Storbritannien graver sit eget hul dybere
Storbritannien er hårdt ramt af coronavirussen, og der er lange udsigter til en genåbning. Skadevirkningerne på økonomien og de offentlige finanser bliver enorme. Samtidig advares mod strukturelle skader på økonomien og permanent højere ledighed som følge af en lang nedlukning. Og forude venter et uafklaret Brexit, hvor regeringen indtil nu fastholder den hårde kurs. Det er svært at få øje på lyspunkterne.



