Der er vanvittigt meget støj på finansmarkedet i øjeblikket. Enhver overskrift om handelskrigen sender aktier ud i store fald eller stigninger, mens det evige Brexit-kaos dagligt dikterer blandt andet pundets skæbne.
Heldigvis var der på begge dagsordener optræk til positive nyheder i løbet af ugen. Trump siger, at handelsforhandlingerne med Kina går »rigtig godt,« og investorerne klynger sig til håbet om, at der kan komme en delvis aftale. Samtidigt har den britiske premierminister Boris Johnson og hans irske sidestykke Leo Varadkar åbnet for en Brexit-aftale, der effektivt kan fjerne truslen om en »no deal«-skilsmisse.
Trods fremskridtene er hverken Brexit eller handelskrigen dog emner, der forsvinder lige foreløbig, og på den korte bane er der et andet tema, der er afgørende for aktiernes fremtid: Regnskabssæsonen. Så kedeligt som det end lyder, kan det faktisk godt føre til fyrværkeri på aktiemarkedet og enten slå aktieopsvinget ihjel eller hjælpe det til at nå friske rekorder. For selvom centralbanker, Trump og »BoJo« kan male de store penselstrøg, så er en akties pris jo i sidste ende styret af den pågældende virksomheds indtjeningspotentiale. Sløj indtjening = sløj aktiekurs.
I næste uge ruller de første store amerikanske regnskaber ind, og vi får det første blik ind i, hvordan de har klaret sig gennem et kvartal, præget af en svækket industrisektor, høj beskæftigelse, rentenedsættelser og usikkerhed om global handel. Lad os bare være ærlige: analytikerne forventer dårlige regnskaber.
I næste uge ruller de første store amerikanske regnskaber ind, og lad os bare være ærlige: analytikerne forventer dårlige regnskaber.
Konsensusprognoserne peger på en fire pct. nedgang i indtjeningen for S&P 500-virksomhederne og et tre pct. fald for selskaberne i Stoxx Europe 600-indekset. Det vil betyde, at indtjeningen både i USA og Europa er faldet i samtlige af årets kvartaler indtil nu. Det er ikke godt. Men investorerne har allerede indregnet de fald.
Med mindre regnskaberne skuffer voldsomt, er det altoverskyggende for aktiemarkedet, hvad virksomhederne siger om fjerde kvartal og 2020. Lige nu er analytikernes forventninger tårnhøje – omkring ti pct. indtjeningsvækst i 2020 i USA og 12 pct. i Europa. Det vækker bekymring, ikke kun på vores redaktion, men også hos nogle af de store investeringshuse. Med for høje forventninger kommer nemlig også en større risiko for at blive skuffet. Og aktiemarkedet hader at blive skuffet.
Læs: De 10 bedste investeringsråd
For eksempel siger chefen for amerikanske aktier hos J.P. Morgan Asset Management, Lee Spelman (hun er en rimelig big deal), at væksten nok nærmere kommer til at ligge på syv pct. næste år. Hvis hun får ret, betyder det, at markedet har regnet alt for store profitter ind, og dermed kommer aktierne til at se virkelig dyre ud. Det kan give store kursfald, når/hvis investorerne begynder at tilpasse sig til den nye virkelighed. Indtil videre har 2019 været et virkelig solidt aktieår uden de store nedture, og det er naturligt, at der kommer nogle små korrektioner ind i mellem. En dårlig regnskabssæson og mørke prognoser kan være med til at udløse større korrektioner de kommende måneder.
Vi har allerede i løbet af ugen set de første tegn på, at forventningerne er for optimistiske. Herhjemme skuffede Chr. Hansen med sin vækstprognose for regnskabsåret 2019/2020, FLSmidth sænkede forventninger til 2019 og Novozymes kom med – endnu – en nedjustering. I udlandet er der tilsvarende dystre udmeldinger, blandt andet fra Hugo Boss, den franske reklamegigant Publicis og hollandske Philips. De respektive aktier fik selvfølgelig klø, og det viser bare, at hverken lempelige centralbanker eller positive toner fra handelskrigen kan redde en aktie, hvor indtjeningen halter.
Højdepunkterne i næste uge kommer fra en række amerikanske mastodonter. IBM, Netflix, og United Airlines kommer alle med regnskaber, men det er bankerne, jeg holder allermest øje med. Alle de store – Goldman Sachs, Morgan Stanley, Bank of America, Citi, J.P. Morgan og Wells Fargo – præsenterer kvartalstal, og særligt de sidste tre er vigtige. Udover at være investeringsbanker er de nemlig også »almindelige« banker, og deres regnskaber kan fortælle os, om de amerikanske forbrugere og virksomheder stadig er friske på at låne penge eller er blevet mere forsigtige.
