stor forskel på renteuro og krigsuro, og danske aktier er sorteper under det første, men særdeles attraktive under det andet.

Putin eller Powell?

Den sondring er også vigtig, når man forsøger at forudsige, hvordan danske aktier vil klare sig i resten af 2022. Efter rædselseskvartalet i 2020 steg C25 i hvert af de efterfølgende syv kvartaler og præsterede intet mindre end en kursstigning på 100 procent i den periode. Helt den samme eufori er der vist ikke nogen, der forventer at se denne gang.

For det første er der, ud over det store aktiefald, meget få paralleller mellem første kvartal i 2020 og første kvartal i 2022. I 2020 fik økonomien et chok på grund af corona, men buldrede derefter derudad, ikke mindst hjulpet af rekordlave renter, store opkøbsprogrammer og historisk store finanspolitiske støttepakker. Nu lader det til, at den økonomiske vækst har toppet, centralbankerne strammer op, og obligationsmarkedet antyder, at der kan være en hård opbremsning på vej.

For det andet forventer aktiestrateger, at krigen senere på året vil glide i baggrunden, og renter igen vil være det vigtigste tema på finansmarkedet. Det afhænger selvfølgelig af, hvordan krigen udvikler sig, og en opblusning i konflikten vil formentlig igen give danske aktier medvind. Som det tegner sig i øjeblikket, står Federal Reserves chef, Jerome Powell, dog til at vippe den russiske præsident, Vladimir Putin, af pinden som dirigent for aktiemarkedet, når vi kigger lidt længere ind i 2022.

Markedet har lige nu indregnet otte rentestigninger i USA og flere af dem endda med 50 basispunkter. Normalt hæver Fed ellers kun med 25 basispunkter.

Markedets bundskraber

Det betyder, at danske aktier igen risikerer at blive finansmarkedets bundskraber. Dermed ikke sagt, at kursstigninger er udelukket, men man skal bare ikke forvente, at Danmark blæser derudad i samme fart som for eksempel Tyskland og USA.

Jacob Pedersen, aktiechef i Sydbank, fastholder for eksempel et gult afkastbarometer for C25, hvilket signalerer, at vi kan regne med moderate stigninger i år, der ligger i den lave ende af det historiske gennemsnit.

Han præsenterer samtidig en vigtig pointe: Efter kvartalets kurslussing fremstår det danske indeks som »billigt«, men ifølge aktiechefen skal man ikke lade sig snyde. Den relativt lave prisfastsættelse skyldes primært rederigiganten Mærsk. Det lyseblå nationalklenodie udgør cirka halvdelen af indtjeningen i det danske indeks, og med fragtrater på månen har Mærsk været i stand til at opretholde en overnormal indtjening. Dermed kommer Mærsk til at fremstå billig, og på grund af aktiens tunge vægt kommer hele Danmark til at være lavt prissat.

Derfor har Jacob Pedersen større tiltro til europæiske aktier resten af året. Han har et grønt afkastbarometer – en slags overvægt anbefaling – på resten af Europa, ud fra forventningen om at rentestigninger vil gøre de billigere, europæiske aktier mere attraktive end de danske.