Børsbarometer: Et historisk købssignal eller grund til panik? Investorpessismen stiger til det højeste i syv år

Andelen af aktiepessimister i USA er steget til det højeste niveau siden 2013, og 53 pct. forventer nu, at aktier falder det næste halve år. Historisk har det været et stærkt købssignal og varsel om lysere tider.

Pessimismen blandt private investorer har nået nye højder, men det har historisk været et købssignal på aktiemarkedet.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Johannes Eisele/AFP/Ritzau Scanpix

Der er utallige grunde til at være bekymret som investor i øjeblikket. Arbejdsløsheden i både USA og Europa er eksploderet som følge af coronavirussen. En dyb recession står for døren i 2020. Og de første virksomheder har knækket nakken på coronanedlukningerne, blandt andre boghandlerkæden Arnold Busck herhjemme og en række tøjkæder i England og USA.

Dén dystre virkelighed har nu fået humøret blandt amerikanske privatinvestorer (verdens største aktiemarked) til at synke helt ned i kulkælderen. Ifølge data fra the American Association of Individual Investors, AAII, er andelen af aktiepessimister steget til det højeste niveau siden april 2013, og 53 pct. af alle adspurgte tror nu, at aktiemarkedet vil falde over de næste seks måneder. Kun 24 pct. tror, at aktier vil stige over det næste halve år.

Tallene fra AAII kommer hver uge, og den nyeste opgørelse fra 6. maj er den mest pessimistiske gennem hele coronakrisen. Det vil sige, at humøret nu er mere mørkt end i marts, hvor coronavirussen spredte sig som en steppebrand i den vestlige verden, og panikken overtog finansmarkedet.

Men kan vi tro på disse nedtrykte privatinvestorers spådom om, at der venter en ny runde undergang på Wall Street? At den seneste måneds comeback var på falsk grundlag, og vi hurtigt kigger ud over den finansielle afgrund igen?

Ikke nødvendigvis. Der er nemlig flere grunde til, at de ofte tager fejl.

Ingen krise hos aktiemastodonterne

For det første tilhører de private investorer gruppen af »almindelige« mennesker, der i øjeblikket stirrer ind i en usikker fremtid med daglige overskrifter om verdens økonomiske undergang. For eksempel har den britiske centralbank netop forudsagt den værste økonomiske krise i 300 år. Ikke ligefrem en humør-booster.

Men i et parallelt spor til de »almindelige« mennesker befinder de store, multinationale virksomheder sig, og de har indtil videre klaret sig fint gennem krisen. For de ti største virksomheder i det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks er det kun tre af dem (Warren Buffetts Berkshire Hathaway, Visa og Procter & Gamble), der har givet et negativt afkast i 2020. Resten – Microsoft, Apple, Amazon, Google, Facebook, Johnson & Johnson og Walmart – har givet et positivt afkast i år. Amazon endda med hele 27 pct. og Microsoft med 16 pct.

De store virksomheder er altså bedre polstret til at modstå coronakrisen end den gennemsnitlige husstand. Derfor oplever de private investorer i AAIIs undersøgelse i øjeblikket verden som langt mere barsk end aktiemarkedet giver udtryk for.

Når alt håb synes tabt

For det andet har den ugentlige humørmåling fra AAII historisk vist sig at være en glimrende modsatrettet indikator. Det vil sige, at aktier har haft en tendens til at falde, når optimismen blandt de private investorer er på sit højeste, og stige, når alt håb synes tabt.

Studier har vist, at de private bliver mere grebet af både den gode og dårlige stemning på markedet og oftere end de professionelle sælger på bunden og køber på toppen. En helt igennem dårlig investeringsstrategi.

Et af de seneste eksempler på AAII-undersøgelsens værdi som markedsindikator er fra december 2018. Dér troede 50 pct. af de private investorer, at aktier ville falde de efterfølgende seks måneder, hvilket måske var en fair betragtning – den måned havde S&P 500 sin værste julemåned siden 1931. Men toppen af pessimismen markerede samtidig bunden på markedet, og fra januar 2019 begyndte aktier at storme fremad igen og steg 29 pct. sidste år. De private investorer tog altså grueligt fejl.

Med aktiehumøret hos de private trykket ned til et nyt lavpunkt i denne uge er spørgsmålet nu, om AAII også fungerer som »kontrær indikator« denne gang?

Spørger man de professionelle, er svaret både ja og nej. Efter en næsten 30 pct. stor optur siden coronabunden 23. marts (hvor aktiepessimismen udgjorde 52 pct.), tvivler de store investeringshuse på, at aktier har meget saft tilbage på den korte bane. Den tilbageholdenhed har vi også observeret de seneste dage, hvor markedet siden begyndelsen af maj er faldet to pct. i USA og Europa, delvis fordi præsident Donald Trump har pustet liv i handelskrigen med Kina igen.

På den længere bane er udsigterne dog lyse. Goldman Sachs forventer for eksempel, at S&P 500 og det paneuropæiske Stoxx Europe 600 kan stige ti pct. det kommende år. Bank of America er lidt mere optimistisk på Europas vegne og forudser en knap 20 pct. stor stigning for Stoxx 600 inden august.

Læs: Tysk forfatningsdomstol smider en bombe: ECB er gået for langt – og det kan få vidtrækkende konsekvenser

Tre observationer fra mine kilder

Goldman Sachs løfter Carlsberg til »køb«
Goldman Sachs har løftet Carlsberg-aktien til en »købs«-anbefaling med et kursmål på 970 kroner. Det er er 15 pct. højere end den aktuelle kurs. Storbanken skriver, at Carlsberg på grund af sin geografiske eksponering står relativt stærkt i forhold til at håndtere konsekvenserne af coronaudbruddet. »Mens andet kvartal står til at blive dårligere end første kvartal, tror vi, at Carlsbergs indtjening er rimeligt beskyttet fra yderligere nedjusteringer og tilbyder mere klarhed end i resten af drikkevarebranchen,« skriver Goldman Sachs.

Dataanalytiker: Aktier er stukket af fra virkeligheden
Kigger man udelukkende på data om økonomien og coronavirussens omfang, burde aktier ikke være så højt prissat, som de er nu. Det fortæller Michael Recce, chefdataforsker hos den amerikanske kapitalforvalter Neuberger Berman. Han forklarer, at aktier i USA i øjeblikket er langt mere optimistiske, end han havde regnet med, men at markedet og økonomien inden for nogle år formentlig igen vil flugte bedre med hinanden. Han påpeger også, at coronakrisen har accelereret tendenser, der allerede var i gang, blandt andet at online-læger er blevet mere populære, og at over halvdelen af amerikanerne nu har prøvet at købe dagligvarer på nettet. »Der er mange virksomheder, som vil bukke under, men de, der overlever, vil komme ud som endnu større vindere. Det er vigtigere end nogensinde før at være i stand til at finde de virksomheder, når man køber aktier,« siger han.

»Lys i mørket« for presset dansk eksport
Coronakrisen er gået hårdt ud over de danske eksportvirksomheder – så meget at Danske Banks eksportbarometer er faldet til samme niveau som under finanskrisen. Men der er »lys i mørket«, siger Bjørn Tangaa Sillemann, makroanalytiker hos Danske Bank. Han forklarer, at dansk eksport er blevet mindre konjunkturfølsom de seneste år i takt med, at medicinalsektoren er vokset, og landbrugseksporten er vokset. Derfor forudser Danske Bank, at dansk eksport »kun« falder fem pct. i år.