De danske regnskaber holder lidt pause i næste uge i forbindelse med efterårsferien, men vender stærkt tilbage i slutningen af oktober, hvor Novozymes, Topdanmark og DSV kommer med kvartalsopdateringer.
Ugens højdepunkter på finansmarkedet
Chr. Hansen kom med årsregnskab for finansåret 2018/2019 og skuffede markedet med sin vækstprognose for det kommende år. Aktien faldt over ti pct. torsdag efter regnskabet.
Novozymes nedjusterede igen forventningerne til 2019, og ser nu ingen omsætningsvækst overhovedet.
Tryg kom med kvartalsregnskab, der viste, at opkøbet af konkurrenten Alka i 2018 har hjulpet til at sende overskuddet i årets ni første måneder over to mia. kroner.
Den amerikanske centralbankchef Jerome Powell sagde, at Federal Reserve vil begynde at købe statsobligationer igen for at lægge en dæmper på uroen i pengemarkederne.
Bang & Olufsen sagde farvel til sin topchef siden 2016, Henrik Clausen, efter en periode med svage resultater.
Pundet steg til 8,53 kroner – den højeste kurs siden maj – efter en opblødning i Brexit-konflikten mellem EU og London.
Jyske Bank steg mest i C25-indekset – oppe næsten seks pct., mens Chr. Hansen led det største tab, med et fald på næsten ti pct.
Det skal du holde øje med i næste uge
Det er en rimelig travl uge, vi går i møde, både politisk, regnskabsmæssigt og med nøgletal.
Mandag kommer der handelstal fra Kina, der viser hvor meget verdens næststørste økonomi importerede og eksporterede i september.
Tirsdag er der inflationstal fra Kina, arbejdsløshedstal fra Storbritannien og ZEW tillidsindikator fra Tyskland. United Airlines, BlackRock, Citigroup, J.P. Morgan, Wells Fargo, Goldman Sachs og Johnson & Johnson kommer med regnskab.
Onsdag publicerer Storbritannien inflationstal, mens der i USA kommer detailsalg og den såkaldte Beige Book fra Federak Reserve. Bank of America, Netflix og IBM kommer med regnskab.
Torsdag går EU-topmødet i Bruxelles i gang, hvor Brexit er den altoverskyggende dagsorden. I USA kommer der data for nytilmeldte ledige og Philadelphia Fed industriindeks. Morgan Stanley kommer med regnskab.
Fredag fortsætter dramaet i Bruxelles, mens der fra Kina kommer BNP-data for trejde kvartal. American Express og Coca-Cola kommer med regnskab.
Tre ting, jeg snakkede med mine kilder om
Brexit-mismod og snarligt parlamentsvalg
Jeg var på en tur til London i løbet af ugen, hvor jeg mødtes med mange britiske finansfolk. Udmeldingen fra dem alle var klar: De er dødtrætte af Brexit, og bliver nærmest kede af det, når de snakker om det. De tror alle, at der kommer en forlængelse til 31. januar, og at der i mellemtiden bliver holdt nyt parlamentsvalg for at bryde dødvandet. Selv de såkaldte »remainers« – dem der stemte for at blive i EU – vil bare gerne have Brexit hurtigt overstået nu, fordi den nuværende situation holder alle i et limbo, hvor der ikke bliver ansat nye folk eller taget investeringsbeslutninger.
Pundet er dit livs bedste investeringsmulighed
»Sterling is a buy of a lifetime«. Sådan siger James Athey, porteføljeforvalter hos Aberdeen Standard Investments, om det engelske pund. Han forklarer, at valutaen godt nok vil falde lidt, hvis der kommer et hårdt Brexit, men at det vil stige meget, når chokket har lagt sig. Pundet er nemlig i øjeblikket omkring det svageste, det har været siden 80erne, og når investorerne finder ud af, at Brexit ikke er lig med armageddon for den britiske økonomi, vil tilliden til landets valuta komme tilbage, siger James Athey.
Investorernes allerstørste frygt: Hvornår kommer der er recession
Karen Ward, chef for markedsstrategi i EMEA-regionen hos J.P. Morgan Asset Management, fortæller, at der er ét spørgsmål, alle kunder stiller hende: Hvornår kommer den næste recession i USA, og hvor slem bliver den? Hun siger, at risikoen er steget de seneste seks måneder, men at det stadig er svært at sige, hvornår den rammer, fordi økonomien i øjeblikket er drevet af politik. Et rødt flag peger hun dog på – at det amerikanske ISM-industriindeks er faldet til det laveste niveau siden 2009.
