Hvordan ser verden ud på den anden side af coronakrisen? Det virker måske nok lidt tidligt at forholde sig til, men der er allerede nu rigeligt med problemstillinger, der presser sig på.
Herhjemme må vi spørge os selv, om vi har råd til at ofre arbejdspladser på den grønne omstilling. Det var måske en nem konklusion, da alt så godt ud, men nu har tusinder allerede mistet jobbet. Og hvor skal de mange nye grønne job komme fra? Helt basal overlevelse og ikke klima er øverst på den politiske dagsorden i mange af de lande, som vi skulle eksportere grøn teknologi til.