Børsbarometer: En kovending, panik og et slukket håb: Angsten spreder sig på aktiemarkedet

Blink – og du misser det. I denne uge har aktierne på 24 timer formået af være både i feststemning og i panik. Det fortæller samlet historien om et utroligt nervøst aktiemarked, der håber på det bedste, men frygter det værste. Og hvis den værste frygt bliver til virkelighed, er panikken nok slet ikke slut endnu.

Det er store nyheder, når Dow Jones Industrial Average-indekset falder over 1.000 point. Og det var præcis, hvad vi oplevede i denne uge.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For aktiekommentatorer er det altid et vanvittigt tidspunkt på finansmarkedet. Enten går det overraskende godt, overraskende dårligt, eller også har politik, naturkatastrofer og andre kriser skabt en masse turbulens. Drama er der altså nok af.

Men den her uge har vitterligt været en til historiebøgerne. Det begyndte med indblanding fra en britisk pølsefinger, der i mandags sendte de nordiske børser ud i en uset nedtur. Det danske eliteindeks, C25, var på et tidspunkt nede med over otte procent, og det er altså et fald, der kan få selv de mest hardcore investorer til at spærre øjnene op. Bevares, det var en fejl fra en fummelfingret børsmægler i London, og i løbet af mandagen fik de nordiske aktier rettet sig.

Men ugens drama sluttede slet ikke der. Det blev faktisk kun vildere. Den helt store dagsorden var – og er – hvor aggressivt den amerikanske centralbank går til værks for at bekæmpe den høje inflation, og her har investorerne altså forberedt sig på noget nær det værste.

Hvis aktiemarkedet gik til psykolog, ville de professionelle nok vurdere, at det lider af en slem omgang angst. At det forbereder sig på dommedag – og med nerverne helt uden på tøjet. I øjeblikket får man i hvert fald fornemmelsen af, at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, kun skal sige »bøh«, og så går investorerne i panik.

Grund til håb

Oftest udfolder virkeligheden sig dog ikke lige så slemt som frygtet. Coronapandemien blev ikke enden på alle de store økonomier. Donald Trump fik ikke udslettet hele verden. Og selv efter finanskrisen rettede både aktiemarkedet, bankerne og verdensøkonomien sig, og der var grund til håb på den anden side.

Og håb var også – kortvarigt i hvert fald – hvad investorerne tog med fra Federal Reserves rentemøde i onsdags. Banken leverede ganske vist den største rentestigning i over 20 år, men det var fuldstændig som forventet. Det gav derfor ikke anledning til hverken fest eller panik. Det, han sagde efterfølgende, udløste til gengæld en mindre jubelscene på aktiemarkedet. Powell udelukkede at sætte renten op med 75 basispunkter på de kommende rentemøder og lovede, at centralbanken nok skal sørge for, at den amerikanske økonomi får en »blød landing« – kodeord for ingen recession.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, har lovet, at han vil styre amerikansk økonomi mod en »blød landing«. Men meget tyder på, at markedet ikke tror på ham.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Win Mcnamee/AFP/Ritzau Scanpix.

Aaah, det var lige, hvad de hårdt prøvede investorer havde brug for at høre. Ingen ubehagelige overraskelser i fremtiden og en centralbank, der har styr på situationen. Skønt. Never mind at det var selvsamme centralbank, der indtil december holdt fast i, at inflationen bare var midlertidig og derfor fortsatte med at pumpe milliarder af dollar ud i finanssystemet med en rente på nul. Da var inflationen på syv procent. Nu er den 8,5 procent.

Et slukket håb

Den magiske periode, hvor aktierne faktisk strålede, endte dog med at være kortvarig. Torsdag væltede aktierne ned i USA, og de sidste timer inden børslukningen lignede det mest af alt panik på Wall Street. Det rentefølsomme Nasdaq lukkede med et fald på fem procent og havde sin værste dag siden juni 2020. Fredag var ikke bedre, og de røde tal var dominerende i Asien, Europa og USA.

På under 24 timer skiftede narrativet altså fra at være »det hele kører, køb« til »det hele ender i kaos, sælg«. På en og samme dag var to af Berlingske Business’ mest læste artikler henholdsvis »Derfor jubler aktier efter historisk rentestigning i USA« og »Panikken breder sig i USA: Værste dag for aktier siden 2020«. Tal lige om et skizofrent marked.

Så hvad skubbede til det pludseligt dårlige humør? Eksperterne er i tvivl. Nogen siger, at det gik op for investorerne, at Fed faktisk stadig har tænkt sig at hæve renten temmelig meget de kommende måneder, selvom det ikke lige bliver med 75 basispunkter på et enkelt møde. Markedet forventer renteforhøjelser på 50 basispunkter i både juni og juli, og det er immervæk også en slags stramning.

Andre eksperter skyder skylden på den britiske centralbank, Bank of England. Helt som ventet satte den igen renten op torsdag, men det var dens prognoser, der slog investorerne ud af kurs. Banken forventer nu, at den britiske økonomi ender i en recession i 2023, og at inflationen hopper over ti procent.

Det er præcis det scenario, aktiemarkedet frygter. En recession og høj inflation. For hvad skal centralbanken så gøre? Fortsætte med at hæve renten for at tøjle inflationen og samtidig sende økonomien i et sort hul? Eller sænke renten og lade forbrugerpriserne gå amok, indtil det hele imploderer? Det begynder at smage lidt af 1970erne. Det frygter aktiemarkedet i hvert fald, og det giver anledning til mild panik.

66 procent risiko for recession

Okay, det er selvfølgelig »kun« den britiske økonomi, det sortner for. Powell har jo lige lovet en blød landing i USA, og den amerikanske forbruger – verdens drivkraft – bruger stadig tonsvis af penge. Ikke desto mindre begynder recessionsrøsterne også at blive mere larmende i USA. I denne uge var det J.P. Morgans anerkendte topchef, Jamie Dimon, der tilsluttede sig koret og advarede om, at der er en 66 procents risiko for, at USA snart ender i en recession.

Jamie Dimon er en af de tunge drenge på Wall Street, og han vurderer nu, at det bliver svært at undgå en recession.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix.

Og hvor efterlader det så aktiemarkedet? Nasdaq er allerede faldet over 20 procent fra sin top i december, mens S&P 500 er nede med 14 procent. Ifølge Ben Laidler, markedsstrateg hos handelsplatformen eToro, byder korrektioner i gennemsnit på et 17 procents fald, så med de briller på har vi måske snart nået bunden. Han påpeger yderligere, at for det meste vil aktier 12 måneder efter en sådan korrektion have givet et positivt afkast.

Der er dog afvigelser. Under recessioner kan en 17 procents nedtur ikke gøre det. Både under finanskrisen i 2007-2009 og under oliekrisen i 1970erne faldt aktiemarkedet over 50 procent. Netop derfor er aktieeksperter så optagede af, om vi ender i en recession eller ej.

Hvordan den nærmeste fremtid kommer til at se ud, afhænger i høj grad af inflationen. I næste uge får vi amerikanske inflationstal, og her er forventningen, at den skal endnu højere op. Og så er der altså lagt op til endnu en runde drama i finanssystemet. Og denne gang står centralbankerne formentlig ikke klar til at redde dagen, som de har gjort så mange gange før.

Så det kan godt være, at vi har sagt det før – men det er altså et vanvittigt tidspunkt for aktiemarkedet